Springeknæ - Symptomer, behandling og forebyggelse

Springerknæ – Symptomer, behandling og forebyggelse

Springerknæ er en almindelig skade, der ofte påvirker idrætsudøvere og personer, der udfører gentagne belastende aktiviteter. Denne blogpost giver en grundig gennemgang af symptomerne, behandlingsmulighederne og forebyggelsen af springerknæ. Læs videre for at lære mere om denne skade og hvordan man bedst kan håndtere den.
Indhold
91% af vores klienter

.. får det bedre allerede efter deres første behandling

Det kan ofte være en gradvis fornemmelse af ubehag, der udvikler sig til smerte foran på knæet, nær patella. Dette scenarie er for mange idrætsudøvere indledningen til en frustrerende periode, hvor selv en simpel handling som at gå på trapper kan fremkalde en påtrængende smerte: velkommen til et muligt springerknæet.

Springerknæet kendes også som patellar tendinopati.

Ifølge kliniske undersøgelser og forskningsdata præsenterer springerknæet sig typisk hos personer, der regelmæssigt engagerer sig i sportsgrene, som indebærer gentagne hop og landinger. Ophobningen af mikrotraumer i patellarsenen kan føre til inflammation og degenerative forandringer.


De vigtigste pointer i artiklen:

Springerknæ, også kendt som patellofemoralt smertesyndrom, er en tilstand, der forårsager smerter omkring knæskallen. Symptomerne inkluderer smerter ved aktiviteter som løb, trappegang og knæbøjninger. Behandlingen af ​​springerknæ fokuserer på smertelindring, styrketræning af musklerne omkring knæet og korrektion af biomekaniske problemer. Forebyggelse af springerknæ indebærer opvarmning og udstrækning før træning, gradvis øgning af træningsintensitet og brug af korrekt fodtøj. Ved at følge disse retningslinjer kan man mindske risikoen for at udvikle springerknæ og opnå en smertefri og aktiv livsstil.


Hvad er et Springerknæ

Springerknæ, medicinsk kendt som patellar tendinopati, er en overbelastningsskade som oftest opstår i knæets patellarsene. Den hyppigste årsag til springerknæ er gentagne belastninger, der overstiger senens helingsevne.

Selve skaden karakteriseres ved ømhed og smerte lige under knæskallen, specifikt ved den nedre del af patellarsenen. Tendinopatien opstår, fordi den kroniske overbelastning resulterer i mikroskader på senevævet. Dette kan i sidste ende lede til små rifter i senen, som bliver inflammatorisk og smertefuldt. Smerten intensiveres ofte, når man belaster knæet, for eksempel under spring, løb eller ved at gå op og ned ad trapper.

Tilstanden udvikler sig typisk gradvist, og mange ignorerer de indledende symptomer, hvilket kan forværre skadens omfang. Det er derfor essentielt at lytte til kroppens signaler og søge professionel rådgivning ved vedvarende knæproblem. En tidlig intervention kan forebygge langtidskomplikationer og accelerere helingsprocessen.

Behandlingen af et springerknæ indebærer en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på smertelindring og genopbygning af senestyrke. Initialt kan dette indebære hvile, isapplikation og antiinflammatoriske midler for at dæmpe den akutte inflammation. Fysioterapi, massage og øvelser spiller en central rolle i rehabiliteringsprocessen. Den kan omfatte progressive stræk- og styrkeøvelser, der hjælper med at gendanne senens elasticitet og bæreevne. Igen understreges vigtigheden af tidlig intervention for at undgå kronificering af tilstanden og sikre en optimal helingsproces.


Årsager til Springerknæ

Springerknæ, også kendt som patellatendonitis, opstår når patellasenen overbelastes gennem gentagen belastning og brug.

Hyppige spring eller hurtige stop og start kan fremprovokere mikroskader i patellasenen, hvilket over tid kan føre til inflammation og smerter. Særligt idrætsudøvere indenfor basketball, volleyball og atletik rapporterer ofte denne type knæskade.

