Ondt i ryggen

Ondt i ryggen: Årsager & behandling

I Danmark oplever op til 80% af befolkningen ondt i ryggen, herunder lændesmerter, på et tidspunkt i deres liv. Disse smerter kan variere fra en let gene til en invaliderende tilstand, som påvirker dagligdags aktiviteter og livskvaliteten og kan begrænse fysisk bevægelse.En af de mest almindelige årsager til ondt i ryggen er mekaniske problemer som diskusprolaps eller muskelspændinger, men også mere alvorlige tilstande kan være involveret.
Indhold
91% af vores klienter

.. får det bedre allerede efter deres første behandling

Årsagerne til ondt i ryggen inkluderer ofte:

  • Diskusprolaps,
  • Muskelspændinger,
  • Dårlig kropsholdning,
  • Overvægt, alder og genetiske faktorer.


Symptomerne kan være akutte eller kroniske og omfatter smerte, stivhed og nedsat bevægelighed, hvilket kan påvirke almindelige daglige aktiviteter og reducere bevægelse. Diagnostiske tests som røntgen, MRI og CT-scanninger bruges til at identificere årsagen til smerterne.

Behandlingsmulighederne spænder fra:

  • Fysioterapi
  • Massage
  • Medicinsk behandling til kirurgi i alvorlige tilfælde.


Forebyggelse gennem korrekt ergonomi, regelmæssig motion, daglige aktiviteter og god holdning er afgørende for at undgå rygsmerter såsom lændesmerter og hold i ryggen.

80% af befolkningen oplever ondt i ryggen på et tidspunkt

Årsager til rygsmerter

Rygsmerter kan skyldes mange forskellige faktorer, som varierer fra biomekaniske dysfunktioner, såsom diskusprolaps, til degenerative lidelser. Risikofaktorer inkluderer også dårlig kropsholdning, overvægt, alder og genetiske dispositioner, som alle kan bidrage til udviklingen af rygproblemer.

Dårlig holdning

Dårlig holdning kan have en væsentlig betydning for rygsmerter, især når den opretholdes over længere perioder. Dette kan resultere i muskelspændinger og nedsat bevægelighed i ryggen.

En konsekvent dårlig holdning kan også belaste rygsøjlens strukturer, herunder muskler, ledbånd og diske, hvilket i sidste ende kan føre til kroniske rygsmerter.

For at forbedre holdningen anbefales det at være opmærksom på kroppens placering under daglige aktiviteter. Brug af ergonomiske møbler og regelmæssige strækøvelser kan hjælpe med at vedligeholde en sund rygsøjle. Positivt fokus på holdning kan derfor være afgørende for forebyggelse af rygsmerter.

Korrekt siddestilling kan reducere risikoen for rygsmerter betydeligt.

❗️ Inden du læser videre: Teksten er skrevet af mig, Morten Wolter, lægeeksamineret fysiurgisk massør, uddannet sportsmassør og 10 års erfaring som personlig træner. Jeg har har lagt mig i selen for at skrive alt, hvad jeg ved om emnet. Vær dog opmærksom på, at blogindlægget ikke er 100% udtømmende.

Overbelastning

Overbelastning er en af de hyppigste årsager til akut og kronisk rygsmerte. Det sker ofte, når rygsøjlen udsættes for for stor belastning over en længere periode eller pludseligt.

Dette kan forekomme i forbindelse med tungt fysisk arbejde. Desuden kan det ske ved gentagne bevægelser.

Et eksempel på overbelastning er ved tunge løft, især hvis teknikken ikke er korrekt. Det kan medføre mikroskopiske skader i muskler og ledbånd i ryggen.

Ved gentagne episoder med overbelastning kan strukturelle ændringer opstå i rygsøjlen. Sådanne ændringer kan omfatte slidgigt og diskusprolaps. Dette understreger vigtigheden af korrekt løfteteknik samt regelmæssig aflastning og motion for at forebygge rygsmerter.

Diskusprolaps

En diskusprolaps opstår, når den geléagtige kerne i en af rygsøjlens båndskiver presses ud gennem en revne i den ydre ring. Dette kan forårsage betydelige smerter, især hvis diskusmaterialet trykker på en nerve.

