Karpaltunnelsyndrom

Hvad er karpaltunnelsyndrom?

På håndfladesiden af håndleddet ligger karpaltunnelen, en smal kanal mellem håndrodsknoglerne og et stramt ledbånd. Gennem den løber senerne, der bøjer fingrene, og nerven til store dele af hånden. Den hedder medianusnerven.

Bliver der for trangt i tunnelen, fx fordi hinderne om senerne hæver, kommer der tryk på nerven. Det er det, der giver prikken og følelsen af, at fingrene sover.

Symptomer på karpaltunnelsyndrom

• Prikken, snurren eller sovende fornemmelse i tommel-, pege- og langfinger og en del af ringfingeren. Lillefingeren går fri.
• Gener om natten, der vækker dig, så du ryster hånden for at få følelsen tilbage.
• Gener, når du holder en telefon, et cykelstyr eller en bog.
• Smerter, der kan stråle op i underarmen.
• Klodsethed og besvær med fx at knappe knapper.
• Senere nedsat kraft, og musklen ved tommelfingeren kan blive mindre.

Sovende fingre: er det altid karpaltunnel?

Nej. Hvilke fingre der sover, og hvornår, er et godt fingerpeg:

Er det mere ømhed og træthed i underarmen efter mange timer med mus og tastatur, kan det være musearm. Det er en overbelastning af muskler og sener og ikke en nerve i klemme. Sidder smerten på ydersiden af albuen og stråler ned i underarmen, kan det være tennisalbue.

Hvem får karpaltunnelsyndrom, og hvorfor?

Karpaltunnelsyndrom er hyppigere hos kvinder end hos mænd. Det, der øger risikoen, er blandt andet:

• Arbejde med gentagne, kraftfulde greb og bøjede håndled.
• Arbejde med vibrerende værktøj.
• Graviditet. Her går generne ofte over efter fødslen.
• Diabetes, lavt stofskifte og leddegigt.
• Overvægt.

Hos mange finder man ingen bestemt årsag.

Karpaltunnelsyndrom under graviditet

Mange gravide får sovende fingre, især i sidste del af graviditeten, fordi kroppen holder på mere væske, og der bliver mere trangt i håndleddet. En natskinne hjælper ofte, og for de fleste forsvinder generne i månederne efter fødslen. Fortæl din jordemoder eller læge om det, især hvis du også har hævelse i hænder eller ansigt eller hovedpine.

Hvad sker der hos lægen?

Lægen spørger ind til dine symptomer og undersøger hånden, fx med tests, hvor håndleddet holdes bøjet, eller hvor der bankes let over nerven. Er der tvivl, eller overvejes en operation, kan du blive henvist til en nerveledningsundersøgelse, som måler, hvor godt nerven leder signaler.

Hvad kan du selv gøre?

• Natskinne. En skinne, der holder håndleddet lige om natten, lindrer ofte de natlige gener.
• Pauser og afveksling. Skift greb og stilling, og hold pauser ved gentaget arbejde.
• Håndleddet lige. Undgå at arbejde og sove med håndleddet bøjet.
• Løsere greb. Hold mindre krampagtigt om værktøj, telefon og cykelstyr.
• Bevæg fingrene. Ryst hånden let, og bevæg fingrene, når de sover.

Arbejde ved computer: sådan aflaster du håndleddet

Det er ikke bevist, at almindeligt kontorarbejde giver karpaltunnelsyndrom, men har du først generne, kan arbejdsstillingen gøre dem værre eller bedre. Sådan kan du indrette dig:

• Hold håndleddet så lige som muligt, når du skriver og bruger musen.
• Placér tastatur og mus tæt på kroppen, så albuerne hviler i ca. 90 grader.
• Skift mellem mus, pegefelt og tastaturgenveje, så det ikke er det samme greb hele dagen.
• Hold korte pauser hver halve time, hvor du slipper musen og bevæger fingre og skuldre.

Hvor lang tid tager det?

Lettere gener bliver ofte bedre i løbet af nogle uger med natskinne og aflastning. Varer generne i flere måneder, eller kommer der vedvarende føleforstyrrelser eller nedsat kraft, bør du tale med din læge om den videre behandling. Jo længere trykket på nerven står på, jo længere tid kan det tage at komme sig.

Øvelser ved karpaltunnelsyndrom

Øvelserne skal være blide. Stop, hvis prikken eller følelsesløsheden tager til.

1. Senglidning. Start med strakte fingre. Bøj fingrene i en krog, lav en knytnæve, og stræk fingrene igen. Bevæg dig langsomt gennem stillingerne. 5–10 gange, 2–3 gange om dagen.
2. Nerveglidning. Stræk armen ud til siden med håndfladen opad. Bøj håndleddet let bagover, og vip samtidig hovedet let mod samme side. Slip håndleddet, og ret hovedet op igen. 5–10 gange. Det må ikke gøre ondt.
3. Stræk af underarmen. Stræk armen frem med håndfladen opad, og træk fingrene blidt bagover med den anden hånd. Hold 15–20 sekunder, 3 gange.
4. Håndleddet rundt. Rul håndleddet roligt i cirkler, 10 gange hver vej.
5. Tommelfingeren. Træk tommelfingeren blidt ud fra hånden, og hold 15 sekunder, 3 gange.

Øvelserne behandler ikke nerven, men holder hånd og underarm bevægelige. En fysioterapeut kan vise dig dem.

Behandlingsmuligheder

Hvad der er rigtigt for dig, afgør du med din læge. Et kort overblik:

• Aflastning og natskinne ved lettere gener.
• Øvelser og fysioterapi.
• En indsprøjtning med binyrebarkhormon i håndleddet, som kan lindre i en periode.
• Operation, hvor ledbåndet over tunnelen deles, så der bliver mere plads til nerven. Det sker typisk i lokalbedøvelse.

Zency giver ikke råd om medicin eller operation.

Hvem kan hjælpe?

Kan massage hjælpe mod karpaltunnelsyndrom?

Dokumentationen for massage ved selve karpaltunnelsyndrom er begrænset, og massage kan ikke fjerne trykket på nerven. Mange med sovende fingre har dog også spændinger i underarm, nakke og skuldre, fx efter lange dage ved computeren, og her kan massage føles lettende.

Fortæl behandleren om dine symptomer. Behandleren arbejder typisk med underarm, nakke og skuldre og trykker ikke hårdt direkte over håndleddet. Læs om triggerpunktsmassage, nakkemassage og skuldermassage.

Kan man få erstatning for karpaltunnelsyndrom?

Karpaltunnelsyndrom kan i nogle tilfælde anerkendes som en arbejdsskade, fx efter længere tids gentaget, kraftbetonet og belastende arbejde med håndleddet. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør sagen, og læger har pligt til at anmelde en mistænkt erhvervssygdom. Vi kan ikke rådgive om den enkelte sag, men du kan læse mere i erhvervssygdomsfortegnelsen hos AES.

Kilder

• Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Karpaltunnelsyndrom.
• Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Karpaltunnelsyndrom.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Erhvervssygdomsfortegnelsen.

Sådan arbejder vi med indholdet: vores redaktionelle proces.

Indholdet på denne side er vejledende og erstatter ikke professionel sundhedsfaglig rådgivning. Kontakt din læge ved akutte eller vedvarende smerter.