Massageformer hos Zency Massage

Den ultimative guide til ondt i ryggen

80% af alle os danskere vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve at have ondt i ryggen. Det er en lidelse der koster livskvalitet og samfundet mere end flere milliarder af kroner hvert år.

Her på siden finder du den ultimative give til det at at have ondt i ryggen.

Du kan læse hvorfor du får ondt i ryggen og du finder konkrete værktøjer til at komme smerterne til livs.

Rigtig god læselyst.

Om forfatteren

Her på siden kan vil du kunne navigere videre ind på den problematik som er relevant for dig.

Atiklen er skrevet og udarbejdet af Fysiurgisk uddannet massør Morten Wolter Andersen.

Gennem uddannelse indenfor idræt og Fysiurgsik massage er Morten uddannet og lægeeksamineret i kroppens anatomi. Herigennem har han derfor tilegnet sig en bred og dybdegående viden omkring hvordan kroppen fungerer, hvorfor de enkelte problematikker opstår samt hvordan du behandler disse.

Erfaringen tæller mere end 15 år inden for træning og behandling af skader og han elsker at nørde kroppen.

I artiklerne har vi inddraget diverse eksperter indenfor hver deres område som eks. søvn og fordøjelse.

Vi håber du vil læse med her på siden og har du ris/ros eller en problematik du ønsker vi tager op er du meget velkommen til at sende os en mail på Morten@zency.dk.

Rigtig god læselyst.

Morten Wolter Andersen, Behandler og Indehaver af Zency

Rygsmerter

I denne artikel finder du den ultimative guide til dig der har ondt i ryggen. Du vil kunne faglige belæg for hvorfor du har ondt i ryggen, hvad smerterne kan stamme fra og naturligvis hvad du kan gøre ved dem.

Vi behandler alt fra det fysiske til det psykiske omkring det at have ondt, smerter er nemlig noget du opfatter i hjernen. Vi håber denne ultimative guide vil være dig til hjælp og du kan komme dine smerter i ryggen til livs. 

Hvorfor har jeg ondt i ryggen?

Årsagen til du har ondt i ryggen kan være mange. I nedenstående afsnit behandler vi de hyppigste grundet til ondt i ryggen.

Det er dog vigtigt at sige, at det at gøre det uden at have haft en mulighed for at lokalisere og nærmere undersøge dine smerter gør, at nedenstående skal ses som en generel betragtning.

Det er dog vores klare opfattelse at 90% af alle mennesker med ondt i ryggen vil kunne placere sig selv i nedenstående og på den måde finde råd og vejledning til at lindre smerterne.

Smerteopfattelse

Først og fremmeste er det vigtigt at forstå hvorfor vi får smerter og hvor de opfattes.

En smerte er et signal kroppen sender til hjernen som opfattes i nervesystemet, formålet er at beskytte os. Det er kroppens måde at sige at du skal være opmærksom på der er noget her der ikke er hensigtsmæssigt eks. en skade eller en bevægelse der ikke gavner os lige nu.

Smerte er en subjektiv opfattelse som består af fysiske følelsesmæssige komponenter. Årsagen som giver smerten og tidligere erfaringer med smerte gør at, smerte og intensiteten heraf kan opfattes vidt forskelligt.

Smerte måles på en skala fra 1 til 10 hvor 10 opfattes som den værst tænkelige smerte og det kan være en god ide at tage denne skala med ind i din egen vurdering af smerte. Det er med til at give dig en rettesnor i forhold til at du ser en positiv udvikling på dine smerter i eks. ryggen.

Smerte kan snyde din bevidsthed og det er vigtigt at være bevidst om. Som tidligere nævn er smerte og intensiteten heraf et udtryk for b.la. tidligere erfaringer. Så hvis dit smertecenter i hjernen igennem en længere periode har tillært sig, at en given bevægelse i eks. ryggen gør ondt, ja så vil smertecenteret kunne blive aktiveret ved en sådan bevægelse, på trods af der ingen færde er. Så bevægelser du ikke har kunne udføre længe skal fra tid til anden forsøges udført for at efterprøve den reelle smerte heraf.

Ondt i ryggen som ung

Rygsmerter er almindelig ved børn og unge uden dog at være lige så hyppige som hos voksne.

Andelen af unge med ondt i ryggen en tilfældig given dag er ca. 1 % for 12-årige og 5% for 15-årige. Andelen stiger med 10% i begyndelsen af 20’erne.

De mest almindelige årsager til børn og unge får ondt i ryggen er:

  • Muskelstræk som er forbundet med fysisk aktivitet.
  • Psykologiske problemer som nervøsitet, anspændthed, angst, stress og adfærdsvanskeligheder.
  • ScheuerZency - Hvorfor har jeg ondt i ryggen som ungmanns sygdom. Denne sygdom er en vækstforstyrrelse der opstår i rygsøjlen og som fører til øget krumning af ryggen. Denne sygdom opsår ofte i alderen 12-14 år og ser ud til at være arveligt. (INDSÆT BILLEDE på Google drev) 
  • (Du kan læse mere om Scheuermanns sygdom her.
  • Rygskævhed som giver sideskævhed i ryggen formet som et S. Denne årsag fører normalt ikke smerter med sig og bør derfor undersøges yderligere hvis det er tilfældet.
  • Spondylolyse og spondulolistese som er et brud i ryghvirvlen.

Som tidligere nævnt er ondt i ryggen en relativt uset problematik ved børn og unge. I takt med alderen vil denne problematik dog have tendens til at blive mere og mere udbredt.

Ondt i ryggen ved stillesiddende arbejde

En af de største syndere når det kommer til ondt i ryggen er stillesiddende arbejde. Vores muskler er designet sådan at de løbende skal have blodgennemstrømning og bevægelse. Dette er med til at sikre en velfungerende og “blød” muskel.

Når vi sætter os foran computeren i mange timer af gangen uden stort set at bevæge os, ja så stopper vi for denne blodgennemstrømning. Dette gør at affaldsstoffer ophober sig og dine muskler spænder op. Af denne årsag er det ikke nok at have gode kontormøbler og sidde ergonomisk “korrekt”. Læs i øvrigt mere om den korrekte arbejdsstilling her. (**LINK** til artiklen om hjemmearbejde).

Årsagen til vi sidder stille er den at koordineringen mellem syn og hænder aktiverer musklerne i nakken til at holde hovedet stille således du lettere kan ramme tasterne. Prøv selv at sidde at vugge fra side til side men du skriver. Det kan lade sig gøre i en kort periode og fordi du bruger en masse energi på at gøre det. Du vil dog hurtigt bevidst eller ubevidst stoppe med dette igen.