Prolapsen kan føre til alvorlige symptomer såsom skarp smerte, følelsesløshed, svaghed og en prikkende fornemmelse.

Ofte lokaliserer smerterne sig til områder som lænden eller nakken. Nerven som påvirkes, bestemmer symptomernes placering og intensitet.

Diagnosen stilles typisk gennem klinisk undersøgelse og billeddiagnostiske metoder. MR-scanninger er særligt nyttige.

Behandlingen af diskusprolaps varierer fra konservative metoder såsom fysioterapi og smertelindring til mere indgribende tiltag som kirurgi. Det afhænger af symptomernes sværhedsgrad og patientens respons på ikke-kirurgiske behandlinger.

Generelt har mange patienter gavn af en kombination af fysisk aktivitet og medicin. Sundhedsvæsenet anbefaler ofte også specialiserede øvelsesprogrammer for at styrke ryggen.

Fremragende
5.0
Baseret på 627 anmeldelser
Anders L.
Anders L.
Jeg har været til massage hos Sophie for nylig. Hun er god til at trykke de rigtige steder og god til at forklare, hvad hun gør. Hun giver mig altid en øvelse med hjem. Denne her er en kortvarig, som jeg nu skal se, om den virker 😊.
Christian C.
Christian C.
En god oplevelse, hvor mine “skavanker” blev vendt, med god snak om evt. øvelser samt, hvad man evt kunne gå til Yoga/pilates etc., derefter massage behandling på “skavankerne, samt kroppen, en god oplevelse med en god forklarende behandler, kommer igen.
Bjørn B.
Bjørn B.
Super god behandling. Kan varmt anbefale Søren. Han er behagelig og Professionel.Yderst kompetent.
js_loader

Symptomer og diagnose

Symptomer på rygsmerter kan variere betydeligt fra person til person, afhængig af årsagen.

De mest almindelige symptomer inkluderer smerte, stivhed, nedsat bevægelighed, muskelspasmer og en følelse af ubehag i ryggen.

For en præcis diagnose anvendes kliniske undersøgelser, MR- og CT-scanninger samt blodprøver.

Smertens lokalisering

Smertens lokalisering spiller en afgørende rolle, når man skal diagnosticere og behandle rygsmerter.

Rygsmerter kan opstå forskellige steder i ryggen, afhængigt af hvilke strukturer der er påvirkede. For eksempel, kan smerter i lænden indikere problemer med de nederste ryghvirvler eller relaterede muskelgrupper. Omvendt kan smerter i den øvre del af ryggen ofte forbindes med spændinger i skulder- eller nakkemuskler.

Nogle gange kan smerten, herunder hold i ryggen, udstråle til andre dele af kroppen. Iskiasnerven, som strækker sig fra nedre ryg og ned i benene, kan forårsage smerter hen over balderne og langs benene, hvis den er irriteret eller klemt.

Derfor er præcise lokaliseringsmæssige beskrivelser vigtige for lægen. De kan give indsigt i, hvilke nerver eller muskler der kan være påvirket, og lette en mere målrettet behandling. Symptomer som udstrålende smerter, lokal ømhed eller stivhed kan alle bidrage til en nøjagtig diagnosticering og efterfølgende behandling.

Diagnostiske tests

Diagnostiske tests for rygsmerter inkluderer en række metoder, der bruges til at identificere årsagen til smerterne.

En af de mest anvendte diagnostiske tests er røntgenundersøgelser. Røntgenbilleder kan afsløre knogleanomalier, diskusprolapser og andre strukturelle problemer, som kunne bidrage til rygsmerterne. En anden almindelig test er MRI (Magnetic Resonance Imaging), der giver detaljerede billeder af blødt væv, muskler, diske og nerver og dermed kan identificere problemer, som røntgen ikke kan opdage.

Derudover bruges CT-scanninger også som en diagnostisk metode. CT-scanninger kombinerer røntgenbilleder taget fra forskellige vinkler, hvilket skaber tværsnitsbilleder af kroppen og kan afsløre mere komplekse spinalstrukturer og patologier. Elektromyografi (EMG) kan også benyttes til at vurdere funktionen af nerver og muskler ved at måle den elektriske aktivitet i muskelvæv.

