Opsummering
Knæsmerter er en almindelig tilstand, som opstår for mennesker i alle aldre. Knæsmerter kan være resultatet af en skade, såsom et bristet ledbånd eller ødelagt brusk. Mere medicinske udfordringer – herunder gigt, urinsyregigt og infektioner – kan også forårsage knæsmerter.
Størstedelen af alle typer af knæsmerter kan behandles med fysiske behandlinger: Fysioterapi og massage er kan i særdeleshed være effektivt, hvis du døjer med smerter i dit knæ. I ydertilfælde kan det dog være nødvendigt med en kirurgisk reparation af knæet.
Cirka 5% af voksne menneskers besøg ved lægen skyldes knæsmerter
Symptomer på knæsmerter
Placeringen og graden af knæsmerter varierer afhængig af, hvad der har forårsaget smerten. Herunder finder du de typiske symptomer på knæsmerter:
- Hævet og stivt knæ
- Knæet er rødt og varmt, når du rører det
- Du oplever, at dine knæ er enten svagt eller ustabilt
- Du oplever knæk- eller knaselyde fra knæet
- Du er ikke i stand til at strække dit knæ ud 100%, da det forårsager for stor smerte
❗️ Inden du læser videre: Teksten er skrevet af mig, Morten Wolter, lægeeksamineret fysiurgisk massør, uddannet sportsmassør og 10 års erfaring som personlig træner. Jeg har har lagt mig i selen for at skrive alt, hvad jeg ved om emnet. Vær dog opmærksom på, at blogindlægget ikke er 100% udtømmende.
Årsager til, at du har ondt i knæet
Der kan selvsagt være mange årsager til, at du har ondt i knæet. Efter mine 10 års erfaring som personlig træner og 5 års erfaring som massør, samt at have læst litteratur relateret til knæsmerter, er følgende de primære årsager til knæsmerte:
1) Skader
2) Mekaniske problemer
3) Typer af ledgigt
1. Skader
Herunder finder du de mest hyppige skader, som forårsager milde eller mere belastende knæsmerter:
MCL-skade
Det mediale ledbånd, også kendt som MCL (medial collateral ligament), er en af de ledbånd i knæet, der forbinder lårbenet med skinnebenet på knæets inderside.
En MCL-skade er en af de mest almindelige knæskader.
En årsag til en MCL-skade er overstrækning eller en hurtig vridning af knæet, eller et direkte slag på knæets yderside. Dette kan strække og beskadige ledbåndet på knæets inderside og dermed beskadige MCL.
Symptomerne på skaden kan være, at du mærker smerter på indersiden af knæet, samt et hævet og ustabilt knæ. Du kan også mærke en følelse af ustabilitet i leddet som følge af din skade. Og på samme måde vil nogle mennesker opleve begrænset evne til at bøje eller strække knæet fuldt ud.
Er din MCL-skade forårsaget af et udefra kommende slag, kan hævelsen være ledsaget af blå mærker.
Smerten kan variere fra mild til intens afhængigt af skadens sværhedsgrad.
Knoglebrud
Knoglerne i knæet, inklusive knæskallen, kan opleve en knoglebrud, hvis man falder eller på anden vis beskadiger sit knæ. Desuden kan personer, hvis knogler er blevet svækket af osteoporose, nogle gange få et knæbrud blot ved at træde forkert.
Patellofemoralt smertesyndrom – problemer med knæets indvendige brusk
Oplever du knæsmerter i forbindelse med aktivitet, der belaster knæladdet (går op af trapper, squatter eller løber) – kan det være et tegn på det, der kaldes patellofemoralt smertesyndrom.
💡: Patellofemoralt smertesyndrom (PFSS) dækker over smerter som er lokaliseret omkring knæets forreste del, især rundt om knæskallen (patella).
Løberknæ/springerknæ
Gentagende og langvarige belastninger af knæet kan føre til mange ITBS (en forkortelse for Iliotibial Band Syndrome) eller på dansk: løberknæ eller springerknæ – det er to ord for den samme smerte.
Løberknæ kan føles som en brændende smerter i knæ og knæets omgivelser. Dette skyldes den inflammation, der opstår som følge af irritation i senebåndet, som er der forårsaget af friktion.