Når vi sidder og skriver på en computer bruger vi musklerne ved lavt blus. Akkurat nok til vi ikke bemærker vi bruger dem før det er for sent og så er de trætte og gør ondt. Dette vil ofte medføre spændingshovedpine og musklerne vil føles hårde og stramme.

Nogle gange går smerterne over af sig selv, mens de andre gange tiltager og breder sig til andre dele af kroppen. Det er meget individuelt hvordan de allerede opståede smerter opfører sig.

Ifølge Statens institut for Folkesundhed viser en undersøgelse fra 2007 at: 

  • 12-34% af alle danskere har nakkesmerter
  • 26% er plaget af skuldersmerter
  • 33% eller 1,4 mio danskere har oplevet smerter i perioder.

Der er derfor alt mulig grund til at være opmærksom på din krop i løbet af en stillesiddende arbejdsdag. Du kan længere nede på siden læse mere om hvad du kan gøre for at komme allerede opståede smerter til livs. Ligeledes hvad du kan gøre for at forebygge smerterne ved stillesiddende arbejde.

Ondt i ryggen ved fysisk hårdt arbejde

Mens vi ovenstående afsnit omkring stillesiddende arbejde kunne fastslå at smerterne her var udløst af manglende aktivitet og for lidt blodgennemstrømning, ja så er tilfældet naturligvis noget helt andet når det kommer til det at have ondt i ryggen grundet et fysisk hårdt arbejde. Men alligevel er der nogle ligheder. Det vil vi komme ind på nu.

Personer med hårdt fysisk arbejde har oftere ondt i ryggen end folk med stillesiddende arbejde. Det er da også personer med et fysisk arbejde der har størst risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet før tid.

Det er paradoksalt at en af de hyppigste årsager til ondt i ryggen rent faktisk skyldes dårlig form, når arbejdsdagen går med fysisk arbejde. Man skulle jo mene den fysiske arbejdsdag er med til at bygge muskler, gøre kroppen stærk og dermed kunne klare de fysiske opgaver.

Udfordringen ligger i de opgaver der typisk bliver udført belaster kroppen i en mindre hensigtsmæssig position. Tag f.eks. tømmeren der er ved at skifte vinduer i et hus. Her skal vinduet løftes/ fikseres ind i hullet samtidig mens der skal fastspændes. Dette er en arbejdsstilling der stiller store krav til balance og støttemuskulaturen i og omkring ryg, nakke, skulder og lænd er gearet hertil. Disse muskler er vi nød til at træne med bestemt øvelser.

En anden årsag til ondt i ryggen opstår ved hårdt fysisk arbejde kan være manglende hvile. Når du bevæger og bruger dine muskler nedbryder du muskelvæv. Når du så spiser specielt proteiner og giver musklen hvile, ja så opbygger musklen vævet på nyt, bare endnu stærkere end før. Hvis ikke du tilfører din krop næringsstoffer og hvile, ja så vil musklerne ikke kunne nå at genopbygge sig selv inden arbejdet igen kalder og du går ud og nedbryder dine muskler på ny. 

Længere nede på siden kan du læse til hvad du kan gøre for at komme ondt i ryggen ved hårdt fysisk arbejde til livs.

Ondt i ryggen og manglende søvn

Problematikken er todelt. Dels kan du have en dårlig søvn pga. smerter i din ryg. Ligeledes kan du have smerter i din ryg pga. dårlig søvn. Når du sover dårligt eller for lidt føles selv almindelige gøremål hårde og kan være forbundet med smerte. Du oplever lidt de samme symptomer som under en influenza. Det er værd at være opmærksom på når du skal vurdere dine smerter på en skala fra 1-10 som er den skala man arbejder på når det kommer til smerter. 

Smerteopfattelse ved manglende søvn

De flest af os tager en god nats søvn for givet, indtil den dag vi oplever søvnbesvær. Herefter begynder vi at ligge mærke til hvor stor indflydelse søvnen har på en meget lang række faktorer. Faktisk ved vi fra store studier, at personer med hyppige eller konstante søvnproblemer femdobler risikoen for at udvikle eks. fibromyalgi. Men også hjerte- kar sygdomme, overvægt, stress, angst, depression og dårlig koncentrationsevne er under indflydelse af dårligt søvnmønster.

En anden ting der bliver påvirket af ringe søvn er vores smerteopfattelse. Forskning viser at risikoen for at udvikle smerter øges i takt med en dårlig nattesøvn. Det der sker er at, kroppen går i en form for alarmberedskab så selv helt normale gøremål og bevægelser gør ondt.

Ondt i ryggen som ældre

I takt med vi bliver ældre vil vi begynde at miste vores muskelmasse. Det er da medmindre vi gør noget aktivt for enten at opbygge denne eller holde den ved lige. Til stor overraskelse for mange starter denne proces allerede som 25-årig. Muskelstyrken mindskes i gennemsnit med 30% fra 25-års alderen og frem til 80-års alderen.

Efterhånden som vi taber muskelmassen bliver kroppen svagere og allerede i alderen 65 kan det begynde at få konsekvenser for evnen til at klare sig selv. Musklernes evne til at sammentrække sig (koncentrisk arbejde), formindskes ligeledes i takt med alderen.

Fælgende grunde er typiske årsager til fremskynding af tab af muskelmasse:

  • Inaktiv hverdag med manglende aktivitet
  • Et lavet indhold af protein i kosten
  • Skader der gør en immobil således du for en periode bliver sengeliggende og derfor inaktiv.

For mange ældre mennesker svinder appetitten ligeledes hvilket gør der ikke indtages tilstrækkelige mængder af sund og nærende kost.

Alle disse faktorer er noget der gør at muskelmassen svinder ind. I takt med muskelmassen svinder ind, så vi kroppen have mindre muskelmasse til at holde sammen på sig selv. Det kan være ryggen falder sammen og deraf ses der mange ældre mennesker der i løbet af ganske få år kan blive markant mindre.

Det er derfor afgørende at holde proteinindtaget oppe og være aktiv i hverdagen. Dette vil minimere risikoen for ondt i ryggen som ældre.

Ondt i ryggen med brændende/ sviende fornemmelse

Ondt i ryggen ved efter fald

Først er fremmest er det væsentligt at være bevidst om hvor alvorligt fald der er tale om og hvor stor en kraft der har været involveret. Et fald kan være alt fra ubetydeligt og gå i sig selv til at være et alvorligt brud. Isæt er ustabile brud forbundet med risiko for nerveskade.

Meget svære rygsmerter eller stød mod ryggen skal give mistanke om et ustabilt knoglebrud i ryggen. Her er det afgørende at lejre patienten korrekt under transport til hospital for nærmere undersøgelse. Lejring og transport er naturligvis noget en evt. ambulance tager sig af. Er du i tvivl om alvorligheden af skaden, så sørg derfor ikke at flytte på patienten da dette kan have katastrofale følger.