Hver af disse diagnostiske tests bidrager til en omfattende vurdering af årsagen til rygsmerterne. Jo mere præcist årsagen til smerterne kan fastlægges, desto mere specifik og effektiv kan behandlingsplanen være. Udvælgelse af den rette diagnostiske test afhænger af patientens individuelle symptomer og medicinske historie, samt lægens kliniske vurdering.

Når man skal søge læge

Ved vedvarende rygsmerter bør man søge læge.

Det er særligt vigtigt at opsøge læge, hvis smerterne ikke mindskes efter en uge eller to, eller hvis de ledsages af alvorlige symptomer som følelsesløshed, svaghed i benene, problemer med blærefunktionen eller feber. Disse symptomer kan indikere en mere alvorlig tilstand, der kræver hurtig medicinsk vurdering.

Akutte rygsmerter kan kræve akut behandling.

En tidlig lægevurdering kan også hjælpe med at undgå kroniske smerter – som kan være mere komplekse at behandle – og sikre, at en eventuel behandlingsplan kan iværksættes uden forsinkelse.

Den danske sundhedsstyrelse anbefaler også, at personer med vedvarende rygsmerter, som ikke forbedres med almindelige over-the-counter smertestillende medicin, søger lægehjælp for yderligere evaluering og muligvis avancerede behandlingsmuligheder som fysioterapi, massage, medicinsk behandling eller operative indgreb.

"Indvendig menisk" referer til det mediale ledbånd, og går på tværs.

Behandlingsmuligheder

Behandlingsmuligheder for ondt i ryggen varierer betydeligt afhængigt af årsagen og sværhedsgraden af smerterne.

Generelt kan behandlinger omfatte konservative metoder såsom fysioterapi, smertestillende medicin samt varme- og kuldebehandling. I mere alvorlige tilfælde kan invasive procedurer som epiduralsteroidinjektioner eller kirurgi være nødvendige for at lindre smerterne.

En vellykket behandling afhænger af en præcis diagnose og en skræddersyet behandlingsplan.

Fysioterapi

Fysioterapi er en af de mest anvendte behandlingsmetoder mod rygsmerter og kan tilbyde effektive løsninger for både akutte og kroniske smerter.

En fysioterapeut bruger en række teknikker og øvelser for at afhjælpe smerter.

Træningsprogrammer designes specifikt for at styrke svage muskelgrupper og forbedre fleksibiliteten.

Målet med fysioterapi er at genoprette funktion, mindske smerte og forhindre yderligere skade.

Efter en grundig vurdering kan en fysioterapeut udvikle en individuel behandlingsplan, der kombinerer manuelle teknikker, træning og uddannelse i ergonomi.

Løbende monitorering og justering af terapien sikrer, at patienter opnår de bedste resultater.

Massage

Massage er kendt for at give lindring til personer, der lider af rygsmerter, blandt andet ved at forbedre blodcirkulationen og reducere muskelspændinger.

Gentagne strygninger over rygmusklerne kan hjælpe med at løsne op for spændte områder.

En undersøgelse fra Annals of Internal Medicine fandt, at rygmassage kan være effektiv i at reducere symptomer på kroniske rygsmerter.

Massage kan dog ikke stå alene som behandling og bør kombineres med andre terapiformer som træniong og motion for at opnå de bedste resultater. Desuden anbefales det at konsultere en professionel massør for at sikre korrekt teknik og undgå potentielle skader.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling kan være nødvendig.

Lægemidler som smertestillende og betændelseshæmmende midler er ofte de første skridt. NSAIDs (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler) er almindeligt anvendte og kan reducere inflammation og smerte effektivt. Muskelafslappende midler kan også ordineres for at lette muskelspasmer, især når smerten er akut og invaliderende.

Opioider anvendes sjældent.

Opioider bruges kun ved svære smerter – men deres brug bør begrænses på grund af risikoen for afhængighed og bivirkninger – og kun under nøje overvågning fra sundhedsprofessionelle.

