Knæsmerter
I den følgende tekst vil vi behandle en af de skader som alle flest danskere plages af. En skade som nedsætter livskvaliteten i større eller mindre grad og som begrænser den bevægelighed som vi ellers alle burde besidde.
I artiklen vil du finde information omkring, hvorfor du måske har ondt, hvordan du behandler dine smerter og også værktøjer til hvordan du kan undgå dem.
Smerter i knæet
Smerter i knæet er noget som rammer rigtig mennesker. Det kommer af forskellige årsager men fælles for dem alle er, at det kan genere og gøre rigtig ondt i dagligdagen. Det forhindrer os i at gøre det ting vi ellers gerne vil.
Det er vores forhåbning, at du gennem denne artikel kan få svare og finde værktøjer der gør du kan blive dine knæsmerter kvit.
Hvad består dit knæ af?
Dit knæ består af mange store led som i dagligdagen udsættes for store belastninger. Inde i knæleddet findes knogler og brusk, ledhinder, menisker, ledbånd og slimsække.
Omkring knæleddet finder du ligeledes senere og muskler. Dit knæ er derfor et af de mest komplekse punkter på hele kroppen og meget kan være årsag til de smerter du oplever.
Hvem får ofte ondt i knæet?
Flere og flere dansker plages af smerter i knæ. Faktisk viser en undersøgelse af mere end 30 % af alle kvinder og 25 % af alle mænd, at de har haft ondt i knæet indenfor de sidste 12 måneder.
80 % af alle børn i skolealderen har haft knæsmerter, hvoraf 15% af disse søger læge herfor.
Forekomsten ses hyppigt hos personer der dyrker sport eks. håndbold, fodbold, ski og anden sport med pludselige retnings skifte.
Slutteligt ses knæsmerter i stigende grad hos svært overvægtige mennesker da leddet bliver udsat for belastning.
De typiske årsager til ondt i knæet
De 3 hyppigste årsager til knæsmerter er:
- Overbelastning
- Skader
- Slidgigt
Overbelastning af knæet
En overbelastning sker ofte hvis du netop er startet op med motion eller har skiftet motionsform samt gentagene gentagelser med belastning. Når du starter op på aktivitet vil du starte med at belaste muskler som eller før ikke har være vant til så meget aktivitet. Ofte aftager smerten af sig selv efter nogle dage og går i sig selv men desværre går det ikke altid sådan.
Ligeledes kan en overbelastning af knæet skyldes dårlig teknik i forbindelse med den motion du dyrker. Dette får knæet til at arbejde på en uhensigtsmæssig måde som kan lede til overbelastning og dermed smerter.
Skader
En skade af knæet kan være af mere eller mindre alvorlig karakter. Det første du vil gøre ved en skade af knæet er naturligvis at stoppe ulykke og den bevægelse der er i gang. Herefter vil det være hensigtsmæssigt at påføre is til knæet. Dette gøres for at begrænse hævelsen og de smerter som der måtte være.
De kommende dage gælder det om, at holde knæet i ro og kun gøre brug af dette op til smertegrænsen men aldrig over. Det er afgørende at komme i gang med at bruge knæet igen så snart det tillades.
Slidgigt i knæet
Hvad sker der, når der konstateres slidgigt i et knæ?
- Brusk og knoglen forandres langsomt
- Du oplever som regel smerter og bevægelse bliver sværere og sværere
- Hævelse og ændring af knæets form
- Hvis du er overvægtig er det afgørende med et vægttab
- Fysisk træning er vigtigt for at styrke knæet
- Ved slidgigt i alvorlig grad er det nødvendigt med handling gennem medicin eller operation
Symptomer på slidgigt i knæet
Følgende symptomer vil være en indikation af slidgigt, men er ikke nødvendigvis lig med dette:
- Smerter i knæ
- Fornemmelse af stivhed og det bliver sværere at strække benet. Knæet hæver og formen forandres.
- Smerterne er varierende med perioder der er bedre end andre.
- Længere i processen kan du få smerter også under hvile.
Hvordan behandler man slidgigt i knæet
Konsulter altid med læge for at få fastsat et individuelt behandlingsforløb.
Mange oplever dog forbedring ved indtagelse af paracetamol som er receptfri medicin mod smerter. Ligeledes kan du benytte dig af gigtmedicin som fås på recept ved lægen. Gigtmedicin kan bruges alene eller sammen med paracetamol.