2. Mekaniske problemer
Her er typiske mekaniske problemer (udfordringer med kroppens komposition), som kan medføre knæsmerter:
Løse legemer: Skader eller nedbrydning af knogler eller brusk kan få et stykke knogle eller brusk til at brække af og flyde rundt i leddet. Normalvis er dette ikke et problem, medmindre det løse stykke påvirker knæleddets bevægelse, hvilket kan sammenlignes med, når en blyant sidder fast i en dørhængsel.
Ude af led: Knæskallen kan komme ud af led, når den trekantede knogle, der dækker forsiden af knæet (patella), glider ud af sin plads, som regel til ydersiden af knæet. I mange tilfælde kræver det kirurgisk hjælp for at få bugt med denne type af mekaniske problemer.
3. Typer af gigt
- Slidgigt: Også kaldet degenerativ gigt, er slidgigt den mest almindelige type gigt. Det er en tilstand, der opstår ved slid og ælde, hvor brusken i knæet nedbrydes med tiden.
- Reumatoid arthritis: Dette er den mest invaliderende form for gigt. Reumatoid arthritis er en autoimmun sygdom, der kan påvirke næsten alle kroppens led, herunder knæene. Selvom reumatoid arthritis er en kronisk sygdom, kan dens sværhedsgrad variere og den kan komme og gå.
- Urinsyregigt: Denne type gigt opstår, når urinsyrekrystaller ophobes i leddet. Selvom urinsyregigt oftest rammer storetåen, kan det også påvirke knæet.
- Pseudogigt: Ofte forvekslet med urinsyregigt, skyldes pseudogigt calciumholdige krystaller, der udvikler sig i ledvæsken. Knæene er det mest almindelige led, der påvirkes af pseudogigt.
- Septisk arthritis: Nogle gange kan knæleddet blive inficeret, hvilket fører til hævelse, smerte og rødme. Septisk arthritis opstår ofte med feber, og der er normalt ingen traume før smerten opstår. Septisk arthritis kan hurtigt forårsage omfattende skader på knæbrusken. Hvis du har knæsmerter med symptomer på septisk arthritis, skal du straks kontakte din læge.
Hvad er symptomerne på slidgigt i knæ?
- Serter, der typisk forværres i forbindelse med bevægelse og lindres ved hvile.
- Brændende smerter i knæet
- Stive knæled om morgen eller efter et længervarende hvil
- Hævelse forårsaget af væske i knæet
- Knasen og knirken ved bevægelse af leddet
Kan slidgigt behandles?
Slidgigt er desværre en uhelbredelig lidelse, som dog kan håndteres på en måde så knæsmerter og ubehag mindskes, samtidig med at funktion og bevægelighed forbedres. Mange mennesker lever med slidgigt i knæet, som behandles med forskellige metoder.
Tilstanden kan konstateres ved klinisk undersøgelse, eventuelt suppleret af røntgen eller MRI – metoder, som er velegnede til vurdering af brusknedbrydningens omfang samt til identifikation af andre problemer i leddet. Når diagnosen er stillet, vil lægen vurdere hvilke behandlingsmæssige tiltag det giver mening at sætte i værk.
Forebyggelse af knæsmerter
Det er ikke altid muligt at forebygge knæsmerter, som eksempelvis hvis du oplever en sportsulykke. Men herunder finder du nogle gode råd, som du kan følge, for at minimere risikoen for at få ondt i knæet:
- Hold vægten nede: Ethvert unødvendigt ekstra kilo tilføjer pres på dine led, og øger risikoen for skader og slidsgigt. Forsøg derfor at holde din vægt nede.
- Udfør en sportsgren, hvis du er i form til det: Undlad eksempelvis at starte med at løbe 5 km., hvis ikke du har løbet i lang tid. Sørg for stille og roligt at træne op til den pågældende sportsgren, ellers kan du risiker, at du overbelaster kroppen.
- Ha’ en god teknik i sport: Sørg for, at den teknik og de bevægelsesmønstre, du bruger i din sport eller aktivitet, er så gode som muligt. Du kan med fordel tage kontakt til en instruktør/professionel, som kan undervise dig i bevægelsesmønstre.
- Tænk over valg af aktivitet: Har du slidgigt, kroniske knæsmerter eller tilbagevendende skader, kan du være nødt til at ændre den måde, du træner på. Overvej at skifte til svømning eller vandgymnastik – i det mindste et par dage om ugen. Nogle gange kan det også hjælpe at begrænse aktiviteter, der er særligt belastende for kroppen.