Et fald kan gøre ondt og give smerter uden at være af alvorlig karakter. Typisk vil der her være tale om et stød og chok til de pågældende rygmuskler. Dette vil få musklerne til at tro de er i fare, hvilket de reelt set også godt kunne ske at have være. Dette får musklerne til at spænde op for at beskytte sig selv og kroppen. Efter et fald vil du derfor kunne erfare, at muskler som ikke har fået et direkte stød, hæver op og bliver spændte. Dette er der ikke noget farligt i og typisk vil det gå i sig selv igen. Du kan hjælpe det på vej med smertestillende, kulde/ varme omslag og massage. De sidste nævnte ting er noget der giver blodgennemstrømning til musklerne hvilket får dem til at slappe af.

Ondt i ryggen med strålesmerter

Mange af os oplever at have ondt i ryggen på et eller andet tidspunkt. Det er ikke alle der prøver at have strålesmerter videre et andet sted hen i kroppen eks. armen eller benet. Alligevel er der en del af os der oplever det på et tidspunkt og det kan være voldsomt ubehageligt og gøre rigtig ondt.

Måske bliver du nervøs for hvad det kan være for hvorfor stråler det dog med smerte ned i armen. Årsagen skyldes som oftest påvirkningen af et såkaldt trigger punkt. Du skal forestille dig kroppen lidt som en masse elastikker som er musklerne. Når en muskel spænder op og bliver stram, så spænder den op i en anden muskel. Dette påvirker hæftningerne, altså der hvor en musklen starter/slutter. I disse områder finder du triggerpunkter som når påvirket vil kunne give dig strålesmerter ud i kroppen. Smerterne er altså hverken mere eller mindre farlige og skal behandles mere eller mindre som ellers.

Ondt i ryggen og iskias

Iskiasssmerter starter kan starte fra lænden og trække hele vejen ned i balden og på bagsiden af benet og faktisk helt ned i foden. Smerterne opleves som jag og med stråler ned i benet. Ligeledes kan nogle opleve følelsesløshed er føleforstyrrelser i disse områder som når benet sover.

Eftersom Iskiasnerven starter i lænden kan dette kobles sammen med det at have ondt i ryggen og er ofte set sammen.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen med stråler ned i benet?

Det hyppigste sted at opleve strålesmerter er ved påvirkning af iskias. Dette kalder vi for Piriformissyndromet. Piriformismusklen udspringer fra korsbenet og hæfter på ydersiden af lårbenet. På vej ud af bækkenet ligger den ganske tæt op ad din isikiasnerve og det er her problematikken kan opstå. For her kan kan musklen gå ind og trykke på iskiasnerven som giver strålesmerter ud i enten venstre eller højre ben.

Syndromet kan med ganske stor succes behandles med eks. massage hvor der arbejdes på yderside af balle hvor du finder Piriformismusklen.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og benene?

Der kan være flere årsager til du oplever smerte i ryg og videre ud i benene. Smerte opfattes som tidligere nævnt individuelt og er altså en subjektiv vurdering. Det kan være enormt svært 100% af fastslå hvor smerten kommer fra. Dette kan skævvride billedet i forhold til lokation af smerten. Det næste er at, smerte kan påvirke nervebanerne der løber i benet. Den meste velkendte her fra daglig tale er iskiasnerven. Ved påvirkning af denne vil det stråle ud i benet selvom årsagen i virkeligheden sidder ved bækkenet. En anden årsag til du har ondt i ryg og videre ud i benet eller benene kan være en diskusprolaps eller begyndende diskusprolaps. Symptomerne herpå vil være følgende:
  • Smerter i lænden og udstrålende smerter
  • Smerten kan strække sig fra ryggen og ud i balden uden dog at gå længere ned i benet
  • Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give dig bensmerter uden at gøre ondt i ryggen
  • Den kan forekomme sovende/prikkende fornemmelser i benet eller en fornemmelse af følelsesløshed. En evt. diskusprolaps skal naturligvis undersøges og du anbefales derfor at opsøge læge.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og armen?

Som tidligere skrevet så opfatter vi smerter individuelt og subjektivt. En smerter opstået i ryggen kan derfor godt være svær at placere 100% nøjagtigt. Derudover kan smerter og muskler gå ind og påvirke dine nervebaner som eks. løber ud i armen, så selvom årsagen til smerten opstår i ryg så føler du den også i armen. Den tredje årsag er den at du skal se kroppen lidt som en masse elastikker. Hver enkelt muskle er en elastik. Hvis en større muskel som eks. Lattissimus Dorsi (i daglig tale kaldet lats eller vingen), bliver spændt, ja så vil den trække i den hæftning som den sidder i. Dette kan potentielt på denne hæftning, hvor der også hæfter andre muskler, til at trække i andre muskler eller elastikker. En større og stærkere muskel vil typisk vinde over en svagere hvilket vil sætte den mindre muskel under et voldsomt pres og medføre smerter. I dette eksempel er problemet ikke muskel nummer to men den første, altså Lettisimus Dorsi der ganske enkelt er for spændt. Der kan derfor være flere årsager til du har ondt i ryggen og armen. Men prøv at kig på din kropsholdning, vær nysgerrig på hvor smerterne eller anspændtheden først startede og forsøg at få disse muskler til at slappe af.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og nakken?

Denne problemstilling er en af de problemstillinger jeg ser mest. Årsagerne kan være mange men jeg vil tage nogle af de mest sandsynlige op her.Stress og travlhed. Men hvorfor har det så noget med det at gøre tænker du måske. Jo stress og travlhed får os ubevidst til hele tiden at være på vagt fordi vi har så travlt. Kroppen og psyken går i et konstant alarmberedskab. Dette får os ubevidst til at hæve skuldrene og spænde op i dette område. Dette konstante opspænd kan vores muskler simpelthen ikke klare i længden. Blodcirkulationen ophører og musklerne bliver hårde som sten. Dette medfører ondt i ryg og nakke. Nakkemuskulaturen er ikke lige så stærk som rygmuskulaturen, så selvom smerterne og problemerne måske starter i ryggen, ja så vil du ende med at få ondt i nakken hvilket senere hen kan sætte sig som hovedpine.Dårlige arbejdsstillinger. Mere og mere af vores hverdag foregår foran en computer, ipad og mobiltelefon. Hvis du sidder foran en computer og lader dig selv falde sammen vil din nakke og hoved falde forover. Dette udsætter ryggen og nakken for et enormt konstant pres hvilket det ikke kan holde til. Dette konstante opspænd i og omkring nakken stopper blodgennemstrømning i nakken hvilket i sidste ende vil give dig smerter og i sidste ende hovedpine. Jeg har lavet en udførlig guide til hvordan du bedst muligt arbejder hjemmefra og på kontor samt hvordan du slipper for disse smerter. Du kan læse mere om hjemmearbejde her.Myoser eller muskelspændinger Denne kan være sammenhængen med den første årsag. Jeg har alligevel valgt at tage den med fordi det virkelig ofte er noget jeg ser. Vores muskler reagere med spændinger når de igennem længere til bliver belastet eller overbelastet om du vil. Dette nedsætter blodgennemstrømningen og medfører ophobning af affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kan give dig myoser. Du kan meget vel selv have fundet en myose et sted på kroppen. Det føles som en hård lille sten eller bold inde under huden. Den er ikke farlig men den forhindrer blodgennemstrømning og begrænser muskler i at slappe mest muligt af. Du kan selv afhjælpe problemet ved at give området massage. Du arbejder blot med langsom at blødgøre området og skabe mest mulig blodgennemstrømning.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og hovedpine?

