Ondt i knæet

Belastningsskader der fører til knæsmerter hører til blandt de hyppigste årsager til ondt i knæet. Derfor er atleter, løbere og andre sportsfolk særligt udsatte, lige som mennesker, der lider af overvægt, kan risikere at belaste knæene i en sådan grad, at det fører til skader på brusk og ligamenter.

Selv om du ikke er overvægtig eller dyrker professionel sport, kan du dog sagtens risikere at komme til at få ondt i knæet mere end én gang i løbet af dit liv. Knæsmerter kan optræde i varierende styrker og sværhedsgrader, og kan være forbigående eller permanente. 

Når man oplever smerter i knæet, kan det være begrænsende for daglige aktiviteter og ens overordnede livskvalitet. “Ondt i knæet” er en generel term, der dækker over en række forskellige symptomer og årsager. I det følgende kan du blive klogere på nogle af de mest almindelige årsager til knæsmerter, og samtidig få et indblik i, hvordan smerter og underliggende årsager kan behandles.

Klik her for at finde en behandler nær dig.

Smerter på indersiden af knæet – hvad kan det betyde

Smerter på indersiden af knæet kan skyldes flere årsager. Blandt de mest almindelige finder vi skader i det mediale ledbånd, som kan forårsages af eksempelvis overstrækning.

Andre årsager kan for eksempel være menisk skader eller problemer med knæets indvendige brusk. Her kan du læse mere om de potentielle årsager til smerter på knæets inderside.

Skade i det mediale ledbånd (MCL-skade)

Det mediale ledbånd, også kendt som MCL (medial collateral ligament), er en af de vigtige ledbånd i knæet, der forbinder lårbenet med skinnebenet på knæets inderside. En MCL-skade er en af de mest almindelige knæskader.

En årsag til en MCL-skade er overstrækning eller en hurtig vridning af knæet, eller et direkte slag på knæets yderside. Dette kan strække og beskadige ledbåndet på knæets inderside og dermed beskadige MCL. 

Der er flere symptomer, som kan indikere en MCL-skade. Du vil først og fremmest mærke smerter på indersiden af dit knæ samt hævelse og en følelse af ustabilitet i knæet. Smerten kan variere fra mild til intens afhængigt af skadens sværhedsgrad.

Hævelse er et andet symptom, som udvikler sig kort tid efter skadens opståen. Hvis din MCL-skade er forårsaget af et udefra kommende slag, kan hævelsen være ledsaget af blå mærker.

Du kan også mærke en følelse af ustabilitet i leddet som følge af din skade. Personer med en MCL-skade kan føle, at deres knæ ”giver efter” eller er ustabile når de går eller står. Og på sammen måde vil nogle mennesker opleve begrænset evne til at bøje eller strække knæet fuldt ud.

Behandling af MCL-skader afhænger af skadens sværhedsgrad. I mere alvorlige tilfælde kan kirurgi  være nødvendig. 

Mindre skader kan dog som oftest behandles med hvile, is, kompression og elevation (RIKE-metoden). Uanset skadens sværhedsgrad er øvelser, der styrker og smidiggør musklerne, ofte en afgørende del af genoptræningsprocessen.

Meniskskader

Menisken er et stykke C-formet brusk, der fungerer som en støddæmper mellem lårbenet og skinnebenet. Der er to menisker i hvert knæ, en på indersiden (mediale menisk) og en på ydersiden (laterale menisk).

Meniskskader opstår ofte ved pludselige vrid af knæet, især når foden er plantet fast på jorden. Mange sportsudøvere som for eksempel fodboldspillere og håndboldspillere er særligt udsatte overfor menisk skader. 

Denne type skade kan også opstå som følge af aldersrelateret nedbrydning af brusk.

Foruden smerter på indersiden af knæet vil du ved en meniskskade opleve symptomer så som hævelse, besvær og smerter i knæet ved bøjning, og en låst følelse i knæet.