En ubalance mellem styrke og fleksibilitet i benmuskulaturen kan øge risikoen for at udvikle springerknæ. Musklerne omkring knæet skal fungere harmonisk for at absorbere og distribuere kræfterne korrekt.

Utilstrækkelig opvarmning før fysisk aktivitet og utilpassede træningsoverflader kan også disponere for udviklingen af springerknæ. Begge faktorer kan skabe unødigt pres på patellasenen.

Endelig er det væsentligt at påpege, at overvægt kan forstærke belastningen på knæled og sener, hvilket kan bidrage til problematikken omkring springerknæ.


Symptomer på et Springerknæ

Smerter under knæskallen er det primære symptom.

Typisk manifesterer symptomerne på et springerknæ sig gradvist. De initiale symptomer kan være en mild uro eller ubehag under og særligt efter belastning af knæet. Smerterne er oftest lokaliseret omkring eller lige under knæskallen, og kan forværres ved aktiviteter som løb, hop eller trappegang. Yderligere, konditionen kan udvikle sig til vedvarende ømhed og smerter, som i højere grad hæmmer daglige funktioner.

Stivhed og hævelse kan også forekomme.

En anden indikation på tilstedeværelsen af springerknæ er – ud over direkte smerte – en oplevet stivhed omkring knæet, særligt efter at have siddet stille i længere perioder eller om morgenen. Denne stivhed kan mindske knæets samlede mobilitet, hvilket indskrænker evnen til at udføre visse bevægelser problemfrit.

Yderligere symptomer inkluderer en forværring ved belastning.

Symptomerne på et springerknæ er ikke statiske; de kan intensiveres med yderligere belastning og aktivitet. For eksempel kan en løber opleve stigende smerter jo længere løbedistancen er, eller en basketballspiller kan mærke en markant smerte ved gentagne spring. Bevidsthed om disse symptomer er afgørende for at træffe tidlige og korrigerende skridt mod behandling.


Hvordan stilles diagnosen?

Diagnostik af springerknæ involverer en kombination af patienthistorik, fysisk undersøgelse og til tider billeddiagnostiske metoder. En detaljeret gennemgang af symptomerne, herunder smertens karakter og lokalisering samt hvilke aktiviteter der forværrer tilstanden, giver indikationer på springerknæ. Desuden kan lægen undersøge knæet for hævelser, ømhed præcist på eller omkring patellasenen og teste bevægelighed og funktion.

Ved behov kan supplerende diagnostiske billeder såsom ultralyd eller magnetisk resonansbilleddannelse (MR) bidrage til at bekræfte diagnosen ved at visualisere strukturelle ændringer i patellasenen. Dette skridt tages oftest, hvis den kliniske undersøgelse efterlader tvivl om diagnosen, eller hvis der er mistanke om underliggende patologi, som kunne influere på behandlingsvalget.

Lægens rolle

Lægens opgave i tilfælde af springerknæ er essentiel, idet diagnosen primært baseres på en grundig klinisk vurdering. Korrekt diagnosticering er afgørende for valget af behandling. Afhængig af tilstandens alvor, kan lægen vejlede patienter i både konservativ og mere invasiv behandling. Påvisning af springerknæ kræver en dybdegående forståelse for at skelne lidelsen fra lignende knæproblemer, hvilket betyder, at lægens ekspertise kan være afgørende.

I tilfælde af manglende progression gennem konservative tiltag, kan kirurgisk intervention blive nødvendig. Her spiller lægen igen en nøglerolle ved rådgivning, planlægning og udførelse af operationen samt efterfølgende rehabilitering. Det multidisciplinære samarbejde, ofte koordineret af lægen, sikrer en helhedsorienteret tilgang til patientens vej mod fuld genopretning. Hvis ikke genoptræningen lykkedes kan det i værste tilfælde ende i operation. Operationen er dog heller ikke lig med 100% sikkerhed for smertefrihed samt fuld bevægelighed.

Vigtige undersøgelser

For præcis diagnostik af knæsmerter ifbm. springerknæ er det essentielt med specifikke undersøgelser for at bekræfte tilstanden.

