Den ultimative guide til ondt i ryggen

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og benene?

Der kan være flere årsager til du oplever smerte i ryg og videre ud i benene.
Smerte opfattes som tidligere nævnt individuelt og er altså en subjektiv vurdering. Det kan være enormt svært 100% af fastslå hvor smerten kommer fra. Dette kan skævvride billedet i forhold til lokation af smerten.
Det næste er at, smerte kan påvirke nervebanerne der løber i benet. Den meste velkendte her fra daglig tale er iskiasnerven. Ved påvirkning af denne vil det stråle ud i benet selvom årsagen i virkeligheden sidder ved bækkenet.
En anden årsag til du har ondt i ryg og videre ud i benet eller benene kan være en diskusprolaps eller begyndende diskusprolaps. Symptomerne herpå vil være følgende:

• Smerter i lænden og udstrålende smerter
• Smerten kan strække sig fra ryggen og ud i balden uden dog at gå længere ned i benet
• Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give dig bensmerter uden at gøre ondt i ryggen
• Den kan forekomme sovende/prikkende fornemmelser i benet eller en fornemmelse af følelsesløshed.
  En evt. diskusprolaps skal naturligvis undersøges og du anbefales derfor at opsøge læge.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og armen?

Som tidligere skrevet så opfatter vi smerter individuelt og subjektivt. En smerter opstået i ryggen kan derfor godt være svær at placere 100% nøjagtigt.
Derudover kan smerter og muskler gå ind og påvirke dine nervebaner som eks. løber ud i armen, så selvom årsagen til smerten opstår i ryg så føler du den også i armen.
Den tredje årsag er den at du skal se kroppen lidt som en masse elastikker. Hver enkelt muskle er en elastik. Hvis en større muskel som eks. Lattissimus Dorsi (i daglig tale kaldet lats eller vingen), bliver spændt, ja så vil den trække i den hæftning som den sidder i. Dette kan potentielt på denne hæftning, hvor der også hæfter andre muskler, til at trække i andre muskler eller elastikker. En større og stærkere muskel vil typisk vinde over en svagere hvilket vil sætte den mindre muskel under et voldsomt pres og medføre smerter. I dette eksempel er problemet ikke muskel nummer to men den første, altså Lettisimus Dorsi der ganske enkelt er for spændt.
Der kan derfor være flere årsager til du har ondt i ryggen og armen. Men prøv at kig på din kropsholdning, vær nysgerrig på hvor smerterne eller anspændtheden først startede og forsøg at få disse muskler til at slappe af.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og nakken?

Denne problemstilling er en af de problemstillinger jeg ser mest. Årsagerne kan være mange men jeg vil tage nogle af de mest sandsynlige op her.

Stress og travlhed.
Men hvorfor har det så noget med det at gøre tænker du måske. Jo stress og travlhed får os ubevidst til hele tiden at være på vagt fordi vi har så travlt. Kroppen og psyken går i et konstant alarmberedskab. Dette får os ubevidst til at hæve skuldrene og spænde op i dette område. Dette konstante opspænd kan vores muskler simpelthen ikke klare i længden. Blodcirkulationen ophører og musklerne bliver hårde som sten. Dette medfører ondt i ryg og nakke. Nakkemuskulaturen er ikke lige så stærk som rygmuskulaturen, så selvom smerterne og problemerne måske starter i ryggen, ja så vil du ende med at få ondt i nakken hvilket senere hen kan sætte sig som hovedpine.

Dårlige arbejdsstillinger.
Mere og mere af vores hverdag foregår foran en computer, ipad og mobiltelefon. Hvis du sidder foran en computer og lader dig selv falde sammen vil din nakke og hoved falde forover. Dette udsætter ryggen og nakken for et enormt konstant pres hvilket det ikke kan holde til. Dette konstante opspænd i og omkring nakken stopper blodgennemstrømning i nakken hvilket i sidste ende vil give dig smerter og i sidste ende hovedpine.
Jeg har lavet en udførlig guide til hvordan du bedst muligt arbejder hjemmefra og på kontor samt hvordan du slipper for disse smerter. Du kan læse mere om hjemmearbejde her.