For personer med kroniske rygsmerter kan injektioner som epidurale steroider være en mulighed. Disse injektioner leverer antiinflammatoriske midler direkte til det smertefulde område. Evidens fra Journal of Pain Research viser, at sådanne injektioner kan give midlertidig lindring.

Kirurgi

Kirurgi overvejes kun i tilfælde, hvor konservativ behandling ikke har givet tilstrækkelig lindring. Dette involverer typisk situationer, hvor smerten er alvorlig og invaliderende, eller hvor der er neurologiske symptomer.

Operationens art afhænger af årsagen til rygsmerterne. Det kan inkludere fjernelse af en diskusprolaps eller stabilisering af rygsøjlen.

Disse procedurer indebærer normalt en vis grad af risiko, såsom infektion eller komplikationer fra anæstesi. Effektiviteten af kirurgi kan variere, og succesraten afhænger af flere faktorer inklusive patientens generelle sundhedstilstand.

Et systematisk review offentliggjort i Spine Journal viser, at patienter, der gennemgår spinal kirurgi, ofte rapporterer betydelig smertelindring og forbedret funktion, men det er afgørende at veje disse fordele op mod de potentielle risici. Det bør derfor altid diskuteres grundigt med en specialiseret rygkirurg.

Undgå at bruge dagen i sengen

Selvom det kan virke fristende at blive i sengen, når rygsmerter opstår, tyder forskning på, at dette faktisk kan forværre tilstanden.

Langvarig sengeleje kan føre til stivhed og muskelsvaghed.

Det anbefales derfor at fortsætte med let fysisk aktivitet, som kan hjælpe med at forbedre blodcirkulationen og styrke musklerne.

Ved at holde sig aktiv kan man reducere risikoen for kroniske rygsmerter og forbedre den samlede rygfunktion. Hvis smerten er alvorlig, kan individuelle konsultationer med fysioterapeut hjælpe med et skræddersyet genoptræningsprogram.

💡: Patellofemoralt smertesyndrom (PFSS) dækker over smerter som er lokaliseret omkring knæets forreste del, især rundt om knæskallen (patella). 

Forebyggelse af rygsmerter

Forebyggelse af rygsmerter er afgørende for at opretholde en sund rygsøjle og funktionel bevægelsesevne. Regelmæssig motion, korrekt løfteteknik, og god holdning, kan signifikant reducere risikoen for at udvikle rygproblemer.

Specielt fokuseret træning, som styrker kernemuskulaturen og forbedrer fleksibiliteten, er væsentlige foranstaltninger. Disse øvelser bidrager til en stabil ryg og forebygger overbelastning.

Korrekt ergonomi

Korrekt ergonomi er afgørende for at undgå rygsmerter og sikre en god arbejdsholdning.

  • Indstil din stol således, at dine fødder fladt på gulvet og knæene bøjet i en vinkel på 90 grader.
  • Skærmposition skal være i øjenhøjde for at undgå belastning af nakken.
  • Tastatur og mus skal være placeret, så underarm
  • Skift position i løbet af dagen og gerne mange gange

 

Vi håber du kunne bruge vores faglige artikel og den gav dig svar på nogle af de spørgsmål du måtte have. Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du skulle have yderligere spørgsmål til dine smerter i ryggen.

 
Tractus iliotibialis er et stærkt senebånd, der løber ned langs ydersiden af låret fra hoften til skinnebenet. Ved forkert eller overdreven belastning kan senebåndet og det omgivende væv blive belastet omkring senens hæftepunkt. 
 
Overbelastet knæ er en primær årsag til løberknæ. Dette kan være resultatet af øget træningsintensitet eller megen hård træning uden efterfølgende tilstrækkelig hvile og restitution. Forkert løbeteknik og muskulær ubalance kan også bidrage.
 

Løberknæ kan føles som en brændende smerter i knæ og knæets omgivelser. Dette skyldes den inflammation, der opstår som følge af irritation i senebåndet, som er der forårsaget af friktion.

Meniskskader

Menisken er et stykke C-formet brusk, der fungerer som en støddæmper mellem lårbenet og skinnebenet. Der er to menisker i hvert knæ, en på indersiden, mediale menisk, og en på ydersiden, laterale menisk.