Hvornår skal du tage til lægen?
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår du skal tage til lægen med dine skavanker. Som udgangspunkt bør du tage til lægen hvis du:
- Ikke kan bære dig selv på dine knæ
- Har en markant hævelse i knæet
- Har feber samt et hævet og rødt knæ
- Har alvorlige og invaliderende knæsmerter, som har været forbundet med en skade
Derfor får du ondt i låret over knæet
Måske oplever du ikke direkte knæsmerter, men smerter i den del af låret, der befinder sig lige over knæskallen. Smerten kan variere fra let til alvorlig og kan manifestere sig som prikkende, brændende, borende eller som en vedvarende ømhed.
- Muskelstramninger i lårregionen: En stram lårmuskel kan være en følge af overstræk eller belastning, hvilket resulterer i små skader på musklens fibre, som medfører smerte og hævelse.
- Høj belastning: Hård og gentagen belastning kan – især hos professionelle atleter – medføre stressfrakturer. En stressfraktur manifesterer sig ved en dyb og vedvarende smerte, der forværres med aktivitet.
- Blodprop: En blodprop i en dyb vene (især i benet) kan forårsage smerte, hævelse og potentielt alvorlige sundhedsrisici. Dyb venetrombose vil præsentere med smerte, rødme og hævelse i det berørte område. Hvis du har mistanke om en blodprop, bør du øjeblikkelig søge læge.
- Nerveirritation: I visse tilfælde kan smerte i låret over knæet være relateret til nerveirritation eller skade. Tilstande som meralgia paraesthetica, hvor den laterale femorale kutane nerve er klemt inde, kan føre til smerte og prikken i låret.
Derfor får du ondt i knæhasen
Smerter i knæet er ikke nødvendigvis begrænset til den forreste del af leddet, der hvor knæskallen sidder. Mange mennesker oplever også smerter i knæhasen, det vil sige den del af benet, der ligger mellem knæets bagside og læggen.
Forstrækning af sene
Senerne i knæhasen kan blive overstrakte eller inflammerede på grund af overdreven brug eller pludselige bevægelser. Dette kan ske under aktiviteter som løb, spring eller tunge løft.
Du er ikke i tvivl, hvis du forstrækker en sene eller et ledbånd i det område. Smerten kan variere fra en let ømhed til en skarp, stikkende smerte, og du vil med stor sandsynlighed få ”glæde” af din skade i flere dage.
Skade på det bagerste korsbånd
Blandt de vigtigste strukturer i knæets komplekse opbygning finder vi korsbånd. Der er to hovedkorsbånd i knæet: Det forreste korsbånd (ACL) og det bagerste korsbånd (PCL). Disse bånd arbejder sammen for at stabilisere knæet, især under bevægelse, og for at forhindre overdreven forskydning eller vridning af knæet.
Det bagerste korsbånd kan blive skadet ved direkte slag eller voldsomme vrid. En korsbånd skade kan forårsage smerter i knæhasen, hævelse og nedsat bevægelighed i knæet. Knæet vil også ofte hæve, hvilket skyldes blødning inde i leddet. Og endelig kan knæet føles stift, lige som det kan være svært eller smertefuldt at bøje eller strække det fuldt ud.
Baker cyste
En Baker’s cyste, popliteal cyste, er en væskefyldt cyste, der kan udvikle sig bag knæet. Den er opkaldt efter den britiske kirurg William Morrant Baker, som først beskrev denne tilstand i det 19. århundrede.
Cysten kan forårsage hævelse og smerte i knæhasen, især når du bøjer knæet. Den kan opstå som følge af andre knæproblemer som arthritis eller meniskskader, som medfører overproduktion af synovialvæske – den væske, der naturligt findes i vores led for at smøre og beskytte dem. Når trykket inde i knæleddet øges, kan denne overskydende væske blive skubbet ud i et område bag knæet, hvilket fører til dannelsen af en cyste.
Mus i knæet
Hvis vand i knæet har en underlig klang, lyder mus i knæet direkte fjollet. Når folk taler om at have ”mus i knæet”, mener de dog sjældent den lille gnaver, men en bestemt form for knæskade.
”Mus i knæet” refererer faktisk til en lille bruskblok eller et stykke løs knogle, der flytter sig rundt i knæleddet. Dette fragment kan kile sig fast mellem ledfladerne, hvilket forårsager smerte og hæmning af bevægelsen.