Myoser eller muskelspændinger
Denne kan være sammenhængen med den første årsag. Jeg har alligevel valgt at tage den med fordi det virkelig ofte er noget jeg ser. Vores muskler reagere med spændinger når de igennem længere til bliver belastet eller overbelastet om du vil. Dette nedsætter blodgennemstrømningen og medfører ophobning af affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kan give dig myoser. Du kan meget vel selv have fundet en myose et sted på kroppen. Det føles som en hård lille sten eller bold inde under huden. Den er ikke farlig men den forhindrer blodgennemstrømning og begrænser muskler i at slappe mest muligt af. Du kan selv afhjælpe problemet ved at give området massage. Du arbejder blot med langsom at blødgøre området og skabe mest mulig blodgennemstrømning.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og hovedpine?

Som tidligere nævnt skal du se kroppen og dets muskler som en masse elastikker. Hvis en muskel spænder op vil denne “elastik” trække i andre muskler og elastikker.
Ryggen har mange store muskler som b.la. hæfter på øvre ryg / nakke. Hvis en sådan muskel spænder op vil den have tendens til at trække i hæftning. Eftersom rygmusklen som oftest er stærkere end nogle af de mindre i nakke, ja så vil det træk blive overført til nakken. Nakkemuskulaturen hæfter oppe omkring kraniekanten og nu har trækket altså arbejdet sig med derop og nu starter din hovedpine for alvor. Det er derfor smerter i ryg kan ende med at give dig hovedpine. Du kan længere nede på siden læse hvad du selv kan gøre ved denne problematik.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen når jeg sover?

Hvorfor har jeg ondt i ryggen om morgenen?

Når vi ligger og sover om natten går vores kredsløb i en form for standby. Dette gør at blodet har mulighed for at stase eller ophobe sig nederst i dit bækken hvilket kan give smerter umiddelbart efter du kommer ud af sengen. Der er derfor ikke noget unaturligt i du har smerter i ryggen lige når du vågner og lidt let bevægelse vil afhjælpe problemet.
En anden ting der kan give smerter i ryggen om morgen er det faktum at ryggen har det med at blive fyldt med ømme punkter / trigger punkter ved inaktivitet. Ligeledes en tilstand der bedres i takt med bevægelse op af dagen. Du kan behandle disse triggerpunkter selv ved at ligge dig på en tennis-bold eller andre runde objekter hvor du har ondt. Her bevæger du dig lige så stille rundt på redskabet samtidig med du forsøger at slappe af i området.

Hvorfor får jeg ondt i ryggen når jeg går?

Under den forudsætning du ikke har deciderede rygproblemer/ skader, så gør du noget forkert, hvis det gør ondt når du går. I dette afsnit vil jeg behandle smerter når du går såfremt du ingen deciderede rygproblemer har.

Ryggen skal være i balance.
De fleste mennesker ligger vægten for langt bagover. Dette gør at de store balle- og hasemuskler ikke kan hjælpe til så meget som de skal. Du skal derfor sørger for at læne vægten en smule frem. Det kan være en ide at forestille sig den rette fodafvikling hen over foden. Nemlig at hælen første rammer og du så ruller videre ind over foden og sætter af. Det skal være sådan at folk bag dig kan se din fodsål.

Dynamisk arbejde.
Når vægten er kommet lidt frem vil baller og haser være mere aktive. Dette gør at de skal arbejde mere, men i dynamisk arbejde. De vil altså spænde op/ arbejde og slappe af i takt med du tager dine skridt. Dette gør at blodcirkulationen øges hvilket er godt for dine muskler.

Få overkroppen med.
Her er der specielt tale om armene. Du skal forestille dig armene går ind og danner den fornødne balance til dine skridt.
For at demonstrere kan du prøve at holde dine arme langs siden og uden bevægelse når du går. Dette giver dig en akavet og måske endda vraltende gang. Nogle drejer sågar i overkroppen.
I stedet skal du have dine arme med. Mange tror armene skal bevæges foran kroppen, dette er ikke korrekt. I stedet skal du forestille dig du bevæger armen bag kroppen og slipper den. Armen vil her helt automatisk få den fornødne fremdrift så den igen kommer hen langs/foran din krop. Dette giver den fornødne balance i din krop.

Åndedræt.
Efter at have fået styr på armene under gang vil du opleve dette ligeledes tillader dig at få nogle gode og dybe vejrtrækninger under din gang. Det bliver simpelthen nemmere at få luft helt ned i lungerne og slappe af.
Husk derfor at slippe armene når de er bag din krop og lade dem glide frem. Det gør nemlig at musklerne skiftevis arbejder og slapper af, hvilket giver et dynamisk arbejde med god blodcirkulation.
Du vil med disse teknikker opleve det bliver mere behagelig at gå samt at du kan gå væsentligt længere.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen når jeg løber?

