Kort fortalt: Slidgigt
Slidgigt rammer 400.000 danskere og er den mest almindelige gigtsygdom. Brusken i dine led nedbrydes gradvist, hvilket giver smerter og stivhed især i knæ, hofter og hænder.
Godt nyt: Forskning viser at træning reducerer smerter med op til 40%, og hvert kilo vægttab aflaster dine knæ med 3-4 kilo. Selvom slidgigt ikke kan helbredes, kan du leve et aktivt liv med de rigtige værktøjer.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt, også kaldet artrose, er den mest almindelige ledsygdom i Danmark. Over 400.000 danskere lever med diagnosen, og 80% af alle over 50 år har slidgigt i et eller flere led – selvom langt fra alle får symptomer.
Slidgigt opstår når brusken i leddet gradvist nedbrydes. Brusken fungerer normalt som en glat, elastisk stødpude mellem knoglerne, der sikrer at leddet kan bevæge sig smidigt og uden gnidning. Når brusken bliver tyndere, begynder knoglerne at gnide mod hinanden, hvilket giver smerter, stivhed og inflammation.
Tænk på det sådan: Brusken i dit led fungerer som dækkene på din bil – den absorberer stød og sikrer glat bevægelse. Når brusken slides ned, er det som når dækkene bliver skaldet: Metallet begynder at gnide mod metallet, hvilket giver skurren, smerter og dårligere funktion. Men ligesom du kan forlænge levetiden på dine dæk ved at køre fornuftigt, kan du også beskytte dine led gennem de rigtige vaner.
Når brusken nedbrydes, reagerer kroppen på flere måder:
Knogleforandringer: Kroppen forsøger at kompensere ved at danne små knogleudvækster (osteofytter) langs leddets kanter. Disse udvækster kan ses på røntgenbilleder og kan bidrage til stivhed og nedsat bevægelighed.
Inflammation: Selvom slidgigt ikke er en inflammatorisk sygdom som leddegigt, opstår der ofte perioder med inflammation i leddet. Dette giver hævelse, varme og øgede smerter.
Ledkapsel og ledbånd: Vævet omkring leddet fortykkes og bliver stivere, hvilket yderligere begrænser bevægeligheden.
Ledvæske: Leddet kan producere mere væske end normalt, hvilket giver synlig hævelse.
Slidgigt kan i princippet ramme alle led i kroppen, men nogle er mere udsatte end andre:
- Knæ (mest almindelig): 270.000 danskere har knæartrose. Knæet er særligt udsat fordi det bærer hele kroppens vægt og udsættes for store belastninger ved gang, løb og trapper.
- Hofter: Hofteartrose er den næstmest almindelige form. Den giver smerter i lysken, låret eller sædet, og kan gøre det svært at gå, tage sko på eller komme ind og ud af bilen.
- Hænder: Især fingerleddene (især yderleddene og tommelfingerens rodled) rammes ofte. Dette kan gøre det svært at gribe, åbne glas eller knappe tøj.
- Ryg: Slidgigt i nakke- og lændehvirvlerne er meget almindeligt, især hos ældre. 95% af mænd over 60 år har slidgigt i ryggen på røntgen, selvom mange ikke har symptomer
- Storetå: Slidgigt i storetåens grundled kan gøre det smertefuldt at gå og bære sko.
- Skulder: Mindre almindelig, men kan give smerter ved at løfte armen eller nå op over hovedet.
Slidgigt er en langsomt progressiv sygdom der typisk udvikler sig over mange år. Forløbet kan inddeles i tre faser:
Tidlig fase (1-5 år):
- Lette smerter ved igangsætning, især om morgenen eller efter at have siddet længe
- Stivhed der forsvinder efter 10-30 minutter
- Let knasen eller knirken i leddet
- Minimal påvirkning af dagligdagen
- Røntgen viser begyndende bruskforandringer
Moderat fase (5-10 år):
- Smerter ved belastning (gå på trapper, bære indkøb, længere gåture)
- Længere morgenstivhed (30-60 minutter)
- Synlig hævelse omkring leddet efter aktivitet
- Nedsat bevægelighed (fx kan ikke bøje knæet helt)
- Begynder at påvirke daglige aktiviteter
- Røntgen viser tydeligt brusksvind og knogleudvækster
Avanceret fase (10+ år):
- Konstante smerter, også i hvile og om natten
- Markant nedsat bevægelighed
- Synlig deformitet af leddet
- Kraftig påvirkning af livskvalitet og funktionsevne
- Røntgen viser svært brusksvind, store knogleudvækster
- Operation kan blive nødvendig
Vigtigt at vide: Progression varierer enormt fra person til person. Nogle oplever kun milde symptomer gennem hele livet, mens andre får hurtig forværring. Med de rigtige tiltag – især træning og vægttab – kan du bremse udviklingen markant og bevare din livskvalitet.