Patellofemoralt smertesyndrom – problemer med knæets indvendige brusk.

Hvis du får ondt i knæet og oplever knæsmerter når du går op ad trapper eller efter løb – det vil sige i forbindelse med aktivitet der i særligt høj grad belaster knæleddet – kan det være tegn på det der kaldes patellofemoralt smertesyndrom. Patellofemoralt smertesyndrom (PFSS) dækker over smerter som er lokaliseret omkring knæets forreste del, især rundt om knæskallen (patella). 

PFSS opstår, når knæskallen ikke glider jævnt over lårbenets lavere del. Den brusk, som sidder inden i knæet, hjælper med at mindske friktionen mellem lårbens- og skinnebensknoglerne. Brusken kan beskadiges som følge af skader, eller tyndslides over tid. 

Overvægt er en vigtig faktor, når det handler om slidrelaterede skader på knæets bruskplader. En anden årsag til udvikling af PFSS er svaghed eller ubalance i de muskler, der styrer hoften og knæet, især quadriceps femoris (den store lårmuskel). Dette kan resultere i ujævn fordeling af belastning gennem knæleddet.

Hvis du har problemer med knæets indvendige brusk, vil du opleve smerter ved bevægelse, stivhed i knæet, og en knasende følelse ved bøjning af knæet. Du kan også have svært ved at strække leddet helt ud. Og du vil opleve en udtalt forværring af smerterne i forbindelse med belastning.

Runners Knee eller løberknæ – ondt i knæet efter løb

Professionelle atleter og flittige løbere er særligt udsatte for smerter i knæet. Løb er en sport, som i høj grad belaster leddene – især hvis man løber på asfalt eller andre hårde belægninger. Gentagen og langvarig belastning kan føre til mange forskellige knæproblemer, herunder PFSS (se ovenfor), eller ITBS (en forkortelse for Iliotibial Band Syndrome), også kaldet friktionssyndrom eller ITB-syndrom – eller løberknæ.

Tractus iliotibialis er et stærkt senebånd, der løber ned langs ydersiden af låret fra hoften til skinnebenet. Ved forkert eller overdreven belastning kan senebåndet og det omgivende væv blive belastet omkring senens hæftepunkt. 

Overbelastning er en primær årsag til ITBS. Dette kan være resultatet af øget træningsintensitet eller megen hård træning uden efterfølgende tilstrækkelig hvile og restitution. Forkert løbeteknik og muskulær ubalance kan også bidrage.

Hvis du får ondt i knæet efter løb, kan det således skyldes løberknæ. ITBS kan manifestere sig som brændende smerter i knæ og knæets omgivelser. Dette skyldes den inflammation, der opstår som følge af irritation i senebåndet, som er der forårsaget af friktion.

Kan løberknæ forebygges eller helbredes med knæøvelser?

Knæøvelser mod løberknæ er altid en god idé – især hvis du dyrker sport eller løber regelmæssigt. Her bør øvelser, som træner leddets styrke og fleksibilitet, være en fast del af din daglige træning. Når du laver knæøvelser styrker du musklerne og fremmer såvel blodcirkulation som fleksibilitet, og forebygger derved skader.

Hvis du allerede har pådraget dig en skade, som giver smerter i knæet ved løb, bør du først og fremmest fokusere på aflastning af knæet. Du bør undgå øvelser, som giver smerter, og i stedet have fokus på lette strækøvelser, balanceøvelser og styrketræning af de omgivende muskler.

Er du i tvivl om du har et løberknæ eller et springerknæ kan du læse forskellen og symptomerne herpå her:
Løberknæ symptomer og Springerknæ symptomer.

Klik her for at få 7 effektive styrketræningsøvelser til dit løb og hold dig skadesfri samt få et bedre løb.

Hvorfor får jeg ondt i låret over knæet?

Måske oplever du ikke direkte knæsmerter, men smerter i den del af låret, der befinder sig lige over knæskallen. Smerten kan variere fra let til alvorlig og kan manifestere sig som prikkende, brændende, borende eller som en vedvarende ømhed. 