Dog skal du være opmærksom på gigtmedicin i værste tilfælde kan medføre blødende mavesår. Du bør derfor ikke gøre brug af denne, hvis du tidligere har haft mavesår.
Anden behandling af slidgigt i knæet:
1. Kosttilskud. Der findes dog ingen lægelig evidens på dette skulle hjælpe.
2. Binyrebarkhormon/hyaluronsyre. En indsprøjtning der kan fåes hos lægen som virke antiinflammatorisk. Ofte er virkning heraf dog begrænset til en periode.
3. Fysioterapi og massage. Mobilisering gennem manuel behandling samt øvelser kan afhjælpe smerter og give bevægelse tilbage i knæet.
4. Operation. I værste fald kan operation være nødvendigt.
Hvad kan du selv gøre ved slidgigt i knæet?
Såfremt du er overvægtig er det anbefalelsesværdigt at tabe sig. Motion og træning med fokus på at styrke musklerne omkring knæet. Brug krykker for at mindske vægten på knæet. Dyrk aktiviteter der bruger knæet uden at overbelaste dette. Det kan være cykling eller svømning. Brug noget godt fodtøj med god støddæmpning. En god sportsmassage kan symptomebehandle dine smerter.
Ondt i knæet ved løb
Der kan være flere årsager til du har ondt i knæet under løb. I nedenstående afsnit har vi behandlet nogle af de hyppigste årsager. Du vil kunne finde årsagen til smerterne opstår og ligeledes læse om hvad du selv kan gøre for at blive smerterne kvit.
Løberknæ
Rigtig mange oplever på et tidspunkt at få smerter fra det man kalder et løberknæ. Du behøver ikke nødvendigvis være løber for at opleve sådan et. I nedenstående afsnit vil vi behandler hvad et løberknæ er, hvorfor det opstår og hvad du kan gøre mod det.
Hvad er et løberknæ?
Et løberknæ defineres som en overbelastningsskade af det store sene bånd (IT band) som løber på ydersiden af låret. Smerterne er ofte lokaliseret meget lokalt foran på siden af selve knæet, da det er her sene båndet hæfter/slutter.
Hvorfor opstår et løberknæ?
Årsagen til det store sene bånd bliver irriteret er den, at sene båndet ved strakt knæ er placeret foran et mindre knoglefremspring nederst på lårbensknogle (den laterale femurepikondyl). Ved et bøjet knæ i vinklen 30-60 grader og yderligere knæbøjning passerer sene båndet forbi dette knoglefremspring hvilket kan give irritation.
Det er derfor en typisk skade man ser ved opstart af træning efter en inaktiv periode. Kroppen danner inflammation omkring knæet som en del af healings processen. Udsættes knæet igen og igen for samme belastning vil skaderne fortsætte og kroppen vil fortsætte med / danne endnu mere inflammation.
Hvordan behandles et løberknæ?
Det der er vigtig at forstå med et løberknæ er det at det kan opstå som resultat af rigtig mange forskellige faktorer. Eks. er det helt afgørende med en korrekt fodafvikling. Hvis ikke du har en optimal fodafvikling vil der kunne opstå et lille vrid i anklen som sætter sig i knæet hvilket vil give en uhensigtsmæssig glid i det foromtalte sene bånd der går over knæet.
Det første du skal gøre er at give knæet hvile. Du må altså ikke fortsætte den træning der har udløst smerterne. Som tidligere nævnt skyldes disse nemlig en overbelastning af sene båndet.
Det er ikke lig med du skal ligge dig hjem på sofaen og intet foretage dig. Det vil ligeledes have en skidt effekt.
Let aktivitet hvor vi kan få skubbet noget blod gennem benet vil hjælpe og fremskynde healings processen. Her vil manuel behandling i form af massage være yderst effektivt.
Følgende kan afhjælpe et løberknæ:
1. Cykling. Cykling er mindre hårdt for knæet. Sæt evt. sadlen en smule ned så du undgår fuldt stræk af knæet.
2. Udstrækning og når dette kan gøres uden smerter kan styrketræning påbegyndes.
3. Let løb i fladt terræn kan påbegyndes når styrketræning kan gøres uden smerter.
De fleste bliver deres løberknæ kvit efter 3-6 måneder hvis ovenstående genoptræning følges. Ønsker du at fremskynde processen kan du supplere med massage.
