Ondt i knæet

En del af voksnes besøg hos lægen kan skyldes knæsmerter, selvom den nøjagtige andel varierer mellem studier.

Kilde: PubMed, Evaluation and Treatment of Knee Pain

Symptomer på knæsmerter

Placeringen og graden af knæsmerter varierer afhængig af, hvad der har forårsaget smerten. Herunder finder du de typiske symptomer på knæsmerter: 

• Hævet og stivt knæ
• Knæet er rødt og varmt, når du rører det 
• Du oplever, at dine knæ er enten svagt eller ustabilt
• Du oplever knæk- eller knaselyde fra knæet
• Du kan i nogle tilfælde have svært ved at strække knæet helt ud, hvis det giver for meget smerte.

❗️ Inden du læser videre: Teksten er skrevet af mig, Morten Wolter, lægeeksamineret fysiurgisk massør, uddannet sportsmassør og 10 års erfaring som personlig træner. Jeg har har lagt mig i selen for at skrive alt, hvad jeg ved om emnet. Vær dog opmærksom på, at blogindlægget ikke er 100% udtømmende.

Årsager til, at du har ondt i knæet

Der kan være flere forskellige årsager til, at du oplever smerter i knæet. Efter mine 10 års erfaring som personlig træner og 5 års erfaring som massør, samt at have læst litteratur relateret til knæsmerter, er følgende de primære årsager til knæsmerte: 

1) Skader

2) Mekaniske problemer

3) Typer af ledgigt

1. Skader

Herunder finder du nogle af de hyppige skader, der kan give milde eller mere belastende knæsmerter: 

MCL-skade

Det mediale ledbånd, også kendt som MCL (medial collateral ligament), er en af de ledbånd i knæet, der forbinder lårbenet med skinnebenet på knæets inderside.

En MCL-skade er en af de mest almindelige knæskader.

En årsag til en MCL-skade er overstrækning eller en hurtig vridning af knæet, eller et direkte slag på knæets yderside. Dette kan strække og beskadige ledbåndet på knæets inderside og dermed beskadige MCL. 

Symptomerne på skaden kan være, at du mærker smerter på indersiden af knæet, samt et hævet og ustabilt knæ.  Du kan også mærke en følelse af ustabilitet i leddet som følge af din skade. Og på samme måde vil nogle mennesker opleve begrænset evne til at bøje eller strække knæet fuldt ud.

Er din MCL-skade forårsaget af et udefra kommende slag, kan hævelsen i nogle tilfælde ledsages af blå mærker.

Smerten kan variere fra mild til intens afhængigt af skadens sværhedsgrad.

Knoglebrud

Knoglerne i knæet, inklusive knæskallen, kan opleve en knoglebrud, hvis man falder eller på anden vis beskadiger sit knæ. Desuden kan personer, hvis knogler er blevet svækket af osteoporose, nogle gange få et knæbrud blot ved at træde forkert.

Patellofemoralt smertesyndrom – problemer med knæets indvendige brusk

Oplever du knæsmerter i forbindelse med aktivitet, der belaster knæladdet (går op af trapper, squatter eller løber) – kan det være et tegn på det, der kaldes patellofemoralt smertesyndrom.

Patellofemoralt smertesyndrom (PFSS) opstår, når knæskallen ikke glider jævnt over den nederste del af lårbenet. Brusken inde i knæet menes normalt at bidrage til at mindske friktionen mellem lårbenet og skinnebenet, så dine bevægelser bliver mere glidende. Desværre kan denne brusk blive beskadiget på grund af skader eller blive slidt ned over tid, hvilket kan føre til smerte og ubehag

Årsager til PFSS er typisk overvægt og skader på knæets bruskplader samt en ubalance i de muskler, der styrer hoften og knæet, især quadriceps femoris (den store lårmuskel). Dette kan resultere i ujævn fordeling af belastning gennem knæleddet.

Løberknæ/springerknæ

Gentagende og langvarige belastninger af knæet kan føre til mange ITBS (en forkortelse for Iliotibial Band Syndrome) eller på dansk: løberknæ eller springerknæ – det er to ord for den samme smerte. 

Læs også
:
Kinesiotape mod springerknæ
 Tractus iliotibialis er et stærkt senebånd, der løber ned langs ydersiden af låret fra hoften til skinnebenet.
Ved forkert eller overdreven belastning
kan senebåndet og det omgivende væv blive belastet omkring senens hæftepunkt.  
Overbelastet knæ er en primær årsag til løberknæ
. Dette kan være resultatet af øget træningsintensitet eller megen hård træning uden efterfølgende tilstrækkelig hvile og restitution. Forkert løbeteknik og muskulær ubalance kan også bidrage. 