Som tidligere nævnt skal du se kroppen og dets muskler som en masse elastikker. Hvis en muskel spænder op vil denne “elastik” trække i andre muskler og elastikker. Ryggen har mange store muskler som b.la. hæfter på øvre ryg / nakke. Hvis en sådan muskel spænder op vil den have tendens til at trække i hæftning. Eftersom rygmusklen som oftest er stærkere end nogle af de mindre i nakke, ja så vil det træk blive overført til nakken. Nakkemuskulaturen hæfter oppe omkring kraniekanten og nu har trækket altså arbejdet sig med derop og nu starter din hovedpine for alvor. Det er derfor smerter i ryg kan ende med at give dig hovedpine. Du kan længere nede på siden læse hvad du selv kan gøre ved denne problematik.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen når jeg sover?

Måske gæsteforfatter.?? Der kan være noget omkring betændelsestilstand eller irritationstilstand

Hvorfor har jeg ondt i ryggen om morgenen?

Når vi ligger og sover om natten går vores kredsløb i en form for standby. Dette gør at blodet har mulighed for at stase eller ophobe sig nederst i dit bækken hvilket kan give smerter umiddelbart efter du kommer ud af sengen. Der er derfor ikke noget unaturligt i du har smerter i ryggen lige når du vågner og lidt let bevægelse vil afhjælpe problemet. En anden ting der kan give smerter i ryggen om morgen er det faktum at ryggen har det med at blive fyldt med ømme punkter / trigger punkter ved inaktivitet. Ligeledes en tilstand der bedres i takt med bevægelse op af dagen. Du kan behandle disse triggerpunkter selv ved at ligge dig på en tennis-bold eller andre runde objekter hvor du har ondt. Her bevæger du dig lige så stille rundt på redskabet samtidig med du forsøger at slappe af i området.

Hvorfor får jeg ondt i ryggen når jeg går?

Under den forudsætning du ikke har deciderede rygproblemer/ skader, så gør du noget forkert, hvis det gør ondt når du går. I dette afsnit vil jeg behandle smerter når du går såfremt du ingen deciderede rygproblemer har.Ryggen skal være i balance. De fleste mennesker ligger vægten for langt bagover. Dette gør at de store balle- og hasemuskler ikke kan hjælpe til så meget som de skal. Du skal derfor sørger for at læne vægten en smule frem. Det kan være en ide at forestille sig den rette fodafvikling hen over foden. Nemlig at hælen første rammer og du så ruller videre ind over foden og sætter af. Det skal være sådan at folk bag dig kan se din fodsål.Dynamisk arbejde. Når vægten er kommet lidt frem vil baller og haser være mere aktive. Dette gør at de skal arbejde mere, men i dynamisk arbejde. De vil altså spænde op/ arbejde og slappe af i takt med du tager dine skridt. Dette gør at blodcirkulationen øges hvilket er godt for dine muskler.Få overkroppen med. Her er der specielt tale om armene. Du skal forestille dig armene går ind og danner den fornødne balance til dine skridt. For at demonstrere kan du prøve at holde dine arme langs siden og uden bevægelse når du går. Dette giver dig en akavet og måske endda vraltende gang. Nogle drejer sågar i overkroppen. I stedet skal du have dine arme med. Mange tror armene skal bevæges foran kroppen, dette er ikke korrekt. I stedet skal du forestille dig du bevæger armen bag kroppen og slipper den. Armen vil her helt automatisk få den fornødne fremdrift så den igen kommer hen langs/foran din krop. Dette giver den fornødne balance i din krop.Åndedræt. Efter at have fået styr på armene under gang vil du opleve dette ligeledes tillader dig at få nogle gode og dybe vejrtrækninger under din gang. Det bliver simpelthen nemmere at få luft helt ned i lungerne og slappe af. Husk derfor at slippe armene når de er bag din krop og lade dem glide frem. Det gør nemlig at musklerne skiftevis arbejder og slapper af, hvilket giver et dynamisk arbejde med god blodcirkulation. Du vil med disse teknikker opleve det bliver mere behagelig at gå samt at du kan gå væsentligt længere.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen når jeg løber?