Af Leon Skriver Hansen, Butiksansvarlig, LØBEREN Lyngby

Mange løbere kommer på et tidspunkt til at mærke smerter i ryggen i forbindelse med deres løbeture. Smerterne kan komme fra flere ting, og de kan afhjælpes på forskellige måder. Overordnet set, mener jeg, at man skal se på kroppen som en helhed.

Via bindevævskæder hænger hele kroppen sammen helt nede fra fødderne og hele vejen op gennem kroppen. I vores kropslige design er der indbygget ”støddæmpere” flere steder såsom svangsenen, menisk i knæ og diskusskiver i rygsøjlen. Disse designs sammen med væv, der er elastisk, giver et rigtigt godt udgangspunkt. For at understøtte disse ovennævnte ”støddæmpere” kan det give mening også at arbejde med bindevæv, så det også er elastisk og stærkt. Populært sagt kan man ”vække” kroppen og vævet, så det bliver en bedre oplevelse med løb både før, under og efter.

Opvarmning
Da det gælder om at have god kontakt mellem fod, knæ, bækken og ryg, anbefaler jeg altid at varme fødderne, benene og ryggen op, inden man tager ud og løber. Mange løber måske om morgenen efter at have ligget og sovet, mens andre løbet efter arbejde, hvor de måske har siddet meget ned.

Derfor er det en god ide at gøre kroppen opmærksom på, at den skal lave noget aktivt. Det vil hjælpe meget på alle de punkter i kroppen, som er med til at affjedre kroppen ved løb.

Så start med at rulle en lille nubret bold under fødderne, det vækker fødderne, som normalt også er pakket ind i sko, hvor de kan være lidt indespærret. Nogle simple knæbøjninger er nok til at vække knæene, så de også er klar til bevægelse.

Nu videre til ryggen, start med nogle rotationer og sidebøjninger, og lav også nogle for- og bagoverbøjninger, så ryggen også bliver bevæget. Det hele bør ikke tage mere end fem minutter, men de er guld værd.

Løbeteknik
Når vi kommer til selve løbeturen, har løbestilen også en del at sige. Hvis du vil gøre noget godt for din ryg og ben, så prøv at holde en løbefrekvens på ca. 175-180 skridt i minuttet. De fleste løber

med færre skridt, og det betyder, at de har en længere svævefase, og dermed også lander hårdere på foden. Dermed får de et kraftigere stød op gennem kroppen. Det bevirker også, at lander man på hælen (som de fleste løbere gør), bliver stødet i hælen ikke så kraftigt, da man normalt også vil lande med et let buk i knæet, hvilket igen betyder, at knæet ikke får så kraftigt et stød.

Man kan også prøve at løbe lidt mere oprejst. Mange løber let foroverbøjet med et knæk ved livet. Det betyder, at man lettere kommer til at lande foran sit tyngdepunkt, hvilket betyder, at man vil lande hårdt på hælen. Man bør lande så tæt under sit tyngdepunkt som muligt.

Løbesko
De rigtige sko har selvfølgelig også noget at sige. Et par nye sko har en meget bedre støddæmpning, end et par gamle sko. Så ens løbesko skal ikke være for gamle og bør skiftes, når de har løbet 800-1000 km. Nogle løber længere, og andre kortere, men det er en god rettesnor. Og så bør man løbe i en sko, som passer til ens løbestil – og man kan ikke altid gå ud fra, at den sko, som ens nabo synes er verdens bedste sko, også er god for en selv. Det er heller ikke altid den dyreste sko, der er den bedste.

Derfor vil en løbetest hos f.eks. Løberen være med til at hjælpe med at finde den bedste sko til dig.

I min verden hænger det hele sammen, og jeg mener ikke, at man kan købe sig ud af smerter. Skoene kan afhjælpe på smerterne, men man skal også være klar på at arbejde med opvarmning og løbestil, hvis man vil afhjælpe rygsmerterne.

Hvorfor får jeg ondt i ryggen når jeg cykler?

Cykelekspert Mads Gram ved Cykelexperten.dk giver følgende råd til dig der har ondt i ryggen når du cykler.

Mange danskere cykler. Til skole, til arbejde, som motion eller til konkurrence. Hos Cykelexperten.dk har vi masser af besøgende både i vores fysiske butik og via vores webshop, og den mest almindelige problemstilling når det kommer til indstilling af en ny cykel er spørgsmålet: Hvordan slipper jeg for ondt i ryggen når jeg cykler?