Løberknæ kan føles som en brændende smerter i knæ og knæets omgivelser. Dette skyldes den inflammation, der opstår som følge af irritation i senebåndet, som er der forårsaget af friktion.

Meniskskader

Menisken er et stykke C-formet brusk, der fungerer som en støddæmper mellem lårbenet og skinnebenet. Der er to menisker i hvert knæ, en på indersiden, mediale menisk, og en på ydersiden, laterale menisk.

Meniskskaderopstår ofte ved pludselige vrid af knæet, især når foden er plantet fast på jorden. Mange sportsudøvere som for eksempel fodboldspillere og håndboldspillere er særligt udsatte overfor menisk skader. 

Denne type skade kan også opstå som følge af aldersrelateret nedbrydning af brusk.

Foruden smerter på indersiden af knæet vil du ved en meniskskade opleve symptomer så som:

• Hævelse
• Besvær og smerter i knæet ved bøjning,
• Låst følelse i knæet.

2. Mekaniske problemer

Her er typiske mekaniske problemer (udfordringer med kroppens komposition), som kan medføre knæsmerter:

• Løse legemer: Skader eller nedbrydning af knogler eller brusk kan få et stykke knogle eller brusk til at brække af og flyde rundt i leddet. Normalvis er dette ikke et problem, medmindre det løse stykke påvirker knæleddets bevægelse, hvilket kan sammenlignes med, når en blyant sidder fast i en dørhængsel.
• Ude af led: Knæskallen kan komme ud af led, når den trekantede knogle, der dækker forsiden af knæet (patella), glider ud af sin plads, som regel til ydersiden af knæet. I mange tilfælde kræver det kirurgisk hjælp for at få bugt med denne type af mekaniske problemer. 
• Smerter i hofte eller fod: Hvis du har smerter i hoften eller foden, ændrer man ofte sin gang for at skåne det smertefulde led. Det kan dog lægge ekstra belastning på knæleddet og forårsage knæsmerter.

3. Typer af gigt

Slidgigt i knæet, gonartrose, er en smertefuld og invaliderende tilstand, der opstår som følge af nedbrydning og tab af brusk i knæleddet. Den medfører stærke smerter og betydelig funktionsnedsættelse, særligt blandt den ældre del af befolkningen. 

• Slidgigt: Også kaldet degenerativ gigt, er slidgigt den mest almindelige type gigt. Det er en tilstand, der opstår ved slid og ælde, hvor brusken i knæet nedbrydes med tiden.

• Reumatoid arthritis: Dette er den mest invaliderende form for gigt. Reumatoid arthritis er en autoimmun sygdom, der kan påvirke næsten alle kroppens led, herunder knæene. Selvom reumatoid arthritis er en kronisk sygdom, kan dens sværhedsgrad variere og den kan komme og gå.

• Urinsyregigt: Denne type gigt opstår, når urinsyrekrystaller ophobes i leddet. Selvom urinsyregigt oftest rammer storetåen, kan det også påvirke knæet.
• Pseudogigt: Ofte forvekslet med urinsyregigt, skyldes pseudogigt calciumholdige krystaller, der udvikler sig i ledvæsken. Knæene er det mest almindelige led, der påvirkes af pseudogigt.
• Septisk arthritis: Nogle gange kan knæleddet blive inficeret, hvilket fører til hævelse, smerte og rødme. Septisk arthritis opstår ofte med feber, og der er normalt ingen traume før smerten opstår. Septisk arthritis kan hurtigt forårsage omfattende skader på knæbrusken. Hvis du har knæsmerter med symptomer på septisk arthritis, skal du straks kontakte din læge.

Hvad er symptomerne på slidgigt i knæ?

• Smerter kan nogle gange forværres i forbindelse med bevægelse og aftage ved hvile.
• Brændende smerter i knæet
• Stive knæled om morgen eller efter et længervarende hvil
• Hævelse forårsaget af væske i knæet
• Knasen og knirken ved bevægelse af leddet 

Kan slidgigt behandles?

Slidgigt er desværre en uhelbredelig lidelse, som dog kan håndteres på en måde så knæsmerter og ubehag mindskes, samtidig med at funktion og bevægelighed forbedres. Mange mennesker lever med slidgigt i knæet, som behandles med forskellige metoder.

Tilstanden kan konstateres ved klinisk undersøgelse, eventuelt suppleret af røntgen eller MRI – metoder, som er velegnede til vurdering af brusknedbrydningens omfang samt til identifikation af andre problemer i leddet. Når diagnosen er stillet, vil lægen vurdere hvilke behandlingsmæssige tiltag det giver mening at sætte i værk.