Af Leon Skriver Hansen, Butiksansvarlig, LØBEREN LyngbyMange løbere kommer på et tidspunkt til at mærke smerter i ryggen i forbindelse med deres løbeture. Smerterne kan komme fra flere ting, og de kan afhjælpes på forskellige måder. Overordnet set, mener jeg, at man skal se på kroppen som en helhed.Via bindevævskæder hænger hele kroppen sammen helt nede fra fødderne og hele vejen op gennem kroppen. I vores kropslige design er der indbygget ”støddæmpere” flere steder såsom svangsenen, menisk i knæ og diskusskiver i rygsøjlen. Disse designs sammen med væv, der er elastisk, giver et rigtigt godt udgangspunkt. For at understøtte disse ovennævnte ”støddæmpere” kan det give mening også at arbejde med bindevæv, så det også er elastisk og stærkt. Populært sagt kan man ”vække” kroppen og vævet, så det bliver en bedre oplevelse med løb både før, under og efter.Opvarmning Da det gælder om at have god kontakt mellem fod, knæ, bækken og ryg, anbefaler jeg altid at varme fødderne, benene og ryggen op, inden man tager ud og løber. Mange løber måske om morgenen efter at have ligget og sovet, mens andre løbet efter arbejde, hvor de måske har siddet meget ned.Derfor er det en god ide at gøre kroppen opmærksom på, at den skal lave noget aktivt. Det vil hjælpe meget på alle de punkter i kroppen, som er med til at affjedre kroppen ved løb.Så start med at rulle en lille nubret bold under fødderne, det vækker fødderne, som normalt også er pakket ind i sko, hvor de kan være lidt indespærret. Nogle simple knæbøjninger er nok til at vække knæene, så de også er klar til bevægelse.Nu videre til ryggen, start med nogle rotationer og sidebøjninger, og lav også nogle for- og bagoverbøjninger, så ryggen også bliver bevæget. Det hele bør ikke tage mere end fem minutter, men de er guld værd.Løbeteknik Når vi kommer til selve løbeturen, har løbestilen også en del at sige. Hvis du vil gøre noget godt for din ryg og ben, så prøv at holde en løbefrekvens på ca. 175-180 skridt i minuttet. De fleste løbermed færre skridt, og det betyder, at de har en længere svævefase, og dermed også lander hårdere på foden. Dermed får de et kraftigere stød op gennem kroppen. Det bevirker også, at lander man på hælen (som de fleste løbere gør), bliver stødet i hælen ikke så kraftigt, da man normalt også vil lande med et let buk i knæet, hvilket igen betyder, at knæet ikke får så kraftigt et stød.Man kan også prøve at løbe lidt mere oprejst. Mange løber let foroverbøjet med et knæk ved livet. Det betyder, at man lettere kommer til at lande foran sit tyngdepunkt, hvilket betyder, at man vil lande hårdt på hælen. Man bør lande så tæt under sit tyngdepunkt som muligt.Løbesko De rigtige sko har selvfølgelig også noget at sige. Et par nye sko har en meget bedre støddæmpning, end et par gamle sko. Så ens løbesko skal ikke være for gamle og bør skiftes, når de har løbet 800-1000 km. Nogle løber længere, og andre kortere, men det er en god rettesnor. Og så bør man løbe i en sko, som passer til ens løbestil – og man kan ikke altid gå ud fra, at den sko, som ens nabo synes er verdens bedste sko, også er god for en selv. Det er heller ikke altid den dyreste sko, der er den bedste.Derfor vil en løbetest hos f.eks. Løberen være med til at hjælpe med at finde den bedste sko til dig.I min verden hænger det hele sammen, og jeg mener ikke, at man kan købe sig ud af smerter. Skoene kan afhjælpe på smerterne, men man skal også være klar på at arbejde med opvarmning og løbestil, hvis man vil afhjælpe rygsmerterne.

Hvorfor får jeg ondt i ryggen når jeg cykler?

Cykelekspert Mads Gram ved Cykelexperten.dk giver følgende råd til dig der har ondt i ryggen når du cykler.Mange danskere cykler. Til skole, til arbejde, som motion eller til konkurrence. Hos Cykelexperten.dk har vi masser af besøgende både i vores fysiske butik og via vores webshop, og den mest almindelige problemstilling når det kommer til indstilling af en ny cykel er spørgsmålet: Hvordan slipper jeg for ondt i ryggen når jeg cykler?Der findes mange forskellige cykeltyper, og hvor nogle er designet med fuldt fokus på komfort, er andre udviklet til mere fart, og tager sjældent forbehold for rytterens velvære. Hér handler det i højere grad om at have en sporty, og mere liggende position. Det er særligt denne foroverbøjede eller liggende position der giver folk problemer med ondt i ryggen på cyklen. Kombinationen af at læne sig ind over styret, og samtidig træde godt til med pedalerne, er for mange en uvant kombination, og kan resultere i smerter eller ømhed i lænden og ryggen.Heldigvis kan problemet afhjælpes med et par hurtige indstillinger af din cykel. Her er vores bedste tips til at undgå ondt i ryggen når du kører på cykel.

Tjek din sadelhøjde hvis du har ondt i ryggen på cyklen

Sædehøjden er en vigtig del af din cykeloplevelse, og en for høj eller lav position kan hurtigt gøre turen til en ærgerlig fornøjelse med ondt i ryggen. For at opnå den helt rigtige højde, kan du være nødt til at justere flere gange og prøve dig frem, som du lærer din cykel at kende. Tag eventuelt noget værktøj med på de første ture, så du kan justere undervejs. Almindeligvis er du dækket ind med en 4mm eller 5mm umbraco nøgle.Sadlen skal sættes så dit ben, når pedalen er i bund, kun er let bøjet. Et godt trick er at sætte sig på cyklen køre den ene pedal helt i bund, og så sætte din hæl på pedalen. I denne position skal dit ben gerne være helt strakt, dog uden at du skal rykke dig på sadlen for at nå. Når du så bevæger din fod tilbage, og træder med den forreste del af din fod, burde benet indtage den rette, let bøjede position.Med en for høj eller for lav sadel, kan du hurtigt få problemer med din position på cyklen, derfor er dette et godt sted at starte, hvis du vil undgå smerter i ryggen når du cykler.

Juster højden på dit styr

En lav position på cyklen er for mange uvant, og kan resultere i ondt i ryggen. Hvis du aldrig før har prøvet kræfter med eksempelvis racercykler eller sporty citybikes, kan der være en tilvænningsperiode der lige skal overstås, inden du føler dig helt komfortabel på cyklen. Hvis du ønsker at hæve dit styr, og dermed sidde mere oprejst, kan du hurtigt justere på egen hånd, eller ved at udskifte den del af din cykel der kaldes ‘frempinden’ eller ‘styrstammen’. Mange hverdagscykler kommer med justerbart styr fra start, så du ikke behøver at udskifte nogle komponenter.Styret kan normalt hæves et par centimeter, men selv en lille justering i den sammenhæng kan gøre en stor forskel. Forsøg dig frem, ved at hæve det 2-3 centimeter for en start, og se om det er til nogen hjælp. Hvis det ikke virker, giver du den lige et nøk mere. Det står klart markeret på cyklen, hvornår du ikke kan sætte styret længere op. De fleste cykler kan desuden monteres med en justerbar frempind, hvor du har mulighed for at justere din styrhøjde, også selvom cyklen ikke nødvendigvis er lavet til det fra start. Du vil i enkelte tilfælde også have mulighed for at rykke styret nærmere din sadel, så du kan sidde endnu mere oprejst end det ellers er tilfældet.Med et højere placeret styr, får du en mere oprejst siddeposition på din cykel. For mange er dette den bedste løsning, hvis man ønsker at slippe for ondt i ryggen på cyklen. Justeringen er hurtigt klaret, og selvom din cykel ikke nødvendigvis er klargjort til et højere styr fra start, er der hjælp at hente hos din lokale cykelhandler.