Der findes mange forskellige cykeltyper, og hvor nogle er designet med fuldt fokus på komfort, er andre udviklet til mere fart, og tager sjældent forbehold for rytterens velvære. Hér handler det i højere grad om at have en sporty, og mere liggende position. Det er særligt denne foroverbøjede eller liggende position der giver folk problemer med ondt i ryggen på cyklen. Kombinationen af at læne sig ind over styret, og samtidig træde godt til med pedalerne, er for mange en uvant kombination, og kan resultere i smerter eller ømhed i lænden og ryggen.

Heldigvis kan problemet afhjælpes med et par hurtige indstillinger af din cykel. Her er vores bedste tips til at undgå ondt i ryggen når du kører på cykel.

Tjek din sadelhøjde hvis du har ondt i ryggen på cyklen

Sædehøjden er en vigtig del af din cykeloplevelse, og en for høj eller lav position kan hurtigt gøre turen til en ærgerlig fornøjelse med ondt i ryggen. For at opnå den helt rigtige højde, kan du være nødt til at justere flere gange og prøve dig frem, som du lærer din cykel at kende. Tag eventuelt noget værktøj med på de første ture, så du kan justere undervejs. Almindeligvis er du dækket ind med en 4mm eller 5mm umbraco nøgle.

Sadlen skal sættes så dit ben, når pedalen er i bund, kun er let bøjet. Et godt trick er at sætte sig på cyklen køre den ene pedal helt i bund, og så sætte din hæl på pedalen. I denne position skal dit ben gerne være helt strakt, dog uden at du skal rykke dig på sadlen for at nå. Når du så bevæger din fod tilbage, og træder med den forreste del af din fod, burde benet indtage den rette, let bøjede position.

Med en for høj eller for lav sadel, kan du hurtigt få problemer med din position på cyklen, derfor er dette et godt sted at starte, hvis du vil undgå smerter i ryggen når du cykler.

Juster højden på dit styr

En lav position på cyklen er for mange uvant, og kan resultere i ondt i ryggen. Hvis du aldrig før har prøvet kræfter med eksempelvis racercykler eller sporty citybikes, kan der være en tilvænningsperiode der lige skal overstås, inden du føler dig helt komfortabel på cyklen. Hvis du ønsker at hæve dit styr, og dermed sidde mere oprejst, kan du hurtigt justere på egen hånd, eller ved at udskifte den del af din cykel der kaldes ‘frempinden’ eller ‘styrstammen’. Mange hverdagscykler kommer med justerbart styr fra start, så du ikke behøver at udskifte nogle komponenter.

Styret kan normalt hæves et par centimeter, men selv en lille justering i den sammenhæng kan gøre en stor forskel. Forsøg dig frem, ved at hæve det 2-3 centimeter for en start, og se om det er til nogen hjælp. Hvis det ikke virker, giver du den lige et nøk mere. Det står klart markeret på cyklen, hvornår du ikke kan sætte styret længere op. De fleste cykler kan desuden monteres med en justerbar frempind, hvor du har mulighed for at justere din styrhøjde, også selvom cyklen ikke nødvendigvis er lavet til det fra start. Du vil i enkelte tilfælde også have mulighed for at rykke styret nærmere din sadel, så du kan sidde endnu mere oprejst end det ellers er tilfældet.

Med et højere placeret styr, får du en mere oprejst siddeposition på din cykel. For mange er dette den bedste løsning, hvis man ønsker at slippe for ondt i ryggen på cyklen. Justeringen er hurtigt klaret, og selvom din cykel ikke nødvendigvis er klargjort til et højere styr fra start, er der hjælp at hente hos din lokale cykelhandler.

Overvej hvilken cykeltype der er den rette for dig

Hvis du døjer med ondt i ryggen når du cykler, kan det være du skal overveje om din cykel er den rigtige slags for dig. Cykler findes i et væld af forskellige typer og designs, og det er langt fra alle der er designet med fokus på komfort. Eksempelvis vil du på en racercykel eller nogle citybikes have svært ved at justere dem for mere komfort. I den sammenhæng er det måske værd at overveje en helt ny cykel, hvor der i højere grad er lagt vægt på komfort og en behagelig kørestilling.

Hvis du ikke har kunnet stille dig tilfreds med en sporty citybike, kan det være du skal overveje mere klassiske modeller, hvor du kan sidde oprejst med et højere styr. Disse modeller er oftest en lille smule tungere, men med udstyr af super kvalitet. I det lange løb har vi erfaret at folk i højere grad foretrækker en cykel man føler sig godt tilpas på, frem for en hurtigere model hvor komforten er skubbet i baggrunden og man får ondt i ryggen.