Forebyggelse af knæsmerter

Det er ikke altid muligt at forebygge knæsmerter, fx hvis du oplever en sportsulykke. Men herunder finder du nogle gode råd, som du kan følge, for at minimere risikoen for at få ondt i knæet: 

• Hold vægten nede: Ethvert unødvendigt ekstra kilo tilføjer pres på dine led, og øger risikoen for skader og slidsgigt. Forsøg derfor at holde din vægt nede.
• Udfør en sportsgren, hvis du er i form til det: Undlad eksempelvis at starte med at løbe 5 km., hvis ikke du har løbet i lang tid. Sørg for stille og roligt at træne op til den pågældende sportsgren, ellers kan du risiker, at du overbelaster kroppen.
• Ha’ en god teknik i sport: Sørg for, at den teknik og de bevægelsesmønstre, du bruger i din sport eller aktivitet, er så gode som muligt. Du kan med fordel tage kontakt til en instruktør/professionel, som kan undervise dig i bevægelsesmønstre.
• Tænk over valg af aktivitet: Har du slidgigt, kroniske knæsmerter eller tilbagevendende skader, kan du være nødt til at ændre den måde, du træner på. Overvej at skifte til svømning eller  vandgymnastik  – i det mindste et par dage om ugen. Nogle gange kan det også hjælpe at begrænse aktiviteter, der er særligt belastende for kroppen.

Hvornår skal du tage til lægen? 

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår du skal tage til lægen med dine skavanker. Som udgangspunkt bør du tage til lægen hvis du: 

• Ikke kan bære dig selv på dine knæ
• Har en markant hævelse i knæet
• Har feber samt et hævet og rødt knæ
• Har alvorlige og invaliderende knæsmerter, som har været forbundet med en skade

Derfor får du ondt i låret over knæet 

Måske oplever du ikke direkte knæsmerter, men smerter i den del af låret, der befinder sig lige over knæskallen. Smerten kan variere fra let til alvorlig og kan manifestere sig som prikkende, brændende, borende eller som en vedvarende ømhed. 

• Muskelstramninger i lårregionen: En stram lårmuskel kan være en følge af overstræk eller belastning, hvilket resulterer i små skader på musklens fibre, som medfører smerte og hævelse.
• Høj belastning: Hård og gentagen belastning kan – især hos professionelle atleter – medføre stressfrakturer. En stressfraktur manifesterer sig ved en dyb og vedvarende smerte, der forværres med aktivitet.
• Blodprop: En blodprop i en dyb vene (især i benet) kan forårsage smerte, hævelse og potentielt alvorlige sundhedsrisici. Dyb venetrombose vil præsentere med smerte, rødme og hævelse i det berørte område. Hvis du har mistanke om en blodprop, bør du øjeblikkelig søge læge.
• Nerveirritation: I visse tilfælde kan smerte i låret over knæet være relateret til nerveirritation eller skade. Tilstande som meralgia paraesthetica, hvor den laterale femorale kutane nerve er klemt inde, kan føre til smerte og prikken i låret.

Derfor får du ondt i knæhasen

Smerter i knæet er ikke nødvendigvis begrænset til den forreste del af leddet, der hvor knæskallen sidder. Nogle mennesker oplever også smerter i knæhasen, det vil sige den del af benet, der ligger mellem knæets bagside og læggen. 

Forstrækning af sene

Senerne i knæhasen kan blive overstrakte eller inflammerede på grund af overdreven brug eller pludselige bevægelser. Dette kan ske under aktiviteter som løb, spring eller tunge løft. 

Du er ikke i tvivl, hvis du forstrækker en sene eller et ledbånd i det område. Smerten kan variere fra en let ømhed til en skarp, stikkende smerte, og du vil med stor sandsynlighed få ”glæde” af din skade i flere dage.

Skade på det bagerste korsbånd

Blandt de vigtigste strukturer i knæets komplekse opbygning finder vi korsbånd. Der er to hovedkorsbånd i knæet: Det forreste korsbånd (ACL) og det bagerste korsbånd (PCL). Disse bånd arbejder sammen for at stabilisere knæet, især under bevægelse, og for at forhindre overdreven forskydning eller vridning af knæet. 

Det bagerste korsbånd kan blive skadet ved direkte slag eller voldsomme vrid. En korsbånd skade kan forårsage smerter i knæhasen, hævelse og nedsat bevægelighed i knæet. Knæet vil også ofte hæve, hvilket skyldes blødning inde i leddet. Og endelig kan knæet føles stift, lige som det kan være svært eller smertefuldt at bøje eller strække det fuldt ud.