Overvej hvilken cykeltype der er den rette for dig

Hvis du døjer med ondt i ryggen når du cykler, kan det være du skal overveje om din cykel er den rigtige slags for dig. Cykler findes i et væld af forskellige typer og designs, og det er langt fra alle der er designet med fokus på komfort. Eksempelvis vil du på en racercykel eller nogle citybikes have svært ved at justere dem for mere komfort. I den sammenhæng er det måske værd at overveje en helt ny cykel, hvor der i højere grad er lagt vægt på komfort og en behagelig kørestilling.Hvis du ikke har kunnet stille dig tilfreds med en sporty citybike, kan det være du skal overveje mere klassiske modeller, hvor du kan sidde oprejst med et højere styr. Disse modeller er oftest en lille smule tungere, men med udstyr af super kvalitet. I det lange løb har vi erfaret at folk i højere grad foretrækker en cykel man føler sig godt tilpas på, frem for en hurtigere model hvor komforten er skubbet i baggrunden og man får ondt i ryggen.

Slip for ondt i ryggen når du cykler

Hvis du døjer med ondt i ryggen på cyklen, kan du oftest hjælpe dig selv godt på vej, med et par hurtige justeringer. Tjek at din sadelhøjde er korrekt, så du ikke skal strække dig for at nå dine pedaler. Du bør desuden også være opmærksom på om sadlen ligeledes er for lav, så du ikke får udnyttet dit tråd til det fulde. En fejljustering kan have stor betydning for din komfort på cyklen.Tjek også om du kan justere dit styr til en højere position. Et højere styr og en mere oprejst siddeposition kan ofte afhjælpe smerter i ryggen under cykling, og kan nemt og hurtigt justeres. Hvis du ikke kan klare det på egen hånd, kan du forhøre dig om mulighederne hos din cykelhandler – her kan du næsten altid få hjælp til en højere position.Tjek også om din cykel er den rette for dig. Nogle cykler er designet med mere fokus på komfort end andre, og kan gøre en verden til forskel for dit velvære på cykelstien.

Ondt i ryggen når du cykler? 3 ting du kan gøre:

  • Tjek at din sadelhøjde er korrekt. Dit ben skal være let bøjet med pedalen i bund.
  • Sæt dit styr højere op. De fleste cykler kan nemt justeres, så du kan sidde mere oprejst.
  • Overvej om din cykel er den rette for dig. Nogle cykler er designet med fokus på komfort, andre er ikke.

Ondt i ryggen ved diskusprolaps

For at forstå hvorfor vi får ondt i ryggen ved diskusprolaps skal vi først se på hvad en diskusprolaps er.

Hvad er en diskusprolaps

Rygsøjlen er opbyggget af hvirvler, elastiske ledbånd og mellemliggende båndskiver. Det er disse båndskiver der kalder en diskus. En diskusprolaps opstår når det yderste lag i en båndskive sprækker og ikke længere kan holde den bløde kerne lokaliseret inde i brusken. Der kommer derfor en form for udposning hvor denne opstår. Der finder diskusprolaps der er symptomfri og der findes nogle med symptomer.

Hvorfor gør en diskusprolaps ondt?

En diskusprolaps gør hovedsageligt ondt fordi udposningen trykker på nerverødder, rygmarv eller lænderygmarvsforlængelsen.Symptomer på nerverodstryk. Nedsat kraft eller lammelse af enkelte muskler samt føleforstyrrelser og smerter der stråler ud i arm eller ben.Symptomer på tryk på rygmarv. Føleforstyrrelser, stivhed eller lammelse i den del af kroppen der forsynes nedenfor rygmarvstykket. Et andet symptom er problemer med vandladning og afføring.Symptomer på tryk på lænderygmarvsforlængelsen. Manglende kontrol over vandladning og/eller afføring, manglende blærefyldningsfornemmelse, føleforstyrrelser ved endetarmen, indersiden af lårene, føleforstyrrelser i kønsorganerne og/eller lammelse af begge ben.

Hvordan behandles en diskusprolaps

I ca. 90% af alle tilfælde kan en diskusprolaps behandles uden operation. Her vil behandlingen bestå af aflastning af ryggen som kan underbygges med smertestillende medicin. Efter nogen tid kan en forsigtig genoptræning igangsættes. Det er helt afgørende at få styrket musklerne i ryggen og især omkring den opståede diskusprolaps. Vi anbefaler dog altid at opsøge læge og få fastsat et behandlingsforløb heraf.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og kvalme?

For at forstå hvorfor vi kan have ondt i ryggen og samtidig føle kvalme skal vi først forstå hvad smertepåvirkning er.

Smertepåvirkning

Smerte er din krops måde at fortælle din hjerne og dermed dig, at der noget du bør tage dig af. Kroppen sender signal til hjernen om en bevægelse eller anden form for ikke hensigtsmæssig handling er sket. Kroppen ønsker du stopper det for at passe på dig selv. Smertepåvirkning er en subjektiv opfattelse i hjernen. Det er ikke altid den er hensigtsmæssig. Har du eks. haft ondt igennem længere tid ved at foretage en bestemt bevægelse, ja så kan hjernen tro der fortsat er fare på færde ved udførelse af denne bevægelse, trods det at der ikke er og alt er godt. Det er væsentligt at være opmærksom på når vi taler smerteopfattelse.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og feber?

Når du har rygsmerter opstår en inflammationstilstand som kroppen forsøger at bekæmpe. Dette gør den ved at danne varme og aktivt arbejde med området således det kan blive kureret. Dette er årsagen til du generelt kan opleve at blive hævet og varme i området. Af samme årsag kan du føle en feberlignende tilstand i kroppen.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen når jeg hoster?

Når du har ondt i ryggen hæver de implicerede muskler op, danner varme og en inflammationslignende tilstand for at afhjælpe problemet. Dette giver ømme muskler og samtidig kan det give afklemning/tryk på nerver i ryggen. Når du hoster spænder du op i musklerne i din core hvilket gør at du går ind og laver yderligere afklemning og tryk af nerver. Dette er en hyppig grund til du har ondt når du hoster. Det anbefales dog altid at rådføre sig med læge hvis tilstanden opstår.

Hvorfor får man ondt i ryggen når man har menstruation?

Først skal vi forstå hvad menstruationssmerter er.

Hvad kommer menstruationssmerter af

Livmoderen er en muskel og det er her menstruation og slimhinden kommer fra. Når denne en gang om måneden mærker det er på tide at komme af med det ubefrugtede æg, så begynder denne at trække sig sammen. Det gør den således det ubefrugtede æg, der er blevet til menstruation kan komme ud. Det er dette du oplever gør ondt.

Hvorfor får jeg så ondt i ryg, lænd og benene når jeg har menstruation?

Alle de nerver der er omkring livmoderen påvirkes af kramperne i livmoderen og det er årsagen til smerter i ryg, lænd og ben. Der er derfor ikke noget usædvanligt i smerter i ryg, lænd eller ben selvom det kan give meget store smerter.