Slip for ondt i ryggen når du cykler

Hvis du døjer med ondt i ryggen på cyklen, kan du oftest hjælpe dig selv godt på vej, med et par hurtige justeringer. Tjek at din sadelhøjde er korrekt, så du ikke skal strække dig for at nå dine pedaler. Du bør desuden også være opmærksom på om sadlen ligeledes er for lav, så du ikke får udnyttet dit tråd til det fulde. En fejljustering kan have stor betydning for din komfort på cyklen.

Tjek også om du kan justere dit styr til en højere position. Et højere styr og en mere oprejst siddeposition kan ofte afhjælpe smerter i ryggen under cykling, og kan nemt og hurtigt justeres. Hvis du ikke kan klare det på egen hånd, kan du forhøre dig om mulighederne hos din cykelhandler – her kan du næsten altid få hjælp til en højere position.

Tjek også om din cykel er den rette for dig. Nogle cykler er designet med mere fokus på komfort end andre, og kan gøre en verden til forskel for dit velvære på cykelstien.

Ondt i ryggen når du cykler? 3 ting du kan gøre:

• Tjek at din sadelhøjde er korrekt. Dit ben skal være let bøjet med pedalen i bund.
• Sæt dit styr højere op. De fleste cykler kan nemt justeres, så du kan sidde mere oprejst.
• Overvej om din cykel er den rette for dig. Nogle cykler er designet med fokus på komfort, andre er ikke.

Ondt i ryggen ved diskusprolaps

For at forstå hvorfor vi får ondt i ryggen ved diskusprolaps skal vi først se på hvad en diskusprolaps er.

Hvad er en diskusprolaps

Rygsøjlen er opbyggget af hvirvler, elastiske ledbånd og mellemliggende båndskiver. Det er disse båndskiver der kalder en diskus.
En diskusprolaps opstår når det yderste lag i en båndskive sprækker og ikke længere kan holde den bløde kerne lokaliseret inde i brusken. Der kommer derfor en form for udposning hvor denne opstår.
Der finder diskusprolaps der er symptomfri og der findes nogle med symptomer.

Hvorfor gør en diskusprolaps ondt?

En diskusprolaps gør hovedsageligt ondt fordi udposningen trykker på nerverødder, rygmarv eller lænderygmarvsforlængelsen.

Symptomer på nerverodstryk.
Nedsat kraft eller lammelse af enkelte muskler samt føleforstyrrelser og smerter der stråler ud i arm eller ben.

Symptomer på tryk på rygmarv.
Føleforstyrrelser, stivhed eller lammelse i den del af kroppen der forsynes nedenfor rygmarvstykket. Et andet symptom er problemer med vandladning og afføring.

Symptomer på tryk på lænderygmarvsforlængelsen.
Manglende kontrol over vandladning og/eller afføring, manglende blærefyldningsfornemmelse, føleforstyrrelser ved endetarmen, indersiden af lårene, føleforstyrrelser i kønsorganerne og/eller lammelse af begge ben.

Hvordan behandles en diskusprolaps

I ca. 90% af alle tilfælde kan en diskusprolaps behandles uden operation. Her vil behandlingen bestå af aflastning af ryggen som kan underbygges med smertestillende medicin. Efter nogen tid kan en forsigtig genoptræning igangsættes. Det er helt afgørende at få styrket musklerne i ryggen og især omkring den opståede diskusprolaps. Vi anbefaler dog altid at opsøge læge og få fastsat et behandlingsforløb heraf.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og kvalme?

For at forstå hvorfor vi kan have ondt i ryggen og samtidig føle kvalme skal vi først forstå hvad smertepåvirkning er.

Smertepåvirkning

Smerte er din krops måde at fortælle din hjerne og dermed dig, at der noget du bør tage dig af. Kroppen sender signal til hjernen om en bevægelse eller anden form for ikke hensigtsmæssig handling er sket. Kroppen ønsker du stopper det for at passe på dig selv.
Smertepåvirkning er en subjektiv opfattelse i hjernen. Det er ikke altid den er hensigtsmæssig. Har du eks. haft ondt igennem længere tid ved at foretage en bestemt bevægelse, ja så kan hjernen tro der fortsat er fare på færde ved udførelse af denne bevægelse, trods det at der ikke er og alt er godt. Det er væsentligt at være opmærksom på når vi taler smerteopfattelse.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og feber?