Meniskskader opstår ofte ved pludselige vrid af knæet, især når foden er plantet fast på jorden. Mange sportsudøvere som for eksempel fodboldspillere og håndboldspillere er særligt udsatte overfor menisk skader. 

Denne type skade kan også opstå som følge af aldersrelateret nedbrydning af brusk.

Foruden smerter på indersiden af knæet vil du ved en meniskskade opleve symptomer så som:

  • Hævelse
  • Besvær og smerter i knæet ved bøjning,
  • Låst følelse i knæet.

2. Mekaniske problemer

Her er typiske mekaniske problemer (udfordringer med kroppens komposition), som kan medføre knæsmerter:

  • Løse legemer: Skader eller nedbrydning af knogler eller brusk kan få et stykke knogle eller brusk til at brække af og flyde rundt i leddet. Normalvis er dette ikke et problem, medmindre det løse stykke påvirker knæleddets bevægelse, hvilket kan sammenlignes med, når en blyant sidder fast i en dørhængsel.

  • Ude af led: Knæskallen kan komme ud af led, når den trekantede knogle, der dækker forsiden af knæet (patella), glider ud af sin plads, som regel til ydersiden af knæet. I mange tilfælde kræver det kirurgisk hjælp for at få bugt med denne type af mekaniske problemer. 

  • Smerter i hofte eller fod: Hvis du har smerter i hoften eller foden, ændrer man ofte sin gang for at skåne det smertefulde led. Det kan dog lægge ekstra belastning på knæleddet og forårsage knæsmerter.

3. Typer af gigt

Slidgigt i knæet, gonartrose, er en smertefuld og invaliderende tilstand, der opstår som følge af nedbrydning og tab af brusk i knæleddet. Den medfører stærke smerter og betydelig funktionsnedsættelse, særligt blandt den ældre del af befolkningen. 

Slidgigt i Knæet
Eksempel på, hvordan et sundt led og et led med slidgigt ser ud.
  • Slidgigt: Også kaldet degenerativ gigt, er slidgigt den mest almindelige type gigt. Det er en tilstand, der opstår ved slid og ælde, hvor brusken i knæet nedbrydes med tiden.
  • Reumatoid arthritis: Dette er den mest invaliderende form for gigt. Reumatoid arthritis er en autoimmun sygdom, der kan påvirke næsten alle kroppens led, herunder knæene. Selvom reumatoid arthritis er en kronisk sygdom, kan dens sværhedsgrad variere og den kan komme og gå.
  • Urinsyregigt: Denne type gigt opstår, når urinsyrekrystaller ophobes i leddet. Selvom urinsyregigt oftest rammer storetåen, kan det også påvirke knæet.
  • Pseudogigt: Ofte forvekslet med urinsyregigt, skyldes pseudogigt calciumholdige krystaller, der udvikler sig i ledvæsken. Knæene er det mest almindelige led, der påvirkes af pseudogigt.
  • Septisk arthritis: Nogle gange kan knæleddet blive inficeret, hvilket fører til hævelse, smerte og rødme. Septisk arthritis opstår ofte med feber, og der er normalt ingen traume før smerten opstår. Septisk arthritis kan hurtigt forårsage omfattende skader på knæbrusken. Hvis du har knæsmerter med symptomer på septisk arthritis, skal du straks kontakte din læge.

 

Hvad er symptomerne på slidgigt i knæ?

  • Serter, der typisk forværres i forbindelse med bevægelse og lindres ved hvile.
  • Brændende smerter i knæet
  • Stive knæled om morgen eller efter et længervarende hvil
  • Hævelse forårsaget af væske i knæet
  • Knasen og knirken ved bevægelse af leddet 

 

Kan slidgigt behandles?

Slidgigt er desværre en uhelbredelig lidelse, som dog kan håndteres på en måde så knæsmerter og ubehag mindskes, samtidig med at funktion og bevægelighed forbedres. Mange mennesker lever med slidgigt i knæet, som behandles med forskellige metoder.