Baker cyste

En Baker’s cyste, popliteal cyste, er en væskefyldt cyste, der kan udvikle sig bag knæet. Den er opkaldt efter den britiske kirurg William Morrant Baker, som først beskrev denne tilstand i det 19. århundrede. 

Cysten kan forårsage hævelse og smerte i knæhasen, især når du bøjer knæet. Den kan opstå som følge af andre knæproblemer som arthritis eller meniskskader, som medfører overproduktion af synovialvæske – den væske, der naturligt findes i vores led for at smøre og beskytte dem. Når trykket inde i knæleddet øges, kan denne overskydende væske blive skubbet ud i et område bag knæet, hvilket fører til dannelsen af en cyste.

Mus i knæet

Hvis vand i knæet har en underlig klang, lyder mus i knæet direkte fjollet. Når folk taler om at have ‘mus i knæet’, henviser de sjældent til den lille gnaver, men til en bestemt type knæskade. 

”Mus i knæet” refererer faktisk til en lille bruskblok eller et stykke løs knogle, der flytter sig rundt i knæleddet. Dette fragment kan kile sig fast mellem ledfladerne, hvilket forårsager smerte og hæmning af bevægelsen.

Hvorfor får man mus i knæet?

Denne lidelse kan have flere årsager. Mus i knæet kan afstedkommes af et direkte slag til – eller vrid i – knæet, som får et stykke brusk eller knogle til at bryde løs. Årsagen kan også være slidgigt, eller knoglenekrose. Begge degenerative sygdomme kan foranledige løsrivelse af brusk- eller knoglefragmenter, som dernæst vil bevæge sig frit rundt inde i leddet. 

Hvis du har mus i knæet, er du ikke i tvivl. Lidelsen manifesterer sig ved en pludselig og skarp smerte, og en følelse af at knæet låser og ikke kan bevæge sig. Disse hovedsymptomer vil som oftest være ledsaget af hævelse samt en fornemmelse af at knæleddet ikke er stabilt.

Billeddiagnostiske metoder som røntgen, ultralyd eller MRI kan hjælpe med at identificere og lokalisere det løse fragment. Hvis der er tale om en svær og invaliderende tilstand, kan en operation komme på tale. Ellers er behandlingen meget lig den, der foreslås til andre former for ondt i knæet, nemlig hvile, elevation af benet, skånsomme øvelser og en generel bevidsthed omkring hvordan du belaster dine knæ.

Forskningen bag ondt i knæet

Vi skriver kun det, der kan dokumenteres. Herunder er de effekter, forskningen bedst underbygger — og kilderne bag.

Det er dokumenteret

• Knæet er en hyppig årsag til lægekontakt. Knæsmerter hører til blandt de mest almindelige muskuloskeletale årsager til konsultation i almen praksis. (Jordan m.fl., BMC Musculoskeletal Disorders, 2010).
• Træning kan reducere smerte ved knæartrose. Superviseret træningsterapi kan give moderat reduktion af smerte og forbedret fysisk funktion hos personer med knæartrose. (Fransen m.fl., British Journal of Sports Medicine (Cochrane systematic review), 2015).
• Excentrisk træning hjælper ved senebetændelse i hamstrings. Excentrisk styrketræning indgår som et centralt, veldokumenteret element i den ikke-operative behandling af overbelastede hamstringsener. Bygger på et enkeltstående studie (Chu m.fl., Current Sports Medicine Reports, 2016).

Smerter i knæ om natten

Hvis du oplever smerter i knæet om natten, kan det være meget ubehageligt og forstyrrende for din søvn. Der er flere mulige årsager til disse smerter, og det er vigtigt at identificere årsagen for at kunne behandle problemet effektivt. Her er nogle almindelige årsager til smerter i knæet om natten:

1) Overbelastning: Hvis du har været aktiv i løbet af dagen og har belastet dine knæ, kan det resultere i smerter om natten. Dette kan være særligt relevant, hvis du har udført gentagne bevægelser eller har trænet hårdt.

2) Skader: Tidligere skader på knæet, såsom forstuvninger, forstrækninger eller brud, kan forårsage smerter om natten. Disse skader kan have eftervirkninger, der fortsætter med at forårsage ubehag, selv efter at de er helet.

3) Slidgigt: Slidgigt er en almindelig årsag til knæsmerter, især hos ældre mennesker. Det kan forårsage smerter og stivhed i knæet, der kan forværres om natten.

4) Betændelse: Betændelse i knæet, såsom bursitis eller tendinitis, kan også forårsage smerter om natten. Disse tilstande kan være resultatet af gentagne belastninger eller overanstrengelse af knæet.

Indholdet på denne side er vejledende og erstatter ikke professionel sundhedsfaglig rådgivning. Kontakt din læge ved akutte eller vedvarende smerter.