Hvordan undgår du et løberknæ i fremtiden?
Du undgår løberknæ i fremtiden ved at holde dig i form og træne kontinuerligt. Det betyder at markante forøgelser af træningsmængden skal undgås. Ligeledes skal du undgå overvægt da dette forøger belastningen på knæet markant.
Slutteligt skal du huske udstræk og mobilitetstræning. Dette vil sikre en sund og god afvikling ved gang og løb.
Skulle du vøre uheldig alligevel at tilegne dig et springerknæ og gerne vil det kvit i en fart. Ja så tilbyder bla. vores afdelinger i Aalborg, Aars, Århus, Viby, Risskov, Kolding, Ringsted og Østerbro behandling herfor. Du finder vores øvrige lokationer her.
Springerknæ
Springerknæ er en skade, der oftest ses ved eksplosiv træning. Det kan fx være håndbold, fodbold, gymnastisk og anden aktivitet, hvor der skal springes eksplosivt. I det følgende kan du læse hvorfor springerknæ opstår samt hvad du kan gøre ved det.
Hvad er et springerknæ?
Den store knæstrækkemuskel på forsiden af låret (musculus quadriceps femoris) er fæstet til den øverste kant på knæskallen (patella) ved hjælp af en stærk sene. Denne sene går ned og fæster på den øverste del af skinnebenet. Meget ofte er springerknæ en betændelsestilstand af denne sene og smerter udløses ofte ved hop. Tilstanden har det med at opstå hyppigere ved børn og unge der vokser.
Hvad er symptomerne på springerknæ?
I langt de fleste tilfælde opstår smerterne ved et enkelt hop, spring eller en hård fysisk udfoldelse. Smerten er som regel lokaliseret ved knæstrækkesenens udspring fra den nedre kant af knæskallen og nedover til hvor det hæfter på skinnebenet. Smerten starter typisk i en del af senen og vil være tiltagende til resten af senen. Ligeledes vil smerterne være mere og mere intense.
Hvorfor opstår et springerknæ?
Man er ikke helt klar over hvorfor et springerknæ opstår. Det man dog ved er at, det er din patellasene, der bliver irriteret og fibrene heri kan blive overrevet. En teori om hvorfor et springerknæ opstår er den, at der kommer små rifter i senen når denne oplever en overbelastning.
Hvordan behandles et springerknæ?
Det første du vil gøre er at give dit knæ hvile og ro. Fortsætter du tidligere træning, vil du kun forværre tilstanden og genoptræningen kan potentielt tage endnu længere tid.
Umiddelbart efter kan udstræk påbegyndes samt brug af kulde varme gennem is/ varmeomslag. Kulde og varme har den fordel det øger blodgennemstrømningen i området hvilket hjælper kroppens naturlige restitution. Du kan ligeledes supplere med massage for at fremskynde healing processen.
Følgende kan du selv gøre for at behandle dit springerknæ:
1. Bøj og stræk af knæ og ankelled. Dette gøres med nedsat belastning i starten og kan gradvist øges. Undgå at gøre det til leddets ydregrænser (nedsat ROM).
2. Udfør bøj i et roligt og kontrolleret tempo.
3. Udføres hver dag.
I starten foregår det med nedsat belastning og med mange gentagelser. Herefter kan belastningen øges. Udfør gerne øvelserne i mindst 12 uger.
Hvilken behandling kan hjælpe på knæsmerter?
Det der er vigtigt at forstå omkring knæet er det at knæet er biled mellem hofte/bækken og vores fod. Hvis der er en bevægelse i foden eller hoften der ikke fungerer hensigtsmæssigt, så vil det kunne have en negativ påvirkning på knæet.
Derfor skal behandlingen af en knæproblematik anskues meget holistisk.
Det er derfor interessant at se på om du tidligere har haft gener relateret til fod, ankel, hofte eller bækken. Ligeledes skal du kigge på din fodafvikling om du afvikler korrekt over foden eller om du går skævt. En sådan skævhed vil nemlig kunne sætte sig i knæet med smerter til følge.
En god grundregel for det at afhjælpe knæsmerter er dog den, at du ikke skal gentage en aktivitet/bevægelse der har givet dig smerten. Vær derfor opmærksom på hvad der har udløst smerten og udløser denne en smerte der ligger over 4 på en skala fra 1-10, ja så lad være at lave denne igen indtil der igen er styr på dit knæ. Lav derfor en anden aktivitet.