Tilstanden kan konstateres ved klinisk undersøgelse, eventuelt suppleret af røntgen eller MRI – metoder, som er velegnede til vurdering af brusknedbrydningens omfang samt til identifikation af andre problemer i leddet. Når diagnosen er stillet, vil lægen vurdere hvilke behandlingsmæssige tiltag det giver mening at sætte i værk.

Forebyggelse af knæsmerter

Det er ikke altid muligt at forebygge knæsmerter, som eksempelvis hvis du oplever en sportsulykke. Men herunder finder du nogle gode råd, som du kan følge, for at minimere risikoen for at få ondt i knæet: 

  • Hold vægten nede: Ethvert unødvendigt ekstra kilo tilføjer pres på dine led, og øger risikoen for skader og slidsgigt. Forsøg derfor at holde din vægt nede.

 

  • Udfør en sportsgren, hvis du er i form til det: Undlad eksempelvis at starte med at løbe 5 km., hvis ikke du har løbet i lang tid. Sørg for stille og roligt at træne op til den pågældende sportsgren, ellers kan du risiker, at du overbelaster kroppen.

 

  • Ha’ en god teknik i sport: Sørg for, at den teknik og de bevægelsesmønstre, du bruger i din sport eller aktivitet, er så gode som muligt. Du kan med fordel tage kontakt til en instruktør/professionel, som kan undervise dig i bevægelsesmønstre.

 

  • Tænk over valg af aktivitet: Har du slidgigt, kroniske knæsmerter eller tilbagevendende skader, kan du være nødt til at ændre den måde, du træner på. Overvej at skifte til svømning eller  vandgymnastik  – i det mindste et par dage om ugen. Nogle gange kan det også hjælpe at begrænse aktiviteter, der er særligt belastende for kroppen.

Hvornår skal du tage til lægen? 

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår du skal tage til lægen med dine skavanker. Som udgangspunkt bør du tage til lægen hvis du: 

  • Ikke kan bære dig selv på dine knæ
  • Har en markant hævelse i knæet
  • Har feber samt et hævet og rødt knæ
  • Har alvorlige og invaliderende knæsmerter, som har været forbundet med en skade

Derfor får du ondt i låret over knæet 

Måske oplever du ikke direkte knæsmerter, men smerter i den del af låret, der befinder sig lige over knæskallen. Smerten kan variere fra let til alvorlig og kan manifestere sig som prikkende, brændende, borende eller som en vedvarende ømhed. 

  • Muskelstramninger i lårregionen: En stram lårmuskel kan være en følge af overstræk eller belastning, hvilket resulterer i små skader på musklens fibre, som medfører smerte og hævelse.
  • Høj belastning: Hård og gentagen belastning kan – især hos professionelle atleter – medføre stressfrakturer. En stressfraktur manifesterer sig ved en dyb og vedvarende smerte, der forværres med aktivitet.
  • Blodprop: En blodprop i en dyb vene (især i benet) kan forårsage smerte, hævelse og potentielt alvorlige sundhedsrisici. Dyb venetrombose vil præsentere med smerte, rødme og hævelse i det berørte område. Hvis du har mistanke om en blodprop, bør du øjeblikkelig søge læge.
  • Nerveirritation: I visse tilfælde kan smerte i låret over knæet være relateret til nerveirritation eller skade. Tilstande som meralgia paraesthetica, hvor den laterale femorale kutane nerve er klemt inde, kan føre til smerte og prikken i låret.

Derfor får du ondt i knæhasen

Smerter i knæet er ikke nødvendigvis begrænset til den forreste del af leddet, der hvor knæskallen sidder. Mange mennesker oplever også smerter i knæhasen, det vil sige den del af benet, der ligger mellem knæets bagside og læggen. 

Forstrækning af sene

Senerne i knæhasen kan blive overstrakte eller inflammerede på grund af overdreven brug eller pludselige bevægelser. Dette kan ske under aktiviteter som løb, spring eller tunge løft. 

Du er ikke i tvivl, hvis du forstrækker en sene eller et ledbånd i det område. Smerten kan variere fra en let ømhed til en skarp, stikkende smerte, og du vil med stor sandsynlighed få ”glæde” af din skade i flere dage.