Nej, slidgigt og leddegigt er to forskellige sygdomme:
Slidgigt (artrose):
- Degenerativ ledsygdom (slitage)
- Brusken slides ned over tid
- Typisk hos ældre (men kan ramme yngre)
- Påvirker enkelte led
- Ikke en autoimmun sygdom
- Behandles primært med træning, vægttab og smertestillende
Leddegigt (reumatoid artrit):
- Autoimmun sygdom
- Kroppens immunforsvar angriber leddene
- Kan ramme i alle aldre
- Påvirker typisk flere led symmetrisk (begge hænder, begge knæ)
- Giver ofte morgenstivhed i flere timer
- Behandles med immunhæmmende medicin
Hvis du er i tvivl om hvilken type gigt du har, skal du kontakte din læge for en korrekt diagnose.
Symptomer på slidgigt
Symptomerne på slidgigt udvikler sig gradvist og varierer fra person til person. Nogle oplever kun milde gener, mens andre får kraftige smerter, der påvirker hverdagen markant.
Tidlige tegn – måske har du slidgigt hvis:
- Morgenstivhed: Leddet er stift når du vågner, men bedres efter 10-30 minutter når du kommer i gang
- Igangsætningssmerter: Det gør ondt de første skridt efter at have siddet længe (fx efter biograftur eller lang bilkørsel)
- Knasen og knirken: Du hører eller mærker en knasende lyd når du bevæger leddet (især i knæ)
- Lette smerter ved belastning: Det gør ondt når du går på trapper, bærer indkøb eller står længe
- Ømhed omkring leddet: Leddet er ømt at røre ved, især efter aktivitet
Moderate symptomer
Når slidgigten udvikler sig, bliver symptomerne mere udtalt:
- Længerevarende smerter: Smerterne varer flere timer efter aktivitet
- Hævelse: Leddet er synligt hævet og føles varmt, især efter belastning
- Nedsat bevægelighed: Du kan ikke bøje eller strække leddet helt, som du kunne før
- Muskelsvaghed: Musklerne omkring leddet bliver svagere fordi du bruger det mindre
- Ustabilitet: Leddet føles ustabilt, som om det “giver efter” (især i knæ)
- Ændret gangart: Du halter eller ændrer din måde at gå på for at undgå smerter
Svære symptomer
I de sværeste tilfælde oplever du:
- Konstante smerter: Smerter både ved aktivitet og i hvile
- Nattesmerter: Smerterne vækker dig om natten og gør det svært at sove
- Synlig deformitet: Leddet ser misformet ud (fx knuder på fingrene, O-ben eller X-ben)
- Kraftig nedsat funktion: Du kan ikke udføre basale daglige aktiviteter (gå, gribe, knappe tøj)
- Markant påvirkning af livskvalitet: Smerterne og begrænsningerne påvirker dit arbejde, sociale liv og mentale sundhed
Behandling af slidgigt
Selvom slidgigt ikke kan helbredes, kan du gøre meget for at reducere smerter og bevare din livskvalitet. Tænk på behandling som en trappe hvor du starter nederst og kun går videre op hvis det er nødvendigt.
Motion og træning – Den vigtigste behandling
Forskning viser entydigt at træning er den mest effektive behandling for slidgigt. Træning:
- Reducerer smerter med op til 40%
- Forbedrer bevægelighed og styrke
- Forsinker progression af sygdommen
- Virker lige så godt som smertestillende medicin, men uden bivirkninger
- Forbedrer livskvalitet og mental sundhed
Myten om at “slid er skadeligt”: Mange tror, at de skal skåne deres led for ikke at slide dem mere ned. Dette er forkert! Bevægelse er essentiel for at holde brusken sund. Brusken får sine næringsstoffer gennem bevægelse – når du bevæger leddet, pumpes næringsstoffer ind i brusken. Uden bevægelse sulter brusken.
Hvilken motion er bedst?
Anbefalede aktiviteter:
- Svømning: Ingen belastning på led, træner hele kroppen
- Cykling: Lav belastning, styrker lår og hoftemuskler
- Gåture: Moderat belastning, let at komme i gang
- Vandgymnastik: Vandet støtter kroppen og reducerer belastning
- Styrketræning: Styrker muskler der støtter leddene
- Yoga/Pilates: Forbedrer smidighed, balance og styrke
Undgå eller vær forsigtig med:
- Løb på hårdt underlag: Høj belastning på knæ og hofter (OK hvis du er vant til det og har milde symptomer)
- Kontaktsport: Risiko for skader og pludselige belastninger
- Squash, tennis: Pludselige retningsskift belaster led
- Tunge løft: Kan overbelaste led hvis teknikken ikke er korrekt
Hvor meget skal du træne?