Generelt vil jeg anbefale dig at dykke ned i de relevante afsnit her på siden som tager de enkelte problemstillinger op. Her vil du kunne få en fornemmelse af om du hører til i nogen af disse kategorier.
Læs også vores andre grundiogt gennemarbejdede indlæg som Tips og tricks mod ondt i ryggen og Den gode hjemmearbejdsplads.
Statistik omkring knæproblematikker i Danmark
Vidste du f.eks at:
1. Hver 3. dansker har ondt i knæet.
2. 30% af alle kvinder og 25% af alle mænd har haft knæsmerter i løbet af de sidste 12 måneder.
3. Hver tredje ung mellem 15-19 år har ondt i knæene og at der er flere piger end drenge der døjer.
4. Hvert år får 10.000 mennesker indopereret et kunstigt knæ men hver 5. oplever efterfølgende fortsat smerter.
5. 800.000 voksne danskere får hvert år løbeskader og knæproblemer er langt den hyppigste årsag.
6. Kvinder har oftere knæsmerter end mænd.
FAQ om knæsmerter
Der er flere mulige årsager til smerter i knæet, herunder overbelastning, skader som forstuvninger, forstrækninger eller brud, slidgigt, løberknæ, bursitis (slimposebetændelse), meniskskader og andre inflammatoriske tilstande.
Du kan forebygge knæsmerter ved at opretholde en god fysisk form, styrke musklerne omkring knæet, strække og varme op før træning, bruge korrekt teknik under fysisk aktivitet, undgå overbelastning og gradvist øge træningsintensiteten.
Du bør søge lægehjælp, hvis knæsmerterne er alvorlige, vedvarende, eller hvis de er forårsaget af en akut skade eller ulykke. Derudover, hvis du oplever hævelse, rødme, feber eller problemer med at bevæge knæet, bør du også kontakte en læge.
Fysiurgisk massage kan være gavnligt for at lindre smerter i knæet ved at reducere muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen, øge fleksibiliteten og frigøre endorfiner (kroppens naturlige smertestillende stoffer). Massagen kan også hjælpe med at løsne stramme muskler og væv omkring knæet, hvilket kan reducere belastningen på leddet.
Det kan være vanskeligt at udføre fysiurgisk massage på sig selv på samme måde som en professionel massør. Du kan dog prøve blide strøg og cirkulære bevægelser omkring knæet ved hjælp af dine hænder eller en massagebold. Det er vigtigt at være forsigtig og undgå at anvende for meget pres eller udføre teknikker, som du ikke er bekendt med, da det kan forværre skaden.
Visse øvelser kan være nyttige for at styrke musklerne omkring knæet og forbedre stabiliteten. Dette kan omfatte strækøvelser, styrketræning af lår- og hoftemuskler samt lav-impact kardiovaskulære aktiviteter som cykling eller svømning.
Det afhænger af sværhedsgraden og årsagen til dine knæsmerter. I mange tilfælde kan let til moderat fysisk aktivitet være gavnligt, da det kan styrke musklerne omkring knæet og forbedre fleksibiliteten. Dog bør du undgå aktiviteter, der forværrer smerten. Det anbefales at konsultere en læge eller en fysiurgisk massør for at få individuel rådgivning om, hvilke aktiviteter der er sikre for dig.
Ja, overvægt kan øge belastningen på knæleddet og forværre knæsmerter. Hver kilo ekstra kropsvægt belaster knæleddet yderligere, så det kan være gavnligt at tabe sig eller opretholde en sund vægt for at reducere belastningen på knæene. En kombination af regelmæssig motion og en afbalanceret kost kan hjælpe med at opnå og opretholde en sund vægt.
Kirurgi overvejes normalt, når andre konservative behandlinger ikke har været effektive, og knæsmerterne påvirker væsentligt din daglige funktion og livskvalitet. Kirurgi kan være nødvendig for at reparere brud, genopbygge beskadigede strukturer i knæet (f.eks. menisken), udskifte slidte ledflader eller korrigere strukturelle problemer. En ortopædkirurg vil kunne evaluere din tilstand og anbefale passende kirurgisk behandling, hvis det er nødvendigt.