Skade på det bagerste korsbånd

Blandt de vigtigste strukturer i knæets komplekse opbygning finder vi korsbånd. Der er to hovedkorsbånd i knæet: Det forreste korsbånd (ACL) og det bagerste korsbånd (PCL). Disse bånd arbejder sammen for at stabilisere knæet, især under bevægelse, og for at forhindre overdreven forskydning eller vridning af knæet. 

Det bagerste korsbånd kan blive skadet ved direkte slag eller voldsomme vrid. En korsbånd skade kan forårsage smerter i knæhasen, hævelse og nedsat bevægelighed i knæet. Knæet vil også ofte hæve, hvilket skyldes blødning inde i leddet. Og endelig kan knæet føles stift, lige som det kan være svært eller smertefuldt at bøje eller strække det fuldt ud.

Baker cyste

En Baker’s cyste, popliteal cyste, er en væskefyldt cyste, der kan udvikle sig bag knæet. Den er opkaldt efter den britiske kirurg William Morrant Baker, som først beskrev denne tilstand i det 19. århundrede. 

 

Cysten kan forårsage hævelse og smerte i knæhasen, især når du bøjer knæet. Den kan opstå som følge af andre knæproblemer som arthritis eller meniskskader, som medfører overproduktion af synovialvæske – den væske, der naturligt findes i vores led for at smøre og beskytte dem. Når trykket inde i knæleddet øges, kan denne overskydende væske blive skubbet ud i et område bag knæet, hvilket fører til dannelsen af en cyste.

Mus i knæet

Hvis vand i knæet har en underlig klang, lyder mus i knæet direkte fjollet. Når folk taler om at have ”mus i knæet”, mener de dog sjældent den lille gnaver, men en bestemt form for knæskade. 

”Mus i knæet” refererer faktisk til en lille bruskblok eller et stykke løs knogle, der flytter sig rundt i knæleddet. Dette fragment kan kile sig fast mellem ledfladerne, hvilket forårsager smerte og hæmning af bevægelsen.

Mus i knæet

Hvorfor får man mus i knæet?

Denne lidelse kan have flere årsager. Mus i knæet kan afstedkommes af et direkte slag til – eller vrid i – knæet, som får et stykke brusk eller knogle til at bryde løs. Årsagen kan også være slidgigt, eller knoglenekrose. Begge degenerative sygdomme kan foranledige løsrivelse af brusk- eller knoglefragmenter, som dernæst vil bevæge sig frit rundt inde i leddet. 

Hvis du har mus i knæet, er du ikke i tvivl. Lidelsen manifesterer sig ved en pludselig og skarp smerte, og en følelse af at knæet låser og ikke kan bevæge sig. Disse hovedsymptomer vil som oftest være ledsaget af hævelse samt en fornemmelse af at knæleddet ikke er stabilt.

Billeddiagnostiske metoder som røntgen, ultralyd eller MRI kan hjælpe med at identificere og lokalisere det løse fragment. Hvis der er tale om en svær og invaliderende tilstand, kan en operation komme på tale. Ellers er behandlingen meget lig den, der foreslås til andre former for ondt i knæet, nemlig hvile, elevation af benet, skånsomme øvelser og en generel bevidsthed omkring hvordan du belaster dine knæ.

Smerter i knæ om natten

Hvis du oplever smerter i knæet om natten, kan det være meget ubehageligt og forstyrrende for din søvn. Der er flere mulige årsager til disse smerter, og det er vigtigt at identificere årsagen for at kunne behandle problemet effektivt. Her er nogle almindelige årsager til smerter i knæet om natten:

 
1) Overbelastning: Hvis du har været aktiv i løbet af dagen og har belastet dine knæ, kan det resultere i smerter om natten. Dette kan være særligt relevant, hvis du har udført gentagne bevægelser eller har trænet hårdt.

2) Skader: Tidligere skader på knæet, såsom forstuvninger, forstrækninger eller brud, kan forårsage smerter om natten. Disse skader kan have eftervirkninger, der fortsætter med at forårsage ubehag, selv efter at de er helet.
 
3) Slidgigt: Slidgigt er en almindelig årsag til knæsmerter, især hos ældre mennesker. Det kan forårsage smerter og stivhed i knæet, der kan forværres om natten.
 