Når man får ondt i låret over knæet, kan det have flere forskellige årsager. Blandt disse finder vi 

Muskelstramninger eller skader

Muskelstramninger i lårregionen kan være en almindelig kilde til smerte. En stram lårmuskel kan være en følge af overstræk eller belastning, hvilket resulterer i små skader på musklens fibre, som medfører smerte og hævelse.

Stressfraktur på lårmusklen

Hård og gentagen belastning kan – især hos professionelle atleter – medføre stressfrakturer. En stressfraktur manifesterer sig ved en dyb og vedvarende smerte, der forværres med aktivitet.

Blodprop (dyb venetrombose)

En blodprop i en dyb vene (især i benet) kan forårsage smerte, hævelse og potentielt alvorlige sundhedsrisici. Dyb venetrombose vil præsentere med smerte, rødme og hævelse i det berørte område. Hvis du har mistanke om en blodprop, bør du øjeblikkelig søge læge.

Neuropatiske årsager

I visse tilfælde kan smerte i låret over knæet være relateret til nerveirritation eller skade. Tilstande som meralgia paraesthetica, hvor den laterale femorale kutane nerve er klemt inde, kan føre til smerte og prikken i låret.

Slidgigt – en kendt årsag til knæsmerter

Slidgigt i knæet, også kendt under betegnelsen knæartrose eller gonartrose, er en smertefuld og invaliderende tilstand, der opstår som følge af nedbrydning og tab af brusk i knæleddet. Denne lidelse foranlediger såvel stærke smerter som betydelig funktionsnedsættelse, særligt blandt den ældre del af befolkningen. 

Hvorfor får man slidgigt i knæet?

Mens alder er en primær risikofaktor, når det gælder knæartrose, er der flere elementer, der kan bidrage til udviklingen af slidgigt i knæet. Blandt disse finder vi:

Genetik:

En familiehistorie med slidgigt kan forøge en persons risiko.

Overvægt:

Ekstra kropsvægt øger belastningen på knæleddene så at nedbrydning af brusk går hurtigere.

Skader:

Tidligere knæskader, for eksempel knoglebrud nær leddet eller ligamentskader, kan være medvirkende årsag til udvikling af slidgigt – for eksempel hvis der er opstået skævheder.

Hvad er symptomerne på slidgigt i knæ?

Slidgigt er en inflammationstilstand, med alt hvad deraf følger af smerter og nedsat bevægelighed. Du vil ved slidgigt i knæet opleve smerter, der typisk forværres i forbindelse med bevægelse og lindres ved hvile. Brændende smerter i knæet og dettes omgivelser er ikke ualmindelige, når der er tale om slidgigt.

Hvis du oplever, at dine knæled er stive om morgenen eller efter et længere varende hvil, kan det skyldes slidgigt. Hævelse forårsaget af væske i knæet er også et symptom, lige som knasen og knirken ved bevægelse af leddet som oftest følger med.

Kan knæartrose behandles?

Slidgigt er desværre en uhelbredelig lidelse, som dog kan håndteres på en måde så knæsmerter og ubehag mindskes, samtidig med at funktion og bevægelighed forbedres. Mange mennesker lever med slidgigt i knæet, som behandles med forskellige metoder.

Tilstanden kan konstateres ved klinisk undersøgelse, eventuelt suppleret af røntgen eller MRI – metoder, som er velegnede til vurdering af brusknedbrydningens omfang samt til identifikation af andre problemer i leddet. Når diagnosen er stillet, vil lægen vurdere hvilke behandlingsmæssige tiltag det giver mening at sætte i værk.

Blandt de tiltag, der kan lindre smerter og forebygge forværring af knæartrose, finder vi 

Vægtstyring

Reduktion af kropsvægt kan signifikant minimere belastningen på knæleddet. Hvis du er overvægtig, bør du altså tabe dig for at afhjælpe slidgigt i knæ.