Tips til at dæmpe menstruationssmerter og ondt i ryg, lænd og ben

  • Varme i kroppen. Et varmt bad, noget varmt at drikke eller et varmetæppe/varmepud
  • Bevægelse får kroppen og muskler til at slappe af. Dette kan virke lindrende.
  • Massage. Berøring udskiller nemlig et hormon der er smertelindrende.
  • God og sund mad samt en god søvn.
  • Håndkøbsmedicinen Naproxen, paracetamol og ibprofen. Tal med din læge eller personalet på apoteket herom.

Hvorfor har jeg ondt i ryggen og vejrtrækningsproblemer?

Ryggen består af mange forskellige store og små muskler. Når du får ondt i ryggen vil en eller flere af disse muskler typisk hæve op og kroppen kan danne en inflammationstilstand. Dette gør den for at afhjælpe problemet og det er altså din krops måde at passe på sig selv på. Når musklerne hæver op kan dette give afklemning og tryk på diverse nervebaner du har i og omkring ryggen hvilket ligeledes kan give smerter. Når det kommer til vejrtrækningsproblemer kan det bliver besværet hvis muskler er spændte og så at sige trækker din holdning den forkerte vej. Hvis du forestiller dig kroppen/musklerne som en masse elastikker. Bliver den ene elastik for spændt påvirker det “nabo” elastikken/musklen. Lad mig give dit et eksempel. Lattisimus dorsi også kaldet lats eller vingen. Denne muskel laver en bl.a. en indadrotation hvilket kan give dig udfordringer med at trække vejret ubesværet og helt ned i lungerne. Derfor kan udspænding og dynamisk arbejde på denne muskel være gavnligt for dine vejrtrækningsproblemer. Zency lattisimus dorsi ved ondt i ryggen Vejrtrækningsproblemer kan altså godt skyldes det faktum du har ondt i ryggen og musklernes tilstand. Forsøg derfor at få løst din udfordring omkring ondt i ryggen og potentielt vil dine vejrtrækningsproblemer løse sig selv. Det skal siges vejrtrækningsproblemerne kan skyldes mange ting og jeg vil anbefale du opsøger læge hvis du er i tvivl.

Ondt i ryggen ved kontorarbejde

Hvis jeg skal vælge en problematik som er den jeg ser mest må det være denne. Rigtig mange danskere døjer med ondt i ryggen, nakke, skuldre og måske endda hovedpine ved kontorarbejde. Dette sker i takt med flere og flere af os sidder foran skærmen i timevis. Denne form for arbejde er i bund og grundt skadeligt for os på så mange forskellige plan. Først og fremmest handler det naturligvis om at sidde ordenligt ved bordet og på sin stol, dette har jeg lavet en udførlig guide omkring. Du finder min guide til korrekt arbejdsstilling her. Når du har styr på dine arbejdspositioner opstår det næste væsentlige problem ved kontorarbejde. Nemlig det faktum at det er stillesiddende arbejde. De mange timer i mere eller mindre samme position gør at, vores blodcirkulation går i stå i musklerne. Det er vores krop slet ikke bygget til. Udfordringen er den at, affaldsstoffer ophober sig i eks. din ryg. Når dette sker spænder musklen langsomt mere og mere til hvilket, som du nok kan regne ud, giver ømhed, stivhed og dernæst smerter. Derfor er det helt afgørende løbende og gerne hvert 15. min. at skifte arbejdsstilling. Dette veksler belastningen på de forskellige muskler. Desværre er det bare ikke altid nok. Derfor har jeg sammensat nogle øvelser som du nemt og hurtigt kan implementere gennem din arbejdsdag og som vil være medvirkende til at fjerne allerede opståede smerter og i fremtiden modvirke disse:

Ondt i ryggen mellem skulderbladene

Forestil dig musklerne som elastikker. Hver elastik/muskel ligger med en mængde træk eller belastning om du vil. En spændt muskle vil være forkortet og derfor trække mere end hvad godt er. Dette kan øge belastningen på de andre muskler og sågar ændre din holdning. Når vi i dagligdagen foretager os ting så foregår meget af det foran kroppen. Vi pakker og løfter indkøbsposerne, vi kører bil, vi gør rent osv. Dette træner konstant musklerne på vores front af kroppen. Udfordringen ved dette er den at disse muskler bliver stærkere end din bagkæde. Lad os overføre denne teori til det at have ondt mellem skulderbladene. Hvis vi forestiller os vores bryst og front af skulderen er blevet dominerende, så vil disse trække vores skuldre frem hvilket vil give et stræk på den mediale del af Trapezius/ mellem skulderbladene. Dette kan potentielt give dig smerter. Årsagen og de muskler som er udfordringen kan være nogle andre men princippet gælder stadig. Derfor vil jeg råde dig til at kigge din holdning igennem, står du korrekt? Pænt oprejst med skuldrene tilbage eller falder du forover? Dernæst vil jeg anbefale dig at være nysgerrig på hvorvidt du har muskler der er meget spændte og ømme. Arbejd med disse ved at strække på dem og få gerne noget til at massere dem for den vej igennem at få dem til at slappe af.

Ondt i ryggen ved stress?

Af: Camilla Vitting – Enneagram & NLP Sygeplejerske, coach og mindfulness instruktør.Når du oplever stress, sorg og krise, kan du sagtens opleve, at du får ondt i din ryg og i andre muskelgrupper i kroppen. Smerterne kommer typisk fra dit muskel og bindevæv og opstår på grund af den dybe forbindelse mellem din mentale og følelsesmæssige tilstand og din fysiske kropDenne påvirkning, som din psykiske tilstand har på kroppen og som kan medføre smerter, skyldes flere faktorer.
  1. Når du oplever stress, er din krop i ”alarmberedskab”. Dette medfører bl.a., at dit muskel – og bindevæv er ”overspændt” og står i en langt højere tonus end normalt. Din psyke og krop hænger sammen og påvirker hinanden. Når du har stress, er din krop i en mental flygte/kæmpe tilstand og derfor spændes såvel store som mindre muskelgrupper i din krop. En tilstand, der bl.a. nemt sætter sig som rygsmerter.
  2. Når du oplever stress, udskiller dine hormonkirtler en langt større mængde af bl.a. adrenalin og kortisol, end normalt. Disse hormoner er kroppens stresshormoner og er i små mængder og i kortere perioder brugbare og hensigtsmæssige for os at have. Det er en helt anden sag ved en længerevarende stressperiode. Udskillelsen af disse hormoner sker for, at vi kan ”klare det øget pres”, som vi oplever, når vi har stress. Stresshormonerne øger vores hjerteaktivitet, puls og vores ”bevågenhed” – vi er på vagt. Hen over længere tid medfører denne øget udskillelse af stresshormoner, at kroppens evne til at slappe af og udskille de opbyggende hormoner, som er vigtige for vores mentale og fysiske trivsel må vige pladsen for stresshormoner, der har langt større magt i stressende perioder. En fysiologisk proces, der påvirker HELE kroppens funktion og også nemt kan sætte sig som rygsmerter.
  3. Når du oplever stress, kan du have en øget tendens til ”IKKE at mærke efter, hvordan du har det i kroppen”. Du er SÅ meget i dit hoved og i dine tanker og bekymringer, at du ikke opdager, hvis du fx sidder, ligger eller står uhensigtsmæssigt. Derfor kan stress også give dig rygsmerter, fordi du ”mister kontakten” til din krops signaler. Det er lidt som at gå videre ”med en sten i skoen”, fordi du ikke er nærværende nok til at bemærke, at den er der, eller du ikke synes, der er ”tid til” at stoppe op og fjerne den. At du ikke mærker din krop, kan medføre, at du blot fortsætter dine uhensigtsmæssige vaner, som er med til at give dig rygsmerter.