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Konditionstræning: 150 minutter moderat intensitet om ugen (fx 30 minutter 5 dage om ugen)
- Styrketræning: 2-3 gange om ugen
- Daglig bevægelse: Mindst 10.000 skridt dagligt
Kom i gang gradvist:
- Uge 1-2: 10-15 minutter dagligt, lav intensitet
- Uge 3-4: 20 minutter dagligt, moderat intensitet
- Uge 5-8: 30 minutter dagligt, moderat intensitet
- Efter 8 uger: Vedligehold eller øg gradvist
Hvis du vil have flere konkrete øvelser kan du læse mere her.
Vægttab – Hvis du er overvægtig
Hvert kilo du taber reducerer belastningen på dine knæ med 3-4 kilo. Et vægttab på 5-10% af kropsvægten kan reducere smerter markant og forsinke progression af slidgigt.
Eksempel: Hvis du vejer 90 kg og taber 5 kg (ca. 5%), reducerer du belastningen på dine knæ med 15-20 kg ved hvert skridt. Det er som at tage en stor rygsæk af!
Sådan kommer du i gang:
- Start med små, bæredygtige ændringer
- Kombiner sund kost med ledvenlig motion
- Sæt realistiske mål: 0,5-1 kg om ugen
- Fokuser på langsigtede ændringer, ikke hurtige slankekure
- Søg hjælp fra diætist hvis du har brug for det
Vil du lære mere om hvordan gode kostvaner kan lindre dine gigtsmerter, kan du læse mere her.
Varme og kulde
Brug varme når:
- Leddet er stift (især om morgenen)
- Du skal i gang med motion eller aktivitet
- Musklerne omkring leddet er spændte
- Du har kroniske, vedvarende smerter
Sådan bruger du varme:
- Varmt bad eller bruser (15-20 minutter)
- Varmepude eller varmeflaske
- Paraffinbad (for hænder)
- Varme håndklæder
- Temperatur: Behageligt varmt, ikke brændende
Brug kulde når:
- Leddet er hævet og varmt
- Efter motion eller aktivitet
- Ved akutte smerter eller opblussen
- Der er synlig inflammation
Sådan bruger du kulde:
- Ispose pakket ind i håndklæde (aldrig direkte på huden)
- Frozen peas i håndklæde
- Kulde-gel packs
- 10-15 minutter ad gangen, max 3-4 gange dagligt
Hvile og aktivitet i balance – Pacing
Mange med slidgigt falder i en af to fælder:
- For meget aktivitet: Presser sig for hårdt, får smerter, må hvile i dage
- For lidt aktivitet: Skåner leddet for meget, bliver svagere, får mere smerter
Bedre tilgang – 50/50-reglen:
- Hvis en aktivitet normalt gør ondt efter 60 minutter, stop efter 30 minutter
- Tag pause, lav noget andet, vend tilbage senere
- Byg gradvist op: Næste uge prøv 35 minutter, osv.
Eksempel:
- I stedet for: At gå en lang tur på 5 km der gør ondt i 2 dage efter
Prøv: At gå 2 km om morgenen og 2 km om eftermiddagen, med hvile imellem
Fysioterapi
En fysioterapeut kan give dig skræddersyet hjælp til at håndtere din slidgigt:
Hvad kan en fysioterapeut gøre for dig?
- Lave en individuel træningsplan tilpasset dine led, dit niveau og dine mål
- Lære dig korrekt øvelsesteknik så du træner sikkert og effektivt
- Supervisere din træning og justere den undervejs
- Manuel behandling for at lindre smerter og forbedre bevægelighed
- Vejlede om hjælpemidler og ergonomi
- Motivere og støtte dig gennem forløbet
GLA:D® – Evidensbaseret træningsprogram
GLA:D® (God Liv med Artrose i Danmark) er et forskningsbaseret træningsprogram udviklet af Syddansk Universitet. Programmet består af:
- 2 undervisningssessioner om slidgigt og selvhjælp
- 12 superviserede træningssessioner over 6 uger (2 gange om ugen)
- Individuel træningsplan
- Opfølgning efter 3, 6 og 12 måneder
Forskning viser at GLA:D® deltagere oplever:
- 27% reduktion i smerter
- 32% forbedring af funktion
- Færre sygedage
- Mindre medicinforbrug
- Bedre livskvalitet
Massage
Massage kan være en værdifuld del af behandlingen ved slidgigt:
Hvad kan massage gøre for dig?