Øvelser og træning:

Øvelser for at styrke de muskler, der understøtter knæet, kan forbedre såvel styrken som fleksibiliteten og bidrage til heling samt lindring af smerter.

Smertelindring:

Medicin som paracetamol, NSAIDs eller injektioner med kortikosteroider/hyaluronsyre. Visse former for smertelindrende medicin, for eksempel Ibuprofen, har antiinflammatoriske virkninger.

Hjælpemidler:

Brug af stok eller særlige skinner kan aflaste pres og give støtte til det ramte led.

Kirurgiske indgreb:

I avancerede eller smertefulde tilfælde kan knæalloplastik (knæudskiftning) være en løsning.

Livsstilsjusteringer:

Foruden vægttab er det altid en god idé at inkorporere brug af det rette fodtøj samt sund kost og skånsom motion i sin dagligdag, lige som det er vigtigt at være opmærksom på sin krop generelt.

Hvorfor har jeg ondt i knæhasen?

Smerter i knæet er ikke nødvendigvis begrænset til den forreste del af leddet, der hvor knæskallen sidder. Mange mennesker oplever også smerter i knæhasen, det vil sige den del af benet, der ligger mellem knæets bagside og læggen. 

Hvis du nogensinde har følt en skarp smerte eller en konstant ømhed i dette område, er du ikke alene. Smerter i knæhasen er nemlig et forholdsvis udbredt fænomen, som kan have mange årsager. Læs med og bliv klogere på hvorfor du får ondt i knæhasen.

Forstrækning af sene

Senerne i knæhasen kan blive overstrakte eller inflammerede på grund af overdreven brug eller pludselige bevægelser. Dette kan ske under aktiviteter som løb, spring eller tunge løft. 

Du er ikke i tvivl, hvis du forstrækker en sene eller et ledbånd i det område. Smerten kan variere fra en let ømhed til en skarp, stikkende smerte, og du vil med stor sandsynlighed få ”glæde” af din skade i flere dage.

Skade på det bagerste korsbånd

Blandt de vigtigste strukturer i knæets komplekse opbygning finder vi korsbånd. Der er to hovedkorsbånd i knæet: Det forreste korsbånd (ACL) og det bagerste korsbånd (PCL). Disse bånd arbejder sammen for at stabilisere knæet, især under bevægelse, og for at forhindre overdreven forskydning eller vridning af knæet. 

Det bagerste korsbånd kan blive skadet ved direkte slag eller voldsomme vrid. En korsbånd skade kan forårsage smerter i knæhasen, hævelse og nedsat bevægelighed i knæet. Knæet vil også ofte hæve, hvilket skyldes blødning inde i leddet. Og endelig kan knæet føles stift, lige som det kan være svært eller smertefuldt at bøje eller strække det fuldt ud.

Baker cyste

En Baker’s cyste, også kendt som en popliteal cyste, er en væskefyldt cyste, der kan udvikle sig bag knæet. Den er opkaldt efter den britiske kirurg William Morrant Baker, som først beskrev denne tilstand i det 19. århundrede. 

Denne cyste kan forårsage hævelse og smerte i knæhasen, især når du bøjer knæet. Den kan opstå som følge af andre knæproblemer som arthritis eller meniskskader, som medfører overproduktion af synovialvæske – den væske, der naturligt findes i vores led for at smøre og beskytte dem. Når trykket inde i knæleddet øges, kan denne overskydende væske blive skubbet ud i et område bag knæet, hvilket fører til dannelsen af en cyste.

Baker’s cyste giver anledning til hævelse bag på knæet og eventuelt ned i læggen. Hvis du har pådraget dig en Baker’s cyste, vil du opleve smerter ved bøjning af knæet, lige som knæet kan føles stift og vanskeligt at strække ud. Nogle patienter beskriver tilstanden som en følelse af fyldthed eller tryk bag knæet.