  • Fysisk undersøgelse: En grundig klinisk undersøgelse af knæet for at identificere ømhed og hævelse omkring patella.
  • Billeddiagnostik: Inklusive ultralyd eller MRI for at visualisere blødt væv, herunder sener og ligamenter.
  • Funktionstest: For at vurdere knæets stabilitet og om sporing af patella er unormal.
  • Palpation: Lægen vil mærke patellarsenen for at lokalisere præcis hvor smerten er mest intens.
  • Hoppetest: Patienten opfordres til at udføre spring, hvilket kan udløse symptomerne og bekræfte diagnosen.

Disse analyser danner grundlag for den rette behandlingsplan.

Nøjagtigheden af disse undersøgelser er afgørende for at differentiere springerknæ fra andre knælidelser.

Tidlig diagnose og korrekt behandling baseret på disse undersøgelser kan forbedre prognosen betydeligt.


Behandling af Springerknæ

Behandlingsstrategien for springerknæ er først og fremmest at reducere inflammation og smerte. Dette inkluderer ofte en periode med hvile, kombineret med isapplikation og potentiel brug af anti-inflammatoriske mediciner. Gradvis genoptagelse af aktiviteter er centralt, hvor styrke- og fleksibilitetsøvelser specielt designet til at adressere svagheder omkring knæet bliver indført.

I mere vedholdende tilfælde kan fysioterapi og massagebehandlinger anbefales som en del af behandlingsforløbet. Hertil suppleres der med målrettet styrketræning af de omkringliggende muskelgrupper for at lette belastningen på patellarsenen. I de situationer hvor konservativ behandling ikke medfører den ønskede effekt, kan kirurgiske indgreb være nødvendige. Den præcise tilgang til operativ behandling vil være baseret på individuelle faktorer og den underliggende årsag til springerknæet.

Konservativ versus kirurgisk tilgang

I behandlingen af springerknæ er der fundamentalt to tilgange: konservativ og kirurgisk. Den konservative metode prioriteres som førstevalg og indebærer ikke-invasive behandlingsformer såsom hvile, isapplikation og medicinsk anti-inflammatorisk intervention.

Kontrasten mellem de to behandlingsmetoder er markant, idet den kirurgiske tilgang involverer invasivt indgreb med henblik på at rette op på de strukturelle årsager til smerter i knæet. Den konservative behandling fokuserer på symptomlindring og styrkelse af muskulaturen for at aflaste patellarsenen. Kirurgi overvejes normalt, når konservative metoder ikke resulterer i tilstrækkelig bedring, og symptomerne forbliver vedvarende og invaliderende.

Kirurgiske indgreb kan variere i omfang fra minimalt invasive teknikker til mere omfattende rekonstruktive operationer, afhængigt af skadens alvorlighed og patientens individuelle behov. Før en kirurgisk beslutning træffes, er det afgørende at udføre en grundig klinisk og eventuelt radiologisk evaluering for at identificere den præcise problemstilling.

På trods af den potentielt hurtigere symptomlindring ved kirurgi, er risici som infektion, nedsat funktion og langvarige smerter forbundet med ethvert kirurgisk indgreb. Derfor er det vigtigt at overveje både kort- og langsigtede konsekvenser og at kirurgi ofte ses som sidste udvej, efter at konservative behandlingsmuligheder er udtømte, og hvor symptomerne forhindrer normal funktion og livskvalitet.

Fysioterapi

Fysioterapi er essentiel i behandlingen af springerknæ, idet den adresserer de biomekaniske årsager til tilstanden. Programmet er designet til gradvist at genopbygge styrken i lår- og hoftemuskulaturen, samtidig med at det sikrer korrekt alignment og belastning af knæledet. Dette bidrager til at aflaste patellarsenen og formindske risikoen for yderligere skade.

Styrkelse af muskulaturen omkring knæleddet er centralt i rehabilitationsprocessen.

Supplering med manuel terapi som eks. massage og vejledning i aktivitetsjusteringer kan optimere behandlingsresultaterne og accelerere helingsprocessen. Den terapeutiske tilgang fokuserer på individets specifikke udfordringer og skræddersys derfor til at opfylde personlige behov og målsætninger for genoptræning.