- Lindre muskelspændinger omkring det smertefulde led
- Forbedre blodcirkulationen og fremme healing
- Reducere stress og forbedre søvn
- Give kortvarig smertelindring
- Øge bevægeligheden i stive led
- Forbedre din kropsbevidsthed
Typer af massage der kan hjælpe:
- Klassisk massage (svensk massage)
- Dybdevævsmassage
- Triggerpunkt-massage
- Lymfedrænagemassage (ved hævelse)
Vigtigt: Massage skal være behageligt. Hvis det gør meget ondt, sig til. Massage virker bedst i kombination med træning, ikke som erstatning.
Ergoterapi
En ergoterapeut kan hjælpe dig med at tilpasse din hverdag så du kan fungere bedst muligt trods slidgigt:
Hvad kan en ergoterapeut gøre for dig?
- Vejlede om hjælpemidler til hverdagen (se liste nedenfor)
- Tilpasse din arbejdsplads ergonomisk
- Lære dig energibesparende teknikker
- Træne dig i at bruge hjælpemidler
- Vejlede om boligtilpasning
- Hjælpe med ansøgninger om støtte til hjælpemidler
Håndkøbsmedicin
Paracetamol
- Hvad er det? Svagt smertestillende uden antiinflammatorisk effekt
- Dosering: 500-1000 mg op til 4 gange dagligt (max 4000 mg/dag)
- Fordele: Få bivirkninger, billigt, kan bruges længe
- Ulemper: Virker kun på milde til moderate smerter
- Tip: Virker bedst hvis taget regelmæssigt, ikke kun ved behov
- Vigtigt: Pas på med alkohol – kombination kan skade leveren
NSAID gel (fx Voltaren gel, Ibuprofen gel)
- Hvad er det? Antiinflammatorisk gel der smøres på huden
- Dosering: Smør et tyndt lag på det smertefulde led 2-4 gange dagligt
- Fordele: Færre bivirkninger end tabletter, virker lokalt
- Ulemper: Virker kun på overfladiske led (knæ, fingre, håndled)
- Tip: Massér gelen godt ind, vask hænder efter
- Vigtigt: Må ikke bruges på beskadiget hud
Receptpligtig medicin (kræver lægebesøg)
NSAID tabletter (fx ibuprofen, naproxen, diklofenak)
- Hvad er det? Antiinflammatorisk og smertestillende medicin
- Dosering: Varierer – følg lægens anvisning
- Fordele: Stærkere smertelindring end paracetamol, reducerer inflammation
- Ulemper: Bivirkninger ved langvarig brug
- Bivirkninger: Maveproblemer, øget risiko for hjertekarsygdom, påvirker nyrer
- Tip: Tag sammen med mad for at beskytte maven
- Vigtigt: Brug kortest muligt tid i lavest mulig dosis
Operation overvejes når:
- Smerterne er så kraftige at de påvirker livskvaliteten markant
- Du har smerter i hvile og om natten
- Medicin og træning ikke hjælper længere
- Din mobilitet er meget begrænset
- Du ikke kan udføre daglige aktiviteter
Artroskopi (kikkertundersøgelse)
- Hvad er det? Mindre indgreb gennem 2-3 små snit
- Hvad gør man? Fjerner løse bruskrester, skyller leddet, udglatter brusk
- Hvornår bruges det? Ved mindre bruskskader, løse kroppe i leddet
- Fordele: Mindre indgreb, hurtig restitution
- Ulemper: Kun kortvarig lindring (måneder), virker ikke ved svær slidgigt
- Genoptræning: 2-4 uger
Protese (kunstigt led)
- Hvad er det? Udskiftning af det slidte led med et kunstigt led af metal og plastik
- Hvornår bruges det? Ved svær slidgigt hvor andet ikke hjælper
- Hvilke led? Mest almindeligt i hofte og knæ, men også skulder, finger, ankel
- Fordele: Meget effektiv – 90% oplever markant smertelindring og bedre funktion
- Ulemper: Større operation, risiko for komplikationer
- Levetid: 15-20 år (nogle holder længere)
- Genoptræning: 3-6 måneder til fuld restitution
- Komplikationer: Infektion (1-2%), blodprop (1-3%), løsning af protese (1% pr. år)
Osteotomi (omstilling af knogle)
- Hvad er det? Kirurgisk omstilling af knoglen for at ændre belastningen i leddet
- Hvornår bruges det? Ved yngre patienter (under 60 år) med slidgigt i én del af knæet
- Hvordan virker det? Flytter belastningen fra den slidte del til den raske del af leddet
- Fordele: Kan udsætte protese i 10+ år, bevarer eget led
- Ulemper: Længere restitution end protese, virker ikke ved svær slidgigt
- Genoptræning: 3-6 måneder
Relaterede behandlinger og viden
Læs mere om slidgigt i nakken, gigtsmerter, slidgigt i lænden og øvelser mod slidgigt, eller find en behandlerprofil i dit område.