Når du har rygsmerter opstår en inflammationstilstand som kroppen forsøger at bekæmpe. Dette gør den ved at danne varme og aktivt arbejde med området således det kan blive kureret. Dette er årsagen til du generelt kan opleve at blive hævet og varme i området. Af samme årsag kan du føle en feberlignende tilstand i kroppen.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen når jeg hoster?

Når du har ondt i ryggen hæver de implicerede muskler op, danner varme og en inflammationslignende tilstand for at afhjælpe problemet. Dette giver ømme muskler og samtidig kan det give afklemning/tryk på nerver i ryggen. Når du hoster spænder du op i musklerne i din core hvilket gør at du går ind og laver yderligere afklemning og tryk af nerver. Dette er en hyppig grund til du har ondt når du hoster.
Det anbefales dog altid at rådføre sig med læge hvis tilstanden opstår.

Hvorfor får man ondt i ryggen når man har menstruation?

Først skal vi forstå hvad menstruationssmerter er.

Hvad kommer menstruationssmerter af

Livmoderen er en muskel og det er her menstruation og slimhinden kommer fra. Når denne en gang om måneden mærker det er på tide at komme af med det ubefrugtede æg, så begynder denne at trække sig sammen. Det gør den således det ubefrugtede æg, der er blevet til menstruation kan komme ud. Det er dette du oplever gør ondt.

Hvorfor får jeg så ondt i ryg, lænd og benene når jeg har menstruation?

Alle de nerver der er omkring livmoderen påvirkes af kramperne i livmoderen og det er årsagen til smerter i ryg, lænd og ben. Der er derfor ikke noget usædvanligt i smerter i ryg, lænd eller ben selvom det kan give meget store smerter.

Tips til at dæmpe menstruationssmerter og ondt i ryg, lænd og ben

• Varme i kroppen. Et varmt bad, noget varmt at drikke eller et varmetæppe/varmepud
• Bevægelse får kroppen og muskler til at slappe af. Dette kan virke lindrende.
• Massage. Berøring udskiller nemlig et hormon der er smertelindrende.
• God og sund mad samt en god søvn.
• Håndkøbsmedicinen Naproxen, paracetamol og ibprofen. Tal med din læge eller personalet på apoteket herom.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og vejrtrækningsproblemer?

Ryggen består af mange forskellige store og små muskler. Når du får ondt i ryggen vil en eller flere af disse muskler typisk hæve op og kroppen kan danne en inflammationstilstand. Dette gør den for at afhjælpe problemet og det er altså din krops måde at passe på sig selv på.
Når musklerne hæver op kan dette give afklemning og tryk på diverse nervebaner du har i og omkring ryggen hvilket ligeledes kan give smerter.
Når det kommer til vejrtrækningsproblemer kan det bliver besværet hvis muskler er spændte og så at sige trækker din holdning den forkerte vej. Hvis du forestiller dig kroppen/musklerne som en masse elastikker. Bliver den ene elastik for spændt påvirker det “nabo” elastikken/musklen.
Lad mig give dit et eksempel. Lattisimus dorsi også kaldet lats eller vingen. Denne muskel laver en bl.a. en indadrotation hvilket kan give dig udfordringer med at trække vejret ubesværet og helt ned i lungerne. Derfor kan udspænding og dynamisk arbejde på denne muskel være gavnligt for dine vejrtrækningsproblemer.
Vejrtrækningsproblemer kan altså godt skyldes det faktum du har ondt i ryggen og musklernes tilstand. Forsøg derfor at få løst din udfordring omkring ondt i ryggen og potentielt vil dine vejrtrækningsproblemer løse sig selv.
Det skal siges vejrtrækningsproblemerne kan skyldes mange ting og jeg vil anbefale du opsøger læge hvis du er i tvivl. Ønsker du en professionel til at hjælpe dig med din smerter er Sarah rigtig dygtig til denne del i massage Viborg.