På langsigt kan fysioterapi bidrage til at forbedre bevægelsesmønstre og koordination, hvilket yderligere støtter stabilisering af knæet. Dertil kan fysioterapi anvendes forebyggende for at reducere sandsynligheden for fremtidige skader. Det er vigtigt at bemærke, at velstruktureret fysioterapi potentielt kan mindske behovet for kirurgiske indgreb ved at adressere de underliggende årsager, før tilstanden eskalerer til et alvorligt niveau.

Springknæ øvelser

Ønsker du nogle konkrete øvelser til et springerknæ har vi samlet dette på siden her: Springerknæ øvelser

Hvad kan du selv gøre?

En betydningsfuld komponent i behandlingen af springerknæ er egne tiltag og daglige rutiner. Korrekt belastning, anvendelse af is ved smerte, og stabilisering af knæet kan medvirke til heling. Samtidigt er det afgørende at minimere aktiviteter, der fremprovokerer smerter.

Hvileperioder er vigtige for at mindske inflammation og fremme helingen. Praktiser moderation i aktiviteter for at undgå overbelastning.

Vægtstyring kan med fordel indgå i selvbehandlingen af springerknæ, idet reduktion af kropsvægt mindsker belastningen på knæet. En sund vægt bidrager positivt til generel ledfunktion og smertereduktion.

Egentilpassede indlægssåler eller vonde støttebandager kan anvendes for at fordele belastningen mere jævnt over knæleddet. Korrekt fodtøj, der støtter op om foden og absorberer stød, kan også være relevant.

Korrekt opvarmning og nedkøling i forbindelse med fysisk aktivitet reducerer risikoen for yderligere skade. Sikr dig, at dine muskler og led er forberedte på den planlagte aktivitet og at recovery processen understøttes efterfølgende.

Overordnet set, er det vigtigt at lytte til kroppens signaler. Vedholden smerte bør altid tages alvorligt og kan være et tegn på, at knæet kræver yderligere hvile eller professionel vurdering.

En ting du ligeledes kan gøre er at bruge kensiotape. Det kan du læse om her: Kenesiotape ved Springerknæ

Hvornår skal jeg søge professionel hjælp?

Vedvarende eller forværrende smerter i knæet kan indikere behovet for professionel vurdering.

  1. Vedvarende smerte trods hvile og hjemmebehandling.
  2. Hævelse som ikke aftager eller forværres over tid.
  3. Nedsat bevægelighed i knæleddet som hindrer daglige aktiviteter.
  4. Lyde fra knæet ved bevægelse, såsom knasen eller klikken.
  5. Instabilitetsfølelse i knæet ved gang eller belastning.
  6. Ændring i knæets form, for eksempel ved synlig deformitet eller misfarvning.
  7. Feber eller rødmen i området omkring knæet, som kan tyde på infektion.

Smertelindring der ikke opnås gennem almindelige smertestillende midler er et advarselstegn.

Tidlig intervention er afgørende for at forhindre yderligere skader og fremme helingsprocessen.


Massage som behandling af Springerknæ

Massage er en effektiv behandlingsform.

Når det kommer til springerknæ, er målrettet massage en signifikant hjælp. Det skyldes, at massage stimulerer blodgennemstrømningen til det påvirkede område, hvilket accelererer helingsprocessen. Derudover vil massage bidrage til at løsne stramme muskler og sener, der kan være impliceret i at opretholde eller forværre tilstanden. Det er dog vigtigt at notere, at behandlingen bør tilpasses individuelt.

En veludført massage reducerer smerter og øger fleksibiliteten.

Vælg en terapeut der behandler springerknæ – det er afgørende for et sikkert og effektivt forløb. En sådan terapeut vil kunne anvende teknikker såsom dybdevævsmassage og myofascial release, som målrettet kan adressere de væv, der bidrager til problematikken ved springerknæ. Desuden bør massagen inkorporere en individuel efterbehandlingsplan, der sikrer optimal genvinding.