Hvad kan du gøre ved dine smerter i ryg samt stress

Rygsmerter forårsaget af stress skal tages alvorligt – og behandles. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at behandling af dine rygsmerter i forbindelse med, at du også oplever mental ubalance/stress, er symptombehandling.Derfor er det mindst lige så vigtigt, at du tager hånd om din stresstilstand og får hjælp til denne.Stress er en meget alvorlig tilstand, som skal behandles, hvis den står på længe og/eller påvirker dit humør og din livskvalitet.Årsagen til, at du har stress kan være kompleks, og når du er midt i det, er det næsten umuligt at ”se sig ud af det” for slet ikke at tale om selv at gøre noget ved det.Derfor kan det være altafgørende, at du opsøger din læge, og også at du får hjælp hos en coach, terapeut eller psykolog.Metoder til at afhjælpe din stresstilstand er at få en god snak med en professionel om, hvordan du kan tage hånd om din livssituation, så du kan få det bedre igen. Det er også vigtigt, at du giver dine følelser og tanker kærlig opmærksomhed og får kompetent sparring og rådgivning, så du ikke føler dig forkert eller alene med din situation.Det kan være, at det er tid til at træffe nogle nye livsvalg eller det kan være, det er tid til at få hjælp til at bearbejde kriser, som du måske har gået med i en periode, men ikke har taget dig af.Sådanne mentale situationer forsvinder ikke bare af sig selv – de sætter sig bl.a. som stress og må håndteres, før de bliver en endnu mere alvorlig trussel for dit fysiske og mentale helbred. Det er tid til at give dig selv omsorg.En velkendt og videnskabeligt veldokumenteret metode til at håndtere stress er også at lære mindfulness. Hertil findes mange gode apps, men det er en rigtig god ide, at få professionel undervisning hos en uddannet instruktør. Igen kan det føles helt uoverskueligt at klare det selv, når du i forvejen føler dig overbelastet og har det svært.Jeg ønsker for dig, at du må tage hånd om din stress og tage dig selv alvorligt.

Hvorfor har jeg ondt i lænden?

Mange danskere har problemer med ondt i lænden og det er vel nok en af de hyppigste lidelser. Der kan være flere årsager til du har ondt i lænden men jeg vil behandler de mest udbredte i dette afsnit således du er klædt på til selv at gøre noget ved denne problematik. Eftersom meget af den aktivitet vi har i dagligdagen foregår foran kroppen. Vi løfter indkøbsposerne, vi laver mad og flytter andre ting fra a til b, ja så vil vores front, dvs. vores front skulder, bryst forlår osv. blive trænet løbende. Det er desværre ikke helt samme tilfælde med vores bagkæde dvs. baglår, lænd og øvre ryg samt bagskulder. Dette gør at vi får en uens styrkekurve da vores front bliver dominerende. Udover dette sidder vi rigtig meget ned hvilket vores kroppe i bund og grund ikke er bygget til. Vores ballemuskulatur går, hvad mange ikke ved, faktisk et godt stykke op på lænden. Når mange tror de har ondt i lænden er det faktisk ofte ballemuskulaturen der giver problemerne fordi den simpelthen er for svag. En svag muskel er ofte en spændt muskel og en spændt muskel er lig med smerter. Derfor vil mit råde være, at være nysgerrig på om din ballemuskulatur er spændt. Hvis dette er tilfældet er udspænding første skridt. Herefter skal du have bygget noget muskulatur på ballen således den er gearet til de aktiviteter du har. Dette gør du eks. ved f.eks. at køre nogle squats.Derudover er det en god ide at være opmærksom på at huske at spænde op i ballemuskulaturen når du går. Dette vil ligeledes afhjælpe og forhindre lændesmerter.Du kan eks. læse afsnittet Hvorfor får jeg ondt i ryggen når jeg går?

Det siger vores klienter

Statisktik omkring ondt i ryggen

Hvor mange har ondt i ryggen?

  • 80% af alle danskere vil på et tidspunkt i livet opleve at have ondt i ryggen 
  • 1 million danskere har indenfor de sidste 14 dage haft ondt i ryggen.
  • Halvdelen af alle danskere vil i løbet af 14 dage have oplevet smerter eller ubehag i ryg elle lænd og 16% vil være meget generede heraf.
  • Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kroner om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. Dertil kan lægges 4,8 milliarder i produktionstab ved sygefravær.
  • Danskere der har ondt i ryggen går 5 gange så ofte til lægen som personer uden ondt i ryggen.

Hvor har folk ondt i ryggen?

  • Lændesmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39% af de sygemeldte bliver afskediget indenfor 10 måneder fra den første sygedag.

Hvorfor får danskerne ondt i ryggen?

  • 10% af alle lændesmerter skyldes en diskusprolaps.
  • De hyppigste årsager til ondt i ryggen er akut hold i lænden, sammenfald i ryggen eller diskusprolaps. 

100% tilfredshedsgaranti

Din behandling hos os skal leve op til dine forventninger hver gang.

Gør den ikke det, får du en ny behandling ved en anden eller samme massør efter eget ønske.

Fleksible åbningstider

Hverdagen kan være travl – derfor har vores massører vekslende og fleksible åbningstider. Ligeledes kan der åbnes efter aftale.

Alt sammen for at gøre det nemt og ligetil for dig.

Lokal og uddannet massør

Alle vores massører er lokale og uddannede massører med uddannelsesrelevant baggrund.

Det er din garanti for en god og professionel massage, der gør en forskel for dig.

Se næste ledige tid