Kort fortalt: Fibersprængning
Fibersprængning opstår, når én eller flere muskelfibre brister – typisk ved pludselige eller eksplosive bevægelser. Tilstanden giver ofte pludselig smerte, hævelse og nedsat bevægelighed, men sjældent en fuldstændig muskeloverrivning. Risikoen øges især ved træthed, overbelastning og manglende opvarmning.
- Typiske symptomer er: Pludselig skarp smerte, blå mærker, hævelse, muskelkramper samt nedsat styrke og bevægelighed.
- Årsagerne kan være: eksplosive bevægelser, trænede eller udmattede muskler, overbelastning og utilstrækkelig opvarmning.
- Varighed: Smerterne fra en fibersprængning kan vare fra et par dage op til flere måneder.
- Behandlingen består af: ro i den akutte fase, gradvis genoptræning, manuel behandling og sportsmassage – når inflammationen er aftaget.
Hvad er en fibersprængning?
Kroppens muskler består af bundter kaldet fascikler, som er omgivet af et tyndt lag bindevæv. Fasciklerne indeholder mange små muskelfibre, som varierer i tykkelse afhængigt af træningstilstand og muskelgruppe. Muskelfibrene kan trække sig sammen og forlænge sig igen.
Når tilstrækkeligt mange muskelfibre trækker sig sammen, bliver der skabt bevægelse. For eksempel vil benet bøje, når muskelfibrene i låret trækker sig sammen.
En fibersprængning opstår, når en eller flere af disse små muskelfibre brister eller rives over.
Dette sker typisk ved eksplosive bevægelser eller overbelastning af musklen. En fibersprængning kan medføre store blå mærker, nedsat bevægelighed og smerte. Det er dog sjældent, at hele musklen brister.
Derfor får du fibersprængning
Fibersprængning fremkommer som oftest på grund af eksplosive bevægelser – oftest er man bare sårbar over for fibersprængning, hvis musklerne er udmattede.
Muskelfibrene nedbrydes når man udøver fysisk aktivitet, og der bliver ophobet affaldsstoffer i kroppen. Dette fører typisk til ømhed efter en træning. Musklerne genopbygges efter træning, men i denne periode er de svagere og mindre elastiske.
Hvis man træner hårdt flere dage i træk eller presser musklerne til grænsen i samme træning, som f.eks. under en hård fodboldkamp, øges risikoen for fibersprængning. Træningstilstanden påvirker også risikoen; veltrænede muskler kan modstå større belastning.
En klassisk årsag til fibersprængning er manglende opvarmning. Opvarmning øger blodcirkulationen og gør muskelfibrene mere elastiske, hvilket mindsker risikoen for skader. Uden opvarmning kan muskelfibrene lettere briste ved pludselige, kraftige bevægelser som at sparke til en bold eller sprinte.
Symptomer
Vær opmærksom på, at symptomerne ved en fibersprængning varierer betydeligt fra person til person. De typiske symptomer i forbindelse med en fibersprængning er:
- Smerte eller ømhed
- Rødme eller blå mærker
- Begrænset bevægelighed
- Muskelkramper
- Hævelse
- Muskelsvaghed
Forskellen på en fibersprængning og en forstrækning
Det er helt almindeligt at forveksle en fibersprængning med en forstrækning og vice versa.
Bliv klogere på forskellen på de to typer af skader herunder:
En fibersprængning er en skade, hvor en eller flere muskelfibre brister, ofte på grund af pludselige, kraftige bevægelser. Det medfører skarp smerte, hævelse og blå mærker.
En forstrækning er en mindre alvorlig skade, hvor muskelfibrene bliver overstrakt uden at briste. Det opstår typisk ved gradvis overbelastning og resulterer i ømhed og mild hævelse.
Sådan ved du, om du har en fibersprængning
For at få den mest præcise vurdering af, om du har en fibersprængning, bør du først og fremmest opsøge en læge.
En læge vil typisk med en grundig fysisk undersøgelse. Dette indebærer at evaluere det skadede område og identificere specifikke tegn på fibersprængning, såsom hævelse, ømhed og nedsat funktion (og andre symptomer, som skrevet ovenfor).
Læger spørger som regel ind til omstændighederne ved skaden og din generelle helbredstilstand.
I denne forbindelse kan billeddiagnostisk, også kaldet radiologi, være nødvendigt, for at stille den mest præcise diagnose. Dette kan indebære:
- Røntgen
- CT-scanning
- MR-scanning
- Ultralyd
Ultralyd og MR-scanninger bruges hyppigt – mens ultralyd kan visualisere mere overfladiske muskelskader, kan MR-scanninger afsløre dybereliggende skader. Dette giver et mere nuanceret billede af skadens omfang og præcis lokalisation.
Risikofaktorer
Der er en række ting som både kan forårsage en fibersprængning og som kan forværre en eksisterende fibersprængning:
Deltagelse i kontaktsportsgrene — såsom fodbold, amerikansk fodbold, hockey, boksning og brydning — kan øge din risiko for en fibersprængning.
Herudover er kroppen mere modtagelige for spændinger under deltagelse i visse sportsgrene, eksempelvis:
Ben (lår og læg)
Sportsgrene hvor man er eksplosiv og hopper, såsom hækkeløb, basketball, fodbold, håndbold etc., kan være særligt belastende for både forlår, baglår og din læg.
Typisk ser man at sportsudøvere i fodbold og håndbold pådrager sig en fibersprængning, fordi de skal være eksplosive i forbindelse med deres sportsgren.
Læs også: Fibersprængning i låret
Sådan behandler du en fibersprængning
Herunder finder du en guide til, hvordan du kan tilgå behandlingen af en fibersprængning, hvis du har været uheldig at pådrage dig sådan en skade.