Forebyggelse og genoptræning

Effektiv forebyggelse og genoptræning af springerknæ fordrer en grundig forståelse af risikofaktorer samt biomekaniske principper. Regelmæssig træning, der styrker lårets forside og bagside, kan mindske risikoen for at udvikle springerknæ, da stærkere og mere balancerede muskler bedre kan absorbere de kræfter, som knæet udsættes for. Derudover bør man integrere specifikke øvelser, der forbedrer fleksibiliteten i musklerne omkring knæet. En optimal genoptræningsproces fokuserer på gradvist at øge belastningen og inkluderer både isometriske og dynamiske øvelser, der styrker muskulaturen uden at overbelaste senen. Det er vigtigt, at genoptræningsprogrammet tilpasses individuelt og baseres på en evaluering af den enkeltes fysik og aktivitetsniveau. Sammen med korrekt vejledning fra en fysioterapeut kan dette være med til at sikre en sikker og effektiv rekonvalescens samt formindske recidivrisiko.

Optimal træningsstrategi

En veludformet træningsstrategi er kritisk for at forebygge og behandle springerknæ. Den bør inkludere elementer som opvarmning, progressiv belastning, og særlige øvelsesvalg, hvilket underbygges af robuste videnskabelige data, peger på effektiviteten af en holistisk tilgang til knæsundhed hvor der kigger på fødder, ankler, knæ, evt. hoftesmerter og kroppen generelle holdning.

Styrketræning er afgørende for at øge muskelkapaciteten omkring knæet. Øvelser som squat og benpres bør udføres med korrekt teknik.

Specifik eksplosiv træning kan forbedre senens elasticitet og styrke. Plyometriske øvelser (hoppetræning) introduceres forsvarligt i træningsregimet.

Vedligeholdelse af en god fleksibilitet er vigtig for at undgå overbelastning af senestrukturerne. Regelmæssig udstrækning af quadriceps, hamstrings og lægmuskler anbefales.

Kontinuitet i træningen og regelmæssige hvileperioder er essentielt for at sikre optimal adaption af væv. Dette indebærer at have et træningsprogram med indbygget periodisering, som forebygger overtræning og sikrer muskler og sener tid til at reparere og styrke sig.

Balancen mellem aktiv hvile og gradvis genindføring af idrætsaktivitet er nøglen til en vellykket rehabilitering. I denne fase er det essentielt at monitorere symptomer og justere belastningen i overensstemmelse hermed.

Sidst men ikke mindst, inklusion af proprioceptiv træning (balanceøvelser) er vigtig for at forbedre knæets stabilitet og koordinationen af bevægelser, som igen kan bidrage til at reducere forekomsten af springerknæ.

Livsstilsændringer der styrker knæet

Effektive livsstilsændringer kan betydeligt forbedre knæets styrke og reducere risikoen for springerknæ.

  • Vægtstyring: At opretholde en sund kropsvægt reducerer belastningen på knæleddene.
  • Ernæring: Et kostindtag rigt på calcium og vitamin D styrker knoglestrukturen og senevævet.
  • Skotype og indlæg: Anvend passende fodtøj, der støtter fodens naturlige stilling og absorberer stød.
  • Arbejdsstilling: Variation i arbejdsstillinger og ergonomiske justeringer kan aflaste knæene.
  • Sidestøtteøvelser: Styrkelse af musklerne omkring knæet, såsom hoftemuskulaturen, bidrager til bedre støtte.

Kontinuerlig fokus på at styrke coremuskulaturen sikrer en bedre kropsholdning og aflastning af knæet.

Gennem overvejede tilpasninger i hverdagen, kan man opnå en varig forbedring af knæets tilstand og funktion.

Fremragende
5.0
Baseret på 998 anmeldelser
S W.
S W.
Skøn massage hos sød behandler. Kan anbefales!
Thomas V.
Thomas V.
Dejlig oplevelse. Stille og afslappet stemning og en god dybdegående massage.
Karina N.
Karina N.
Super godt
js_loader

Book din behandling af springerknæ og bliv smertefri

Dybdegående massage lindrer effektivt smerterne ved springerknæ. Book din behandling i dag og oplev øjeblikkelig lettelse.