4) Betændelse: Betændelse i knæet, såsom bursitis eller tendinitis, kan også forårsage smerter om natten. Disse tilstande kan være resultatet af gentagne belastninger eller overanstrengelse af knæet.

Cysten kan forårsage hævelse og smerte i knæhasen, især når du bøjer knæet. Den kan opstå som følge af andre knæproblemer som arthritis eller meniskskader, som medfører overproduktion af synovialvæske – den væske, der naturligt findes i vores led for at smøre og beskytte dem. Når trykket inde i knæleddet øges, kan denne overskydende væske blive skubbet ud i et område bag knæet, hvilket fører til dannelsen af en cyste.

Fremragende
5.0
Baseret på 627 anmeldelser
Anders L.
Anders L.
Jeg har været til massage hos Sophie for nylig. Hun er god til at trykke de rigtige steder og god til at forklare, hvad hun gør. Hun giver mig altid en øvelse med hjem. Denne her er en kortvarig, som jeg nu skal se, om den virker 😊.
Christian C.
Christian C.
En god oplevelse, hvor mine “skavanker” blev vendt, med god snak om evt. øvelser samt, hvad man evt kunne gå til Yoga/pilates etc., derefter massage behandling på “skavankerne, samt kroppen, en god oplevelse med en god forklarende behandler, kommer igen.
Bjørn B.
Bjørn B.
Super god behandling. Kan varmt anbefale Søren. Han er behagelig og Professionel.Yderst kompetent.
js_loader

FAQ ondt i ryggen

De mest almindelige årsager inkluderer mekaniske problemer som diskusprolaps, muskelspændinger, dårlig kropsholdning, overvægt og alder.

Forebyggelse inkluderer regelmæssig motion, korrekt løfteteknik, god holdning og brug af ergonomiske møbler.

Du bør søge læge, hvis smerterne varer længere end en uge eller ledsages af alvorlige symptomer som følelsesløshed, svaghed i benene eller problemer med blærefunktionen.

Diagnostiske tests inkluderer røntgen, MRI, CT-scanninger og elektromyografi (EMG).

Behandlingsmuligheder spænder fra fysioterapi, massage og medicinsk behandling til kirurgi i alvorlige tilfælde.

Langvarig sengeleje anbefales ikke, da det kan føre til stivhed og muskelsvaghed; let fysisk aktivitet er bedre for at forbedre blodcirkulationen og styrke musklerne.

Gå på udkig i vores indholdsunivers

Hold i ryggen

Mød din anatomi nørd

Her på siden kan vil du kunne navigere videre ind på den problematik som er relevant for dig.

Atiklen er skrevet og udarbejdet af Fysiurgisk uddannet massør Morten Wolter Andersen.

Gennem uddannelse indenfor idræt og Fysiurgisk massage er Morten uddannet og lægeeksamineret i kroppens anatomi. Herigennem har han derfor tilegnet sig en bred og dybdegående viden omkring hvordan kroppen fungerer, hvorfor de enkelte problematikker opstår samt hvordan du behandler disse.

Erfaringen tæller mere end 15 år inden for træning og behandling af skader og han elsker at nørde kroppen.

I artiklerne har vi inddraget diverse eksperter indenfor hver deres område som eks. søvn og fordøjelse.

Vi håber du vil læse med her på siden og har du ris/ros eller en problematik du ønsker vi tager op, så er du meget velkommen til at kontakte mig på Morten@zency.dk. eller på telefon 70605900. Hvis du ønsker at blive kontaktet kan du også gøre dette.

Vi håber meget denne guide har været til hjælp og at du har kunne løse dine udfordringer omkring ondt i ryggen. Vi ved nemlig om nogen, hvor generende og drænende det potentielt kan være. Skulle du mod forventing alligevel ikke kunne løse dette, så er du velkommen hos en af vores dygtige og uddannede massører. Du finder en massage ekspert og booker en ekspert på en af vores mange lokationer.

Du kan læse meget mere om Zency lige her.

Rigtig god læselyst.

Picture of Morten Wolter Andersen
Morten Wolter Andersen

Anatomi nørd og behandler