💡 Tip: Vær opmærksom på, at du ikke bør holde fuldstændig pause fra fysisk aktivitet, da det kan øge tiden det tager, at komme sig fra fibersprængningen.
Kilde: New England, Journal of Medicine – Early versus Delayed Rehabilitation after Acute Muscle Injury
Vær opmærksom på, at guiden er vejledende, og at vi altid anbefaler at du konsulterer en læge inden du påbegynder en eventuel genoptræning:
1 – 3 dage efter skaden:
- Hvile: Stop straks den aktivitet, der forårsagede skaden, og undgå belastning af det skadede område.
- Is: Påfør is på det skadede område i 20 minutter hver 2-3 time. Det kan hjælpe med at reducere hævelse og smerte.
- Kompression: Brug en elastisk bandage til at komprimere området, da det kan minimere hævelsen.
- Elevation: Hold det skadede område hævet over hjerteniveau for at reducere hævelse.
3 – 10 dage efter skaden
- Fortsat hvile: Fortsæt med at hvile det skadede område. Undgå overbelastende fysisk aktivitet.
- Mild aktivitet: Efter 72 timer timer kan du begynde at udføre blide strækøvelser og bevægelser for at forhindre stivhed, og for at holde kroppen i gang. Overvej også korte gåture. Det vigtigste er, at smerterne ikke bliver mere intense i forbindelse med den milde aktivitet.
- Smertestillende medicin: Overvej at tage smertestillende medicin som ibuprofen for at håndtere smerte og reducere inflammation.
10 – 30 dage efter skaden
- Manuel behandling: Besøg en massør for at få styrket dine muskler og forbedret din fleksibilitet.
- Få lavet et genoptræningsprogram: Besøg en fysioterapeut som kan strukturere et genoptræningsprogram med udgangspunkt i din skade.
- Moderat aktivitet: Begynd langsomt at genoptage normale aktiviteter. Start med lavintensitetsøvelser og øg gradvist intensiteten.
- Undgå overbelastning: Vær forsigtig med ikke at overbelaste det skadede område for tidligt. Lyt til din krop. Det er okay at opleve smerte, men hvis du oplever at smerten tager til, bør du stoppe aktiviteten.
30+ dage efter skaden
- Fortsat Træning: Fortsæt med de øvelser og rutiner, som din fysioterapeut har anbefalet. Dette vil hjælpe med at forhindre fremtidige skader.
- Vedligeholdelse: Hold dig aktiv og sørg for at inkludere stræk- og styrkeøvelser i din daglige rutine for at vedligeholde muskelstyrken og fleksibiliteten.
Fibersprængning alder
Fibersprængninger kan forekomme i alle aldre, men risikoen og helingsprocessen varierer afhængigt af alderen.
Behandlingen af fibersprængning er den samme uafhængig af alder: 1) moderat fysisk aktivitet, 2) genoptræning og 3) eventuelt manuelt behandling så som massage.
Tip: Du kan med fordel tage smertestillende når du lige har fået en fibersprængning, for at dulme smerterne.
Tip: Du kan med fordel tage smertestillende når du lige har fået en fibersprængning, for at dulme smerterne.Unge og voksne (18 – 60 år)
Ældre mennesker har alt andet lige en øget risiko for fibersprængninger på grund af aldersrelaterede ændringer i muskler og sener, såsom nedsat muskelmasse og elasticitet.
Helingsprocessen kan være langsommere, og der kan være behov for længere rehabilitering.
Det er i særdeleshed vigtigt for ældre at forebygge fibersprængning (og andre skader, for den sags skyld), eksempelvis: regelmæssig motion og strækøvelser, for at opretholde muskelstyrke og fleksibilitet.
Børn (4 – 17 år)
Selvom det er mindre almindeligt, kan børn også opleve fibersprængninger, især hvis de deltager i sportsaktiviteter. Børns muskler og sener er stadig under udvikling, hvilket kan gøre dem mere modtagelige for skader.
Uanset alder er det vigtigt at tage fibersprængninger alvorligt og følge en passende behandlingsplan for at sikre en fuldstændig heling og forhindre fremtidige skader.
Fibersprængning forskellige steder i kroppen
Fibersprængning i overarmen
En fibersprængning i overarmen opstår, når muskelfibre rives over. Dette sker typisk ved pludselige, kraftige bevægelser, tunge løft eller overbelastning under fysisk aktivitet.
Det sker i særdeleshed i forbindelse med styrketræning, hvor man bruger biceps (eksempelvis ved tunge dødløft eller tunge rygøvelser, hvor biceps bliver meget overanstrengt).
Symptomerne inkluderer skarp smerte, hævelse, blå mærker og nedsat bevægelighed.
Læs også: Fibersprængning i læg
Fibersprængning i lænd og ryggen
En fibersprængning i ryggen eller lænden kan være særdeles smertefuld og begrænsende, da rygmusklerne spiller en central rolle i mange daglige bevægelser. Skaden opstår typisk ved tunge løft, pludselige vrid eller overanstrengelse.
Sommetider kan man også opleve at få en fibersprængning i ryggen, hvis man løfter noget meget tungt i en hurtig bevægelse, og genstande ikke er tæt på kroppen.
Symptomerne inkluderer skarp smerte, muskelspasmer og stivhed i ryggen.
Fibersprængning i maven
Fibersprængning i hoften
Man vil typisk opleve en fibersprængning i hoften som følge af pludselige, kraftige bevægelser eller overstrækning af hoftemusklerne.
Det kan forekomme af skarpe drejninger, løb med skiftende retning, eller overanstrengelse af hoftemusklerne under fysisk aktivitet.