Book en behandling af springerknæ med 100% tilfredshedsgaranti

Fjern smerterne med dybdegående massage. Book nu og få 100% tilfredshedsgaranti. Vores erfarne massører lindrer effektivt dine symptomer, så du kan komme tilbage i form hurtigere end nogensinde før. Vi arbejder dagligt med springerknæ hvorfor vi har stor erfaring herindenfor. Faktisk er vi så sikre på vi kan hjælpe dig, at vi giver dig en erstatningsbehandling hos den samme eller en anden behandler, såfremt du ikke er tilfreds med din behandling. Det kalder vi 100% tilfredshedsgaranti.

Giv et gavekort til en du holder af til behandling af springerknæ

Giv en du holder af, en gave der virkelig betyder noget. Et gavekort til behandling af springerknæ fjerner smerten og bringer en smertefri bevægelse tilbage. Overrask dem med et gavekort til en effektiv behandling allerede i dag. Du finder vores populære massage gavekort her.

Fremragende
5.0
Baseret på 998 anmeldelser
S W.
S W.
Skøn massage hos sød behandler. Kan anbefales!
Thomas V.
Thomas V.
Dejlig oplevelse. Stille og afslappet stemning og en god dybdegående massage.
Karina N.
Karina N.
Super godt
js_loader

FAQ Springerknæ

Et springerknæ, også kendt som patellofemoralt smertesyndrom, er en betingelse, der forårsager smerter omkring knæskallen (patella). Det opstår ofte som følge af irritation og betændelse i vævet omkring knæskallen og lårbensknoglen (femur).

Årsagen til et springerknæ kan variere, men det er ofte relateret til gentagne belastninger af knæet. Dette kan inkludere løb, hop, eller gentagne knæbøjninger. Overanstrengelse, muskelubalance, svage knæmuskler og forkert træningsteknik kan også bidrage til tilstanden.

De mest almindelige symptomer på et springerknæ inkluderer smerter omkring knæskallen, især når du bøjer knæet, går ned ad trapper eller sidder med bøjede knæ i længere tid. Nogle mennesker oplever også en følelse af knæknagen eller knæknæk under bevægelse.

Ja, der er flere ting, du kan gøre for at forebygge et springerknæ. Det er vigtigt at træne knæmusklerne regelmæssigt for at styrke dem. Undgå overanstrengelse og inkorporer strækøvelser i din træningsrutine. Brug også det rigtige sko- og fodsåludstyr til din aktivitet, og undgå pludselige stigninger i træningsintensitet.

Behandlingen af et springerknæ fokuserer normalt på RICE-metoden: hvile, is, kompression og elevation for at reducere inflammation og lindre smerter nu og her. Herefter er Fysiurgisk massage og sportsmassage særdeles effektive behandlingsformer mod springerknær.

Hvis du oplever vedvarende knæsmerter, som ikke forbedres med hvile og hjemmebehandling, bør du søge professionel hjælp. En uddannet fysiurgisk massage kan evaluere din tilstand, stille en nøjagtig diagnose og anbefale den bedste behandlingsplan for dit springerknæ.

Ja, massage er en særdeles effektiv del af behandlingen af et springerknæ. Dybdevævsmassage og triggerpunktsmassage kan hjælpe med at løsne stramme muskler omkring knæet og reducere spændinger, hvilket bidrager til smertelindring og forbedret bevægelse.

Det afhænger af sværhedsgraden af dit springerknæ. I de fleste tilfælde anbefales det at reducere eller justere aktiviteter, der udløser smerter, og i stedet fokusere på skånsomme øvelser, der ikke belaster knæet for meget. Det er dog vigtigt ikke at helt stoppe med at bevæge sig da blodcirkulation til området er ønskværdigt.

Hør om behandlingen fra en klient

Problematikken – smerter i knæ

Jeg havde haft smerter i knæet en måneds tid. Smerten kom altid når jeg spillede badminton som jeg gør en 3 gange om ugen. Selvom jeg varmede grundig op og gik forsigtigt igang, så kom der altid en smerte på knæet som kunne stråle ned i benet.