Ondt i ryggen ved kontorarbejde

Hvis jeg skal vælge en problematik som er den jeg ser mest må det være denne. Rigtig mange danskere døjer med ondt i ryggen, nakke, skuldre og måske endda hovedpine ved kontorarbejde. Dette sker i takt med flere og flere af os sidder foran skærmen i timevis. Denne form for arbejde er i bund og grundt skadeligt for os på så mange forskellige plan.
Først og fremmest handler det naturligvis om at sidde ordenligt ved bordet og på sin stol, dette har jeg lavet en udførlig guide omkring. Du finder min guide til korrekt arbejdsstilling her.
Når du har styr på dine arbejdspositioner opstår det næste væsentlige problem ved kontorarbejde. Nemlig det faktum at det er stillesiddende arbejde. De mange timer i mere eller mindre samme position gør at, vores blodcirkulation går i stå i musklerne. Det er vores krop slet ikke bygget til. Udfordringen er den at, affaldsstoffer ophober sig i eks. din ryg. Når dette sker spænder musklen langsomt mere og mere til hvilket, som du nok kan regne ud, giver ømhed, stivhed og dernæst smerter. Derfor er det helt afgørende løbende og gerne hvert 15. min. at skifte arbejdsstilling. Dette veksler belastningen på de forskellige muskler. Desværre er det bare ikke altid nok. Derfor har jeg sammensat nogle øvelser som du nemt og hurtigt kan implementere gennem din arbejdsdag og som vil være medvirkende til at fjerne allerede opståede smerter og i fremtiden modvirke disse:

Ondt i ryggen mellem skulderbladene

Forestil dig musklerne som elastikker. Hver elastik/muskel ligger med en mængde træk eller belastning om du vil. En spændt muskle vil være forkortet og derfor trække mere end hvad godt er. Dette kan øge belastningen på de andre muskler og sågar ændre din holdning.
Når vi i dagligdagen foretager os ting så foregår meget af det foran kroppen. Vi pakker og løfter indkøbsposerne, vi kører bil, vi gør rent osv. Dette træner konstant musklerne på vores front af kroppen. Udfordringen ved dette er den at disse muskler bliver stærkere end din bagkæde.
Lad os overføre denne teori til det at have ondt mellem skulderbladene. Hvis vi forestiller os vores bryst og front af skulderen er blevet dominerende, så vil disse trække vores skuldre frem hvilket vil give et stræk på den mediale del af Trapezius/ mellem skulderbladene. Dette kan potentielt give dig smerter.
Årsagen og de muskler som er udfordringen kan være nogle andre men princippet gælder stadig. Derfor vil jeg råde dig til at kigge din holdning igennem, står du korrekt? Pænt oprejst med skuldrene tilbage eller falder du forover? Dernæst vil jeg anbefale dig at være nysgerrig på hvorvidt du har muskler der er meget spændte og ømme. Arbejd med disse ved at strække på dem og få gerne noget til at massere dem for den vej igennem at få dem til at slappe af.

Ondt i ryggen ved stress?

Af: Camilla Vitting – Enneagram & NLP Sygeplejerske, coach og mindfulness instruktør.

Når du oplever stress, sorg og krise, kan du sagtens opleve, at du får ondt i din ryg og i andre muskelgrupper i kroppen. Smerterne kommer typisk fra dit muskel og bindevæv og opstår på grund af den dybe forbindelse mellem din mentale og følelsesmæssige tilstand og din fysiske krop

Denne påvirkning, som din psykiske tilstand har på kroppen og som kan medføre smerter, skyldes flere faktorer.

1. Når du oplever stress, er din krop i ”alarmberedskab”. Dette medfører bl.a., at dit muskel – og bindevæv er ”overspændt” og står i en langt højere tonus end normalt. Din psyke og krop hænger sammen og påvirker hinanden. Når du har stress, er din krop i en mental flygte/kæmpe tilstand og derfor spændes såvel store som mindre muskelgrupper i din krop. En tilstand, der bl.a. nemt sætter sig som rygsmerter.
2. Når du oplever stress, udskiller dine hormonkirtler en langt større mængde af bl.a. adrenalin og kortisol, end normalt. Disse hormoner er kroppens stresshormoner og er i små mængder og i kortere perioder brugbare og hensigtsmæssige for os at have. Det er en helt anden sag ved en længerevarende stressperiode. Udskillelsen af disse hormoner sker for, at vi kan ”klare det øget pres”, som vi oplever, når vi har stress. Stresshormonerne øger vores hjerteaktivitet, puls og vores ”bevågenhed” – vi er på vagt. Hen over længere tid medfører denne øget udskillelse af stresshormoner, at kroppens evne til at slappe af og udskille de opbyggende hormoner, som er vigtige for vores mentale og fysiske trivsel må vige pladsen for stresshormoner, der har langt større magt i stressende perioder. En fysiologisk proces, der påvirker HELE kroppens funktion og også nemt kan sætte sig som rygsmerter.
3. Når du oplever stress, kan du have en øget tendens til ”IKKE at mærke efter, hvordan du har det i kroppen”. Du er SÅ meget i dit hoved og i dine tanker og bekymringer, at du ikke opdager, hvis du fx sidder, ligger eller står uhensigtsmæssigt. Derfor kan stress også give dig rygsmerter, fordi du ”mister kontakten” til din krops signaler. Det er lidt som at gå videre ”med en sten i skoen”, fordi du ikke er nærværende nok til at bemærke, at den er der, eller du ikke synes, der er ”tid til” at stoppe op og fjerne den. At du ikke mærker din krop, kan medføre, at du blot fortsætter dine uhensigtsmæssige vaner, som er med til at give dig rygsmerter.