Hvorfor får man mus i knæet?
Denne lidelse kan have flere årsager. Mus i knæet kan afstedkommes af et direkte slag til – eller vrid i – knæet, som får et stykke brusk eller knogle til at bryde løs. Årsagen kan også være slidgigt, eller knoglenekrose. Begge degenerative sygdomme kan foranledige løsrivelse af brusk- eller knoglefragmenter, som dernæst vil bevæge sig frit rundt inde i leddet.
Hvis du har mus i knæet, er du ikke i tvivl. Lidelsen manifesterer sig ved en pludselig og skarp smerte, og en følelse af at knæet låser og ikke kan bevæge sig. Disse hovedsymptomer vil som oftest være ledsaget af hævelse samt en fornemmelse af at knæleddet ikke er stabilt.
Billeddiagnostiske metoder som røntgen, ultralyd eller MRI kan hjælpe med at identificere og lokalisere det løse fragment. Hvis der er tale om en svær og invaliderende tilstand, kan en operation komme på tale. Ellers er behandlingen meget lig den, der foreslås til andre former for ondt i knæet, nemlig hvile, elevation af benet, skånsomme øvelser og en generel bevidsthed omkring hvordan du belaster dine knæ.
Smerter i knæ om natten
Hvis du oplever smerter i knæet om natten, kan det være meget ubehageligt og forstyrrende for din søvn. Der er flere mulige årsager til disse smerter, og det er vigtigt at identificere årsagen for at kunne behandle problemet effektivt. Her er nogle almindelige årsager til smerter i knæet om natten:
FAQ Ondt i Knæet
Smerter på indersiden af knæet kan skyldes forskellige årsager, herunder overbelastning, ledbåndsskader eller problemer med menisken. Det er vigtigt at konsultere en læge for en nøjagtig diagnose og behandling.
Løberknæ er en almindelig overbelastningsskade, der kan forårsage smerter omkring knæet. Dette kan skyldes dårlig løbeteknik, slid på brusken eller muskulær ubalance. Træning og strækøvelser kan hjælpe med at forebygge dette.
Smerter i låret over knæet kan stamme fra forskellige kilder, herunder quadriceps-skader eller stramme muskler. Overanstrengelse og fejlagtige bevægelser kan bidrage til disse smerter.
Slidgigt i knæet er en almindelig årsag til vedvarende knæsmerter. Det er en degenerativ lidelse, hvor brusken i knæleddet nedbrydes over tid. Behandling kan omfatte smertestillende medicin, fysioterapi og i nogle tilfælde kirurgi.
Smerter i knæhasen kan skyldes en overbelastning af knæets bageste strukturer, som sener og ledbånd. Dette kan ske ved skarpe bevægelser eller intens træning.
Vand i knæet refererer til en ophobning af væske i knæleddet. Dette kan skyldes skader, betændelse eller underliggende medicinske tilstande. Drænage af væsken og behandling af årsagen er vigtige for at lindre symptomerne.
Mus i knæet er en tilstand, hvor en del af en sene glider ud af sin normale position. Dette kan forårsage smerte og ubehag. Det kræver ofte medicinsk intervention for at blive behandlet.
Musk i knæet kan skyldes gentagne belastninger, traumer eller anatomiske faktorer. En grundig evaluering af en læge kan hjælpe med at fastslå årsagen og bestemme den bedste behandling.
Forebyggelse af knæsmerter indebærer opretholdelse af en sund kropsvægt, styrketræning af musklerne omkring knæet, korrekt træningsteknik og regelmæssig strækning. Det er også vigtigt at lytte til kroppens signaler og hvile ved tegn på overbelastning.
3 hurtige statistikker om Ondt i Knæet
- 1 ud 3 af alle unge mellem 15 og 19 år har ondt i knæet. Nogle skyldes skader. Hos 2 af 3 har man ikke kunne finde årsagen til knæsmerterne.
Kilde: Sygeforsikring Danmark - 57,3% af alle danskere har ondt i enten knæ, hofter, arme, hænder, ben eller led.
Kilde: Sundhedsstyrelsen - 400.000 danskere har diagnose Artrose / slidgigt.
Kilde: Gigtforeningen
Kontakt os hos Zency
Vil du vide mere eller har du spørgsmål kan du kontakte os eller blive kontaktet her
Du vil blive kontaktet indenfor 24 timer alle hverdage.