Dyb vene trombose (DVT) eller blodprop i benet

DVT er en blodprop, der dannes i en dyb vene, ofte i benet. Udover smerter i knæhasen kan symptomer på DVT omfatte hævelse, rødme eller en varm følelse i det berørte område. 

Dette er en alvorlig tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Hvis du har mistanke om DVT i forbindelse med smerter i knæhasen, bør du således straks ringe til lægen.

Overbelastning af knæ

Nogle gange kan hård og gentagen belastning af benene forårsage smerter i knæhasen. Dette kan ske i forbindelse med hårdt, fysisk arbejde, intensiv dyrkelse af løb eller visse former for sport, og så selvfølgelig svær overvægt. Over tid kan denne overbelastning føre til inflammation og smerter.

Hvis du oplever vedvarende smerter – især efter aktivitet – kan det sagtens skyldes overbelastning af knæ. Smerterne vil som oftest starte som en mild ømhed, og kan blive værre over tid.

Om morgenen eller efter længere perioder med inaktivitet kan du opleve, at knæet føles stift, måske endda med hævelser. Overbelastningsskader sætter sig ofte som smerter i knæhasen, hvilket kan være yderst pinefuldt.

Såvel smerter som hævelser kan være medvirkende årsager til, at knæets bevægelighed er begrænset. Og du kan sågar risikere, at det begynder at ”knirke” i leddet.

Vand i knæet – hvad er nu det?

Det lyder måske underligt, at man skal kunne have vand i knæet. Men her er der faktisk tale om en velkendt tilstand, især blandt sportsfolk.

Selv om du ikke er atlet eller løber, kan du dog sagtens pådrage dig et ødem i knæleddet, som er den lægefaglige betegnelse for denne tilstand. Der kan nemlig være mange forskellige årsager til udvikling af vand i knæet.

Hvorfor får man vand i knæet?

Ophobning af vand i knæet kan ske af mange forskellige årsager. Blandt de mest almindelige finder vi 

Skader:

Direkte traumer som et fald eller et slag kan forårsage ophobning af væske i knæet. Meniskskader, ledbåndsskader og bruskbeskadigelser kan også være årsagen.

Slidgigt:

Dette er en degenerativ ledsygdom, hvor brusken i knæet gradvist nedbrydes. Som reaktion kan leddet producere ekstra ledvæske, hvilket fører til hævelse.

Reumatoid arthritis, også kaldet leddegigt:

En autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber leddene. Dette kan føre til inflammation og ophobning af væske.

Infektion:

Hvis bakterier trænger ind i knæleddet, kan det føre til en infektion, hvilket kan medføre hævelse og væskeakkumulering.

Af andre årsager kan nævnes betændt slimsæk i knæet, også kaldet bursitis, og dannelse af cyster, for eksempel Baker’s cyste som beskrevet oven for. Andre former for gigt end de beskrevne kan ligeledes medføre vand i knæet.

Symptomer på vand i knæet

Hvis dit knæled er ømt og hævet, kan det være et tegn på at du har vand i knæet. Du bør holde øje med følgende symptomer

• Hævelse af knæet
• Stivhed eller nedsat bevægelighed i leddet
• Smerter, især ved bevægelse eller belastning
• Varm følelse i knæet

Hvis du har mistanke om vand i knæet bør du tage kontakt til din læge. Han eller hun vil sandsynligvis kunne stille den rette diagnose med det samme, og i tilfælde af tvivl henvise til en specialist inden for ortopædi. En fysisk undersøgelse kombineret med billeddiagnostik som røntgen, ultralyd eller MRI kan hjælpe med at bestemme årsagen til – og omfanget af – problemet.

Kan vand i knæet behandles?

Lige som det er tilfældet med mange andre lidelser, der relaterer sig til skader i knæet, er det essentielt at du først og fremmest benytter RICE-metoden: Rest (hvile), Ice (is), Compression (kompression) og Elevation (opløftning). Du kan supplere med de såkaldte NSAID’er, som er ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, og som kan anvendes til at reducere smerter og hævelse. I Danmark sælges disse under navnene Ipren og Ibuprofen.

I alvorlige tilfælde kan en læge vælge at dræne det overskydende væske fra knæet ved hjælp af en nål. Og i de mest omfattende tilfælde hvor skader eller sygdomme er årsagen, kan kirurgisk indgreb være nødvendigt.

Mus i knæet

Hvis vand i knæet har en underlig klang, lyder mus i knæet direkte fjollet. Når folk taler om at have ”mus i knæet”, mener de dog sjældent den lille gnaver, men en bestemt form for knæskade. 

”Mus i knæet” refererer faktisk til en lille bruskblok eller et stykke løs knogle, der flytter sig rundt i knæleddet. Dette fragment kan kile sig fast mellem ledfladerne, hvilket forårsager smerte og hæmning af bevægelsen.

Hvorfor får man mus i knæet?

Denne lidelse kan have flere årsager. Mus i knæet kan afstedkommes af et direkte slag til – eller vrid i – knæet, som får et stykke brusk eller knogle til at bryde løs. Årsagen kan også være slidgigt, eller knoglenekrose. Begge degenerative sygdomme kan foranledige løsrivelse af brusk- eller knoglefragmenter, som dernæst vil bevæge sig frit rundt inde i leddet. 

Hvis du har mus i knæet, er du ikke i tvivl. Lidelsen manifesterer sig ved en pludselig og skarp smerte, og en følelse af at knæet låser og ikke kan bevæge sig. Disse hovedsymptomer vil som oftest være ledsaget af hævelse samt en fornemmelse af at knæleddet ikke er stabilt.

Billeddiagnostiske metoder som røntgen, ultralyd eller MRI kan hjælpe med at identificere og lokalisere det løse fragment. Hvis der er tale om en svær og invaliderende tilstand, kan en operation komme på tale. Ellers er behandlingen meget lig den, der foreslås til andre former for ondt i knæet, nemlig hvile, elevation af benet, skånsomme øvelser og en generel bevidsthed omkring hvordan du belaster dine knæ.

Hvordan forebygges smerter i knæet?

Uanset årsagen til dine knæsmerter, kan disse godt gå hen og blive hæmmende for dine udfoldelser i hverdagen. Under alle omstændigheder er det aldrig rart at gå rundt med ondt i knæet. Og hvis dine smerter forhindrer dig i at dyrke motion, eller måske foranlediger en ujævn afvikling af gang, kan dette føre til mere komplekse helbredsproblemer.

Derfor bør du altid være opmærksom på hvordan du bruger din krop. Er du atlet, for eksempel gymnast, fodbold- eller håndboldspiller, er det en god idé at bruge støttende knæbind for at forebygge de værste vrid i knæet. 

Det er også vigtigt at træne musklerne omkring knæet, så de kan levere den rette støtte til leddet. Der findes mange øvelser til træning af netop disse muskler. Og så er det selvfølgelig vigtigt at huske grundig udstrækning efter hård fysisk træning.

Hjælper massage på ondt i knæet?

Et fornuftigt supplement til træning og udstrækning er en god sportsmassage eller fysiurgisk massage med jævne mellemrum. Når musklerne masseres, øges blodgennemstrømningen i vævet. 

Muskler, som på regelmæssig basis masseres grundigt igennem, vil opnå øget smidighed og færre spændinger. Dette kan være med til at forebygge skader, og samtidig opbygge musklens styrke.

Hvis du allerede har pådraget dig en skade, kan massage faktisk fremskynde restitutionen. Det betyder, at skaden heler hurtigere op. Så behøver du ikke at forholde dig passiv i så lang tid, at du mister muskelmasse og kommer i dårlig form. Og du kan samtidig nyde godt af massagens antiinflammatoriske og afstressende effekter.

Du kan læse mere om hvor du finder den beste fysiurgisk massør eller sportsmassør i dit lokalområde her.