Hvad kan du gøre ved dine smerter i ryg samt stress

Rygsmerter forårsaget af stress skal tages alvorligt – og behandles. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at behandling af dine rygsmerter i forbindelse med, at du også oplever mental ubalance/stress, er symptombehandling.

Derfor er det mindst lige så vigtigt, at du tager hånd om din stresstilstand og får hjælp til denne.

Stress er en meget alvorlig tilstand, som skal behandles, hvis den står på længe og/eller påvirker dit humør og din livskvalitet.

Årsagen til, at du har stress kan være kompleks, og når du er midt i det, er det næsten umuligt at ”se sig ud af det” for slet ikke at tale om selv at gøre noget ved det.

Derfor kan det være altafgørende, at du opsøger din læge, og også at du får hjælp hos en coach, terapeut eller psykolog.

Metoder til at afhjælpe din stresstilstand er at få en god snak med en professionel om, hvordan du kan tage hånd om din livssituation, så du kan få det bedre igen. Det er også vigtigt, at du giver dine følelser og tanker kærlig opmærksomhed og får kompetent sparring og rådgivning, så du ikke føler dig forkert eller alene med din situation.

Det kan være, at det er tid til at træffe nogle nye livsvalg eller det kan være, det er tid til at få hjælp til at bearbejde kriser, som du måske har gået med i en periode, men ikke har taget dig af.

Sådanne mentale situationer forsvinder ikke bare af sig selv – de sætter sig bl.a. som stress og må håndteres, før de bliver en endnu mere alvorlig trussel for dit fysiske og mentale helbred. Det er tid til at give dig selv omsorg.

En velkendt og videnskabeligt veldokumenteret metode til at håndtere stress er også at lære mindfulness. Hertil findes mange gode apps, men det er en rigtig god ide, at få professionel undervisning hos en uddannet instruktør. Igen kan det føles helt uoverskueligt at klare det selv, når du i forvejen føler dig overbelastet og har det svært.

Jeg ønsker for dig, at du må tage hånd om din stress og tage dig selv alvorligt.

Hvorfor har jeg ondt i lænden?

Mange danskere har problemer med ondt i lænden og det er vel nok en af de hyppigste lidelser. Der kan være flere årsager til du har ondt i lænden men jeg vil behandler de mest udbredte i dette afsnit således du er klædt på til selv at gøre noget ved denne problematik.
Eftersom meget af den aktivitet vi har i dagligdagen foregår foran kroppen. Vi løfter indkøbsposerne, vi laver mad og flytter andre ting fra a til b, ja så vil vores front, dvs. vores front skulder, bryst forlår osv. blive trænet løbende. Det er desværre ikke helt samme tilfælde med vores bagkæde dvs. baglår, lænd og øvre ryg samt bagskulder. Dette gør at vi får en uens styrkekurve da vores front bliver dominerende. Udover dette sidder vi rigtig meget ned hvilket vores kroppe i bund og grund ikke er bygget til.
Vores ballemuskulatur går, hvad mange ikke ved, faktisk et godt stykke op på lænden. Når mange tror de har ondt i lænden er det faktisk ofte ballemuskulaturen der giver problemerne fordi den simpelthen er for svag. En svag muskel er ofte en spændt muskel og en spændt muskel er lig med smerter. Derfor vil mit råde være, at være nysgerrig på om din ballemuskulatur er spændt. Hvis dette er tilfældet er udspænding første skridt. Herefter skal du have bygget noget muskulatur på ballen således den er gearet til de aktiviteter du har. Dette gør du eks. ved f.eks. at køre nogle squats.

Derudover er det en god ide at være opmærksom på at huske at spænde op i ballemuskulaturen når du går. Dette vil ligeledes afhjælpe og forhindre lændesmerter.

Er du uddannet massør og søger et job som uddannet massør, så kan du læse meget mere om det at være samarbejdspartner hos Zency.

Læs også vores andre holistiske og gennemarbejde guides: Den ultimative guide til ondt i knæet og Den ultimative guide til den gode hjemmearbejdsplads.

Vi håber meget denne guide har været til hjælp og at du kan