Behandlingen – 4 behandlinger

Min første behandling var 60 min. og fik efterfølgende 3 behandlinger af 30 min. Efter første behandling oplevede jeg markant fremgang. De efterfølgende 3 behandlinger mærkede jeg også fremgang af.

Jeg kom på Zency klinikken i Aalborg og blev modtaget af Pelle som var min behandler. Klinikken lå centralt i Aarlborg og var en gammel bygning men meget pæn, ren og hyggelig. Min behandler var meget stille og rolig og først tænkte jeg om han havde styr på det. Men allerede under første behandling kunne jeg mærke, at det havde han. Han fandt hurtig smerten og kunne forklare hvorfor jeg oplevede som jeg gjorde. En virkelig fed oplevelse!

Det var rart at der var så meget behandling i det. Behandleren arbejdede virkelig med området og løsnede det hele op. Jeg følte ikke bare jeg fik 3 øvelser med hjem og skulle komme tilbage ugen efter for 3 nye øvelser. Det har jeg aldrig prøvet af en behandler før.

Under alle behandlingerne fik jeg forklaret hvad der blev behandlet og hvorfor og hvordan jeg burde opleve fremgangen fra gang til gang.

Konklusion – løst og tilbage på badmintonbanen efter 3 uger

Efter 4. behandling fik jeg at vide at jeg skulle vende tilbage til badminton og hvis ikke jeg oplevede nogle smerter var vi i mål med mine smerter. Og dagen efter var jeg til første træning og uden smerter! Sindssyg fed fornemmelse at være tilbage igen
Jeg har så fået nogle øvelser jeg kan lave for at forebygge det i fremtiden, så må vi se hvor meget jeg får dem lavet men fedt at jeg har dem.

Jeg vil anbefale Zency til alle, der går med et springerknæ. Det var hurtigt, nemt og sindsygt effektivt! For første gang fandt jeg en behandler der faktisk arbejder med området og hvor jeg kunne mærke at der sker noget! Super godt forløb!

Peter S. – Hinnerup

Klientcase - Behandling af springerknæ hos Peter
Peter - Badmintonspiller

Gå på udkig i vores indholdsunivers

Slidgigt i knæ

Slidgigt i knæ

Væske i knæet

Væske i knæet

Menisk skade

Menisk skade

Korsbåndsskade

Korsbånd

Mød din anatomi nørd

Her på siden kan vil du kunne navigere videre ind på den problematik som er relevant for dig.

Atiklen er skrevet og udarbejdet af Fysiurgisk uddannet massør Morten Wolter Andersen.

Gennem uddannelse indenfor idræt og Fysiurgisk massage er Morten uddannet og lægeeksamineret i kroppens anatomi. Herigennem har han derfor tilegnet sig en bred og dybdegående viden omkring hvordan kroppen fungerer, hvorfor de enkelte problematikker opstår samt hvordan du behandler disse.

Erfaringen tæller mere end 15 år inden for træning og behandling af skader og han elsker at nørde kroppen.

I artiklerne har vi inddraget diverse eksperter indenfor hver deres område som eks. søvn og fordøjelse.

Vi håber du vil læse med her på siden og har du ris/ros eller en problematik du ønsker vi tager op, så er du meget velkommen til at kontakte mig på Morten@zency.dk. eller på telefon 70605900. Hvis du ønsker at blive kontaktet kan du også gøre dette.

Vi håber meget denne guide har været til hjælp og at du har kunne løse dine udfordringer omkring ondt i ryggen. Vi ved nemlig om nogen, hvor generende og drænende det potentielt kan være. Skulle du mod forventing alligevel ikke kunne løse dette, så er du velkommen hos en af vores dygtige og uddannede massører. Du finder en massage ekspert og booker en ekspert på en af vores mange lokationer.

Du kan læse meget mere om Zency lige her.

Rigtig god læselyst.

Picture of Morten Wolter Andersen
Morten Wolter Andersen

Anatomi nørd